Nedenstående er uddrag af en klumme af Sofie Petersen, der tidligere er blevet bragt i sin fulde længde på folkekirken.dk

I de senere år har vejret verden over “skabt sig” og alle lokaliteter har været berørt af klimaændringer. Hos os smelter indlandsisen.

Selv alverdens viden og klogskab kan ikke afhjælpe det, der sker rundt omkring, med mindre vi alle stopper op og tænker over, hvorledes vi “bruger/ misbruger” den Guds gave, som skaberværket er.

Nogle siger, at vi ikke kan gøre noget ved den globale opvarmning og de klimatiske ændringer, lige så lidt som vi selv kan justere på de styreredskaber, som dyrene f.eks. hvalerne har. Hvor ofte hører vi ikke om en strandet/vildfaret hval ved danske strande, hvor selv velmenende velgørere intet kan stille op – jo naturen har sin egen gang.

Men mon ikke vi med vor manglende ydmyghed overfor naturen selv er medvirkende til ændringerne? Det er foruroligende at kunne observere, at is/sne på fjeldene, som end ikke smeltede om sommeren, i min levetid er forsvundet.

Hvad kan JEG gøre? Hvad kan VI i Grønland gøre? Skal vi blot pukle på den vestlige verden, hvis forurening har så katastrofale følger for os? Ja, det kan vi godt, men i denne sag bør vi ikke tænke i landegrænser og økonomiske forhold. Det er en og samme klode, vi lever på, derfor må vi trods politiske og religiøse forskelle mødes og handle. Vi har fået skænket denne klode, derfor må vi sammen bede for og om at vi, hvem vi end er, mørke eller lyse og uanset religiøs observans, vil stå sammen om at passe på vor klode og livet på den.

Sofie Petersen, biskop Grønlands Stift