Pilgrimsvandring i skabelsestiden

Lørdag d. 6. september arrangerer Grøn Kirke, sammen med Haslev, St. Heddinge og Strøby kirker en pilgrimsvandring i Tryggevælde provsti.

Der er faktisk tale om hele 3 pilgrimsvandringer. Man har nemlig mulighed for at vælge at gå en rute på 8 km, 18 km eller 23 km. Sidst på eftermiddagen mødes vi alle til en fælles nadvergudstjeneste i Hellested kirke.

Uanset hvilken rute der vælges, bliver det en tur gennem smukke landskaber. Der vil være stilhed, sang og kirkebesøg undervejs.

At deltage i en pilgrimsvandring er en god anledning til at markere *skabelsestiden, som er en periode fra d. 1. september til d. 4. oktober. Dette er en periode i kirkeåret, hvor man sætter fokus på Gud som skaber og på skabelsen.

Grib vandreskoene, beslut dig for hvor langt du vil gå, og kom og vær med til en dag i naturen med fokus på Gud, skabelse, fællesskab og fordybelse.

*Kirker i Danmark og i mange europæiske lande sætter i denne periode særligt fokus på Guds skaberværk, for eksempel ved at holde en skabelsesgudstjeneste. Nogle kirker vælger at tale om klima og miljøet ved høstgudstjenesterne, som ofte ligger i skabelsestiden. Andre afholder relevante arrangementer, der knytter sig til emner omkring Guds natur og hvordan vi passer på den.

print
Tagget , ,