Munkebjerg Kirke er ny grøn kirke

Munkebjerg Kirke i Odense er blevet grøn kirke. De har i kirken arbejdet med tjeklisten i ca. 1½ år. De kan nu sætte kryds ved 29 af de 48 punkter på listen.

For Munkebjerg Kirke har det været interessant at se, hvor meget de allerede arbejder med det grønne område uden at være bevidste om det. Det mest udfordrende for dem har været at finde en balance mellem den grønne omstilling og logistikken for medarbejderne og frivillige i kirken.

Munkebjerg Kirke sorterer bl.a. deres affald, forsøger at reducere madspild, bruger fortrinsvis rigtig service frem for engangsservice og prøver så vidt muligt at reparere deres ting i stedet for blot at smide dem ud. Desuden er der fokus på skaberværk og retfærdighed i kirkens undervisning og liturgi, og de markerer Skabelsestiden hvert år.

August 2019

print
Tagget , ,