Et nyt fælleskrematorium på Sjælland vil næsten halvere CO2-forbruget

På tirsdag den 23. april kl. 15 indvies det nye fælleskrematorium i Ringsted. Fælleskrematoriet erstatter syv krematorier i Roskilde og Lolland-Falster Stift, og det kommer til at mindske udledningen af CO2 væsentligt.

”Ingeniørberegninger viser, at CO2-udledningerne næsten vil blive halveret ved at bygge et nyt fælleskrematorium, selv når den ekstra transport indregnes” siger Torben Hjul Andersen, der er provst i Slagelse provsti.

Tanker om opførelsen af et nyt fælleskrematorium kom i 2009 i forbindelse med de drøftelser, der har været omkring opfyldelsen af de nye miljøregler.

Lovgivningen stiller større og større krav, og alle krematorier – store såvel som små – skal have påmonteret miljøfiltre, der renser røggassen for blandt andet kviksølv. For at være sikker på fortsat at kunne levere en høj service til en lav pris, har det været nødvendigt at tænke i nye baner.

Derfor har de 10 menighedsråd, der står bag projektet, set et nyt og moderne fælleskrematorium som den bedste løsning.

Keld Balmer Hansen

print
Tagget