Gistrup Kirke

​Gistrup Kirke er blevet grøn kirke.

Kontaktperson Hanne Zeuthen fortæller om processen: "Kirkens udvalg vedr. Grøn Kirke har arbejdet med projektet siden januar 2015.  Arbejdet med Grøn Kirke har bla. sat fokus på indkøb og arbejdsgange.

Vedr. energioptimering har vi fået god støtte af et projekt, som vort provsti søsatte og finansierede.

Kirken kunne allerede før arbejdet med Grøn Kirke blev iværksat krydse mange punkter på tjeklisten af; men langvarig sygdom og andre hasteopgaver har forlænget processen. Vi arbejder videre med de punkter, vi ikke opfylder i dag.  

Gistrup Kirke kan nu krydse 39 ud af tjeklistens 48 punkter af.

Velkommen

Grøn Kirke- Gruppen under Danske Kirkers Råd byder Gistrup kirke velkommen i netværket af grønne kirker og glæder sig over at de har formået at fastholde arbejdet med grøn kirke på trods udfordringer undervejs i processen.

Der er nu 20 grønne kirker i Aalborg stift og 197 på landsplan

Juni 2018

print