Kirkens udsmykning kan være med til at byde velkommen til andagt og gudstjeneste uden at drive rovdrift på klodens ressourcer. Naturens egen skønhed og enkelhed kan være med til at indgyde håb og mod også i kirkerummet. Det er muligt at tænke bæredygtighed også i relation til, hvordan alterbordet dækkes.

Af: Lise Palstrøm, sognepræst og medlem af Grøn Kirke-Gruppen - og redaktør på udgivelsen

Foto: Rune Hansen

Ordets blomsterbed!

Højskolemanden, forfatteren og salmedigteren Jens Rosendal, fællessangens grand old man, digtede for over fyrre år siden om skabelse. Salmen hedder ”Du, som ud af intet skabte” og er på én gang en tak og en bøn. En tak for skaberværkets lys, liv og herlighed og en bøn om tro, håb og kærlighed. En tak for kirkerummenes sang om paradis og fred – og for at det hele gror af ordets blomsterbed.

Ordets blomsterbed! Det udtryk danner et væld af billeder indeni, for det får mig til at tænke på alle de mange fortællinger, hvor Jesus i Bibelen synger mennesker op til meget mere, end vi kan sige os selv, og samtidig skaber det billeder på nethinden af en blomsterfrodighed af paradisiske dimensioner.

Når kirkerummet åbner op for evigheden
Sådan kan det også af og til føles, når man kommer i kirken. Måske ens egen lokale sognekirke, som er noget helt særligt i kraft af tilhørsforhold, slægternes spor og levet liv. Måske en tilfældig, fremmed kirke, der uden videre åbner evigheden for én i samme øjeblik, man træder ind.

En helt særlig blanding af ro, skønhed, højtid og hjemlighed er det bedste, når man kommer ind i en fremmed kirke. Hvis man kan se og fornemme, at menigheden det pågældende sted holder og holder af deres kirke, så er det ekstra godt. Og hvis man allerede i våbenhuset bliver budt velkommen af en buket lokale grøftekants- eller haveblomster, kan det ikke blive meget bedre. Sådan er det for mig.

Det er, som om kirkebygningen emmer af ånd, der bærer kirkens budskab tydeligt frem og opliver mig. En bæredygtighed for både mig og alle andre i rummet, som giver lyst og mod til både at være og gøre – og sige tak til.

Hvad er det lige bæredygtig betyder?
Bæredygtig er et ord, der bruges og misbruges flittigt i disse år. Alligevel er det et godt ord, der kan indgyde håb og livsmod. Håb om, at vi skabninger kan bruge og nyde skaberværkets gaver uden at ødelægge for meget, og livsmod til at dele, værne og glædes ved livet. Ordene lyder nemt så store, men er i virkeligheden meget jordnære og taknemmelige eftertanker, som går godt i spænd med både de globale verdensmål og de mere private hverdagsmål – og også kirkens forkyndelse af ”Ordets blomsterbed”, der vælder med liv, sandhed og nåde. Bæredygtigt, grønt og frodigt midt i skabelsestiden.

Inspiration til alterbordet - også som spejl for en bæredygtig verden
Bæredygtigt alterbord er titlen på en ny publikation fra Grøn Kirke, som giver helt konkrete forslag til, hvordan alterbordet kan være med til at afspejle en mere bæredygtig verden og hverdag. Hvordan kirkens udsmykning kan være med til at byde velkommen til andagt og gudstjeneste uden at drive rovdrift på klodens ressourcer? Hvordan naturens egen skønhed og enkelhed kan være med til at indgyde håb og mod også i kirkerummet? Det forsøger vi at komme tættere på i udgivelsen.

Det handler både om hvad vi siger - og hvad vi gør
Ordene og handlingerne i gudstjenester og kirkelige handlinger er en del af den globale kirkes forkyndelse. Det handler ikke alene om, hvad vi siger, men også om det, vi gør. Alterbordets skønhed og udsmykning sender mange signaler om evangeliets forkyndelse og om århundreders tradition, men også om ansvar og om vores ”forvaltergerning” på kloden.

Glædelig skabelsestid!

Du, som ud af intet skaber

tro og håb og kærlighed,

paradiset, som vi taber,

gror af ordets blomsterbed,

byder her den gode fred,

som kun kærligheden ved.

Jens Rosendal 1973.

Den Danske Salmebog 330 v. 4.

Holdninger udtrykt i klummen er ikke nødvendigvis udtryk for Grøn Kirkes holdning på området.