Biersted kirke

I Biersted Kirke hørte vi både om Grøn Kirke igennem Landsforeningen af Menighedsråd, og ved at vi fik en opfordring fra biskop Henning Toft Bro.

Vi nedsatte et Grønt Udvalg, der har arbejdet med projektet og tjeklisten i ca. 9 måneder.

Vi vil som kirke, gerne være med til at støtte op om den grønne tanke både som mennesker, men så sandelig også som kirke.

Gennem vores arbejde blev vi i udvalget ganske overrasket over, hvad vi allerede gør af grønne tiltag.

Det betød også at vi uden at skulle tænke mange nye store tanker kunne sætte 37 kryds på tjeklisten 48 punkter.

Især på kirkegården har graveren i mange år allerede arbejde uden sprøjtegifte til stor berigelse for det naturlige plante og dyreliv.

Affaldssortering og genbrug i alle henseender er også vigtigt i vores daglige arbejde. En krone sparet er jo som bekendt en krone tjent!

Den grønne tanke ligger allerede godt i vores bevidsthed, men vi vil selvfølgelig arbejde på at styrke vores grønne tankegang og forsøge at brede den ud til hele vores sogn, så det ikke kun er kirken, der arbejder for de grønne tanker og idéer.

Kontaktperson: Morten Krogh Mortensen

Læs mere om kirken her

Juni 2016
























Biersted Kirke
print
Tagget ,