Fuglen og den fattige skal også være mæt

Af: Lise Palstrøm

Høst- og skabelsestid giver mulighed for refleksion over, hvordan der høstes. At rive marken let er afgørende i både konkret og overført betydning, for det har betydning netop både for fuglen og den fattige, for naturen og samfundet, for nutiden og fremtiden. Også med reference til de flygtninge, der lige nu banker på døren. Skabelsestidsklumme af sognepræst Lise Palstrøm

Langt de fleste steder i landet fejrer vi høsten med høstgudstjenester – netop nu i Skabelsestiden. Fra gammel tid har det været sædvane at fejre, når kornhøsten er kommet i hus. I år har det været særlig tydeligt, hvor forskelligt, det kan være, og hvor meget det egentlig betyder, når foråret er koldt, eller når høstmånederne august/september er ustadige og regnfulde. Det bliver indlysende forståeligt, at livets opretholdelse i høj grad har været forbundet med vejrliget og høstens udbytte. Som tommelfingerregel sagde de gamle, at høsten skulle være i hus inden Mikkelsdag, d. 30. september, hvis det skulle tegne godt. Mange steder i landet bliver det i år et kapløb med regnen og tiden, hvis halmen også skal være presset inden da! Lykkeligvis har vi teknologien, der kan tørre kornet og dermed øge udbyttet, selvom høsten har været våd.

Høstgudstjeneste som takkefest – også i byerne

Mange spørger sig selv, om det giver mening at fejre høsten med høstgudstjenester også i byerne, hvor de færreste kender til høstens terminer, hårde slid, glade samarbejde og store forståelse for afbrudte eller aflyste møder – fordi vi lige skal nå hjem og køre korn ind inden tordenbygerne kommer. Nogle fastholder høstgudstjenesten, fordi vi også i byerne er indirekte afhængige af landbrugets høst, fordi torvemarkederne også i byerne giver overflod af frugt, grønt og blomster i disse måneder. Det giver anledning til mange nye gudstjenesteformer og høstarrangementer, hvor vægten lægges på begreber som ”fra jord til bord”; og dermed giver nye vinkler på høstgudstjenestens vægt på skabelsesunder, mangfoldighed og TAK.

Riv marken let

”Rev vi marken let, det er gammel ret! Fuglen og den fattige skal også være mæt”. Sådan lyder det i den gamle høstsang ”Marken er mejet” – og det er en sandhed, der er vigtigere end nogensinde. At rive marken let er afgørende i både konkret og overført betydning, for det har betydning netop både for fuglen og den fattige, for naturen og samfundet, for nutiden og fremtiden. Når det forekommer, at store, moderne høstmaskiner kører helt til skel og dermed formindsker grøften, ødelægger markskellet eller gør det umuligt at færdes på de gamle markstier; bliver vi fattigere – fattigere på mangfoldighed, biodiversitet og oplevelser. Når dygtige og fornuftige landmænd tager hovedet under armen og pr. refleks og gammel vane sprøjter kornmarken med round-up lige før, mejetærskeren skal i gang med arbejdet, forhindrer man tankeløst spirelaget i at profitere af lyset og luften, der følger på den nyhøstede mark, og marken kommer til at stå gold med stubbene og den henvisnede vækst mellem rækkerne indtil marken pløjes og harves og sås til med efterafgrøder. Resultatet er færre insekter, færre plantearter, færre farver og dermed også færre fugle, smådyr og vildt. Rev vi marken let, ja, da vil det blive tydeligt, at der også er til både fuglen, den fattige og til flygtningen.

Flygtninge, høst og skabelsestid

Flygtningestrømmene i verden – ikke mindst den nuværende, der har vakt den vestlige verdens manglende vilje til at se problemet og omfanget i øjnene – bringer i år nye sider ind i vores høstfejring. Hvordan kan vi som kristne i Europa bidrage? Enhver af os kan – i det små – være med til at inddrage lokale flygtninge i høstfester, høstgudstjenester og skabelsestid-arrangementer, udveksle hverdagserfaringer, høsterfaringer og livserfaringer til gensidig oplysning, glæde og forståelse.

I tak for skabelsens under – Glædelig høstfest!

















Lise Palstrøm
print