|
02.07.09 - 13:45
En dansk gruppe har udarbejdet et inspirerende liturgisk materiale til Skabelsesperioden 1. sept - 4. okt 2009.
Hvert år udgiver det Europæiske Kristne Miljønetværk (ECEN) en samling af liturgisk materiale til brug i Skabelsesperioden fra den 1. september til den 4. oktober. Dette års liturgiske materiale bærer titlen ”Vend om, så skal I leve”, som er hentet fra Ezekiel 18,32. Materialet er udarbejdet af medlemmer af Klimagruppen i Danske Kirkers Råd.
Materialet består af 'liturgiske byggeklodser' som kan bruges i gudstjenester, andagter eller andre liturgiske begivenheder. Bønner, tekstforslag, trosbekendelser, symbolhandlinger og et dramastykke er nogle af de byggeklodser man kan lade sig inspirere af.
Materialet er til fri afbenyttelse og inspiration.
Download materialet her.
|