I Pedersborg Kirke har de taget skridtet fuldt ud og besluttet sig for at installere jordvarme i kirke og præstegård. Håbet er, at arbejdet, takket været en ekstra bevilling, allerede kan blive udført i 2008
Hen ad vejen er det tanken, at også solcelleanlæg skal implementeres, men da udviklingen på dette område i øjeblikket tager fart, har de ved Pedersborg kirke besluttet at holde sig afventende.
På sigt er drømmen, at kirken kan blive total CO2-neutral og lede overskudsvarmen videre ud i netværket. Ligeledes er det også intentionen, at flere og flere andre tiltag til gavn for miljøet løbende skal integreres i kirkens praksis.
Intentionerne bag omlægningen har primært været af miljøhensyn, og som en naturlig del af det at være kirke i samfundet; ”Kirken er ikke noget særligt når den tager miljøhensyn, da den jo prædiker, at vi skal tage vare på hinanden”, fortæller sognepræst Lars Poulsen og fortsætter, ”kirken er nærmere noget særligt når den IKKE tænker omsorgen for miljøet ind som en naturlig del af at være kirke og samfund i dag”.
Kirken den er et gammelt hus
At ”kirken den er et gammelt hus” måtte Pedersborg kirke sande efter en undersøgelse af muligheden for topisolering. ”Vi blev frarådet at gøre mere ved det, da det er uvist, om konstruktionen i så gammel en kirke ville kunne holde til en tæt isolering”, fortæller sognepræsten.
Ideen om topisolering blev altså droppet igen, men nye forsatsruder kom i, på trods af, at anbefalingerne ikke mente, det ville gavne miljøet. Til gengæld kan det gøre noget godt for arbejdsklimaet, hvilket også er værd at tage hensyn til.
Hvor andre kirker starter med de miljøhensyn, der kan implementeres uden de store udgifter, er Pedersborg kirke gået en anden vej. Et jordvarmeanlæg koster for kirken hen ved 250.000 kr. ”Med det vi sparer på gas, vil anlægget være tjent hjem efter 10 år, og derefter vil det ikke koste os noget. På sigt vil vi altså kunne opnå gode besparelser”, lyder det fra sognepræst Lars Poulsen.
Han sammenligner investeringen i jordvarmeanlæg med de mange hundereder tusinde kroner kirker rask væk bruger på kalkning, ”I det lys er en udgift på 250.000 til gavn for miljøet og kirkens budgetter jo ikke meget. Slet ikke når det efter 10 år har tjent sig selv ind igen”, slutter han.
September 2008
Denne opdatering er fra November 2012:
Vi har været Grøn kirke siden starten af 2008 og opfylder nu 30 punkter + 2 ekstra.
Vi har i de første 2 år brugt tjeklisten som idegrundlag til nye tiltag og besparelser/udskiftning, men den har også været medvirkende til at vi har tænkt både grønt og sundt når vi tager beslutninger på møderne. Det er måske lidt for meget at sige at vi allesammen tænker grønt i alle facetter, men det har haft den virkning at vores konfirmander også kommer med input til hvad de synes kunne være grønt. Vi fik en god start på den grønne linje da vi i 2008 fik etableret jordvarme og det store projekt var omtalt i mange uger i medierne og fyldte meget hos os selv.
Det sværeste er at lave deciderede miljøgudstjenester fordi vi ofte i de normale gudstjenester har "grønne salmer" og ofte får prædiken også lige fremhævet vores forpligtelse overfor Guds grønne jord.
Vi har mange frivillig grupper der alle mere eller mindre kører selvstyrende, men i alle deres planlægninger tænker grønt og økologisk.
