Klumme – Er der harmoni mellem tro og handlinger?

Det er efterhånden gået op for de fleste, at klimaet forandres, og at vi er nødt til at gøre noget. Spørgsmålet er så: Hvad skal motivere os til at handle, når det er lettere at blive i sofaen?
Af Mikael Jarnvig, meteorolog og foredragsholder​​ 

Årtiers videnskabelige rapporter har foreløbig ikke haft den store effekt, og 2018 var det år i menneskets historie, hvor der blev udledt allermest drivhusgas til atmosfæren. Jeg tror, at vores dybeste overbevisning vil kunne overtrumfe vores magelighed.

Fakta

I de seneste årtier er det blevet mere og mere klart hvad, der sker med klimaet og hvorfor det sker. Det er nu ikke længere en løs teori, hvor forskerne har vidt forskellige meninger om dens rigtighed. FN’s klimapanel IPCC har udgivet en stribe rapporter og her bliver det skræmmende tydeligt, hvad der er ved at ske: Kloden opvarmes, og det er den voksende udledning af drivhusgasser, der er den altdominerende årsag til at varmen ikke kan slippe væk. Ingen videnskabsfolk har en anderledes forklaring på det observerede. Den tid, hvor man kunne sige: ”De kloge kan jo ikke blive enige, så hvad skal lille jeg mene?” er definitivt forbi! Vi bliver nødt til at komme ind i kampen og tage ansvar for vores handlinger.

Fremtiden

Det er heller ikke længere en ”løs profeti”, hvad der kommer til at ske. Observationerne bekræfter det allerede. Kloden bliver varmere, isen smelter, havene stiger, ørkener breder sig, ekstrem tørke bliver mere hyppig, og det samme bliver oversvømmelser. Derudover udvikler flere af orkanerne sig til at blive meget voldsomme. Det lyder skræmmende, og det er det også. Der skal handles hurtigt og radikalt. Klimaet er så trægt, at ændringer i udslip af drivhusgasser er adskillige årtier om at slå igennem.

Konsekvenser

Nogle egne af jorden bliver så varme og tørre, at det bliver umuligt at leve der. Andre steder bliver klimaet så ustabilt og svingende mellem alt for lidt og alt for meget regn, at man ikke kan drive landbrug. Og da havniveauet stiger, vil mange store byer, der ligger ved havet, jævnligt blive oversvømmet. Folk må flytte eller simpelthen flygte i stort tal.

Hvem rammer det typisk?

Langt de fleste af klimaændringernes konsekvenser rammer de fattige her på kloden!  De har ikke råd til at sikre sig mod tørke, oversvømmelser, fejlslagen høst og voldsomme orkaner - og slet ikke råd til at brødføde flygtningestrømme fra nærområdet. Klimaflygtninge vil typisk være mennesker, der i forvejen levede i områder, hvor det kun lige kunne løbe rundt. Antallet af klimaflygtninge anslås at blive over 100 millioner om få årtier.

Nu kommer vores overbevisning ind i billedet

Kristendom er ikke teori men at tro på og efterleve Jesu ord. Sagde Jesus noget om klimaforandringer? Nej, det tror jeg ikke, men han sagde en del om næstekærlighed og i øvrigt også om de fattige. Næstekærlighed - at elske sin næste som sig selv, var ikke et forslag til diskussion, men et bud! Fra Jesu bjergprædiken kender vi også ”den gyldne regel”: Gør mod andre, som du vil andre skal gøre mod dig. Hvis vi virkelig tror på Jesu ord, kan vi så se passivt på de ulykker, der rammer uskyldige fattige mennesker? Er vi ikke nødt til at være aktive, når vi har et sådant livssyn? Jeg synes, at kristne burde være frontkæmpere i klimakampen.

Hvad skal vi gøre?

Først og fremmest, skal vi bringe hjælp der, hvor katastroferne rammer og hjælpe de sårbare lande med at ruste sig mod flere katastrofer. Behovet for hjælp er allerede nu enormt, og klimaforandringerne vil få behovet til at vokse yderligere. Vi skal også hurtigst muligt nedbringe klodens udslip af drivhusgasser til et meget, meget lavere niveau. Den enkelte familie eller kirke kan gøre en del, men langt den største del, skal ske i fællesskab med andre, altså politisk.  Kun ved en hurtig og resolut handling kan vi vende skuden. Det handler om en hurtig omstilling til vedvarende, ren energi. Og her bliver det nødvendigt at smide de sidste rester af politik-allergi ud af kirken! Selvom vi ikke kan redde verden alene, så skylder vi både vores næste, og vores Herre, at gøre vores bedste.

print