”Skal du fucke med mit grundvand, Claes”? Genial kampagnevideo fra Elretur, som mange har set. Der bliver fucket med grundvandet på mange måder og på mange niveauer. At smide batterier i skraldespanden, så kemien risikerer at ende i grundvandet er kun én af dem. Politisk at fastsætte mindre i stedet for større sprøjtefri zoner omkring vores grundvandboringerne er en anden. At privatisere grundvandet er en tredje.

Af: Martin Ishøy, sognepræst og medlem af Grøn Kirke-Gruppen

Grundvandet er klodens vand

Men lad os træde et skridt tilbage og huske, at grundvand er klodens vand, en nødvendig forudsætning for dens liv, og derfor en erindring om vandets mangfoldige betydninger for os.

Det geniale i kampagnevideoen, er mangetydighed i Bodil Jørgensens spørgsmål, når hun krænket og indigneret, slynger det i hovedet på sin mand, der tankeløst har smidt et batteri i skraldespanden, ”Skal du fucke med mit grundvand, Claes”? Der er mindst tre betydningslag, og sikkert flere.

Grundvandet er Guds

For det første er grundvandet ”hendes”. Det er ikke bare noget, der på et tidspunkt kommer ud af vandhanen. Det er hendes og derfor skal det respekteres. At fucke med grundvandet er derfor en personlig krænkelse. Så budskabet er, at grundvandet er noget, der skal omgås med respekt og etik i en eller anden forstand. Der er en følelse af ejerskab. Bibelens Salme 24 kender ejeren: ”Jorden med alt hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren, for han har grundlagt den på havene, grundfæstet den på strømmene”. Grundvandet er netop grundlæggende for den kristne opfattelse af verden som skabt af Gud. Vandet er Guds ligesom alt, hvad Gud har grundlagt på det. Vi har lov til at bruge det, men det skal forvaltes ansvarligt.

Indignation og profetisk røst

For det andet bliver hun indigneret. Hun kommer i harnisk, når hendes mand smider batterier i skraldespanden. Hun er ikke i stand til at være ligeglad med misforvaltningen af naturen og dens grundvand, men hæver stemmen og modsætter sig. Kirken har også en profetisk røst, og den må den hæve, når skaberværket nedbrydes og nedvurderes. Det gjorde Bibelens profeter, se Jeremias Bog 5, 23-25. Det være sig af tankeløse privatpersoner eller af lovgivende hærværksmænd og -kvinder.

Jordens urørlighedszoner

For det tredje skal man ikke fucke med grundvandet, fordi grundvandet er en af Jordens urørlighedszoner. Det er noget mennesker med jordforbindelse ved intuitivt. At forgribe sig på det eller at nedgøre det er slet og ret skamløst. Også derfor må det hverken forurenes eller privatiseres. For hvad er det, der sker, når grundvandet eller adgangen til det privatiseres? Så gøres det til en vare. Hvor der før var værdighed, er der nu kun en pris tilbage. Det vand af hvilket så mange af naturens undere er født, negøres til et middel til profit.

Vandet vidner om Gud

Selv om den er videnskabeligt forældet, havde den gamle lære om de fire elementer en dyb pointe. I nabosalmen til ”Op al den ting, som Gud har gjort” skrev Brorson ”Ild, vand, luft, sand,/ sol og stjerne, hver en kerne,/ hver en dråbe/ Herrens herlighed udråbe”. Intet vidner stærkere om Guds herlighed end skabningens mest elementære kilder. Derfor er privatisering af klodens vand den ultimative tonedøvhed over for det lovsang, der stiger fra det – og som stiger fra en menneskehed, der takker Gud for det mest grundlæggende fælles gode.

Grundvandet er om noget et fælles gode. Det er derfor ansvaret for det også er fælles – men det et temaet for en ny klumme. I stedet vil jeg slutte med et digt, jeg skrev denne sommer i Sverige.

Vandfald:

vand drager

det lever og røres og er

i åndens bevægelser

og i alle

det trækker i alle

først mod nord med slagregn

mod syd med vandmøllens charme

vand spreder sig som skyer

åbenbarer en vej med sol

til fødslens sted

hvor ånden svæver over vandet

omfavner med den ordløse fred

indtil ordet omvender bagfra

og viser sit ansigt

skummende af fryd

åndens øjne sender usagte ord
om vild kærlighed

festen smiler af grænser

stråler, bruser, slår ud

et mirakel af brus og brøl
vandfald

Helligåndens smilehul

i vandet

Holdninger udtrykt i klummen er ikke nødvendigvis udtryk for Grøn Kirkes holdning på området.