Studentermedhjælper søges

Brænder du for klima, kommunikation og kirkeligt samarbejde?

 Danske Kirkers Råd søger en studentermedhjælper til at styrke vores kommunikation især på vores hjemmesider og nyhedsmails. Desuden har vi brug for hjælp til fundraising og løbende opgaver på sekretariatet. Størstedelen af dit arbejde kommer til at koncentrere sig om Grøn Kirke, men der vil også komme andre opgaver.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 16 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer. Et af vores arbejdsområder er Grøn Kirke, som er med til at styrke kirkernes miljø- og klimaengagement både lokalt, nationalt og globalt.

Vi søger en studerende, der kan arbejde 10-15 timer om ugen på vores lille sekretariat.

Kvalifikationer:
- Erfaring med skriftlig kommunikation, gerne hjemmeside og nyhedsmails
- Kendskab til wordpress er en fordel
- Erfaring med fundraising
- Erfaring med assisterende kontorarbejde
- Have gode samarbejdsevner og kunne indgå i et dynamisk netværk
- Være struktureret og kunne fungere i et travlt sekretariat
- Kunne arbejde selvstændigt og følge en opgave til dørs
- Have lyst til og gerne erfaring med at arbejde i en kirkelig organisation

Ansøgningsfrist: 15. august 2018
Ansættelse pr 1. september 2018
Ansøgningen sendes til dkr@danskekirkersraad.dk

Løn: Den almindelige sats for studentermedhjælpere.

Læs mere om Grøn Kirke på www.gronkirke.dk
Læs mere om Danske Kirkers Råd på www.danskekirkersraad.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mads Christoffersen
Generalsekretær
Danske Kirkers Råd
Tel.: 26 70 02 46

Foto: Gerard's World

Grøn Kirke logo
print
Følg og synes om os
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial