Præstegårdsjord bliver til skov

Østrup–Skeby Menighedsråd har vedtaget at lade præstegårdsjorden på et 11 ha stort areal overgå fra konventionelt landbrug til naturområde, hvor naturen råder, og hvor der er et minimum af pleje.
Af Gorm Skousen​​​

Arbejdsgruppen om skovprojektet er godt i gang og tæller nu en gruppe på syv aktive mennesker. Der er mange drømme og håb for det nye skov- og naturområde. En andagtsplads i naturen, randbeplantning med vilde blomster, stisystemer og involvering af lokale børnehaver, vuggestuer, spejdergrupper og andre ideer er allerede i spil.

Naturgenopretningen, kan først påbegyndes når den forpagtningskontrakt, som menighedsrådet har indgået med en nabolandmand udløber om 4 år. I den mellemliggende periode er det vedtaget at afsøge hvilken form for naturopretning, der skal finde sted, ligesom der skal klarlægges flere økonomiske aspekter for menighedsrådet.

Hvad skal der til?
Nogle af de helt lavpraktisk spørgsmål er, hvad de koster at plante træer og lave hegn, så de unge træer ikke bliver spist af rådyr. Hvordan arealet plejes, og hvad det koster, hvordan området bliver tilplantet og udformet, hvordan lokalbefolkningen bliver inddraget i projektet og mange andre overvejelser. Jordarealet, som er afgrænset af en kommunevej mod nord, uden bebyggelse, giver rige muligheder for udsyn fra arealet, men til de øvrige verdenshjørner, er der hensyn at tage til naboer. Derfor skal disse arealer underlægges en form for pleje, hvad enten det foregår maskinelt eller med afgræsning af dyr, som vil være det absolut bedste, men kræver muligheder for dyrene til at gå i læ og adgang til vand, samt opsyn med disse.

Det mest tankevækkende i deres overvejelser var forslaget om, at få det flade terræn, som arealet er, ændret til kuperet terræn for fx at skabe et fugtareal for sur bunds planter i lavninger og et tørt, højereliggende areal til planter, der trives der.

Startskuddet
Ved menighedsrådets principbeslutning om at udfase landbrugsjorden til naturområde, gik deres graver straks i gang. På et areal, på en af deres tre kirkegårde, blev et stykke græs fræset op og et plantebed blev anlagt, hvor der blev sået 1200 frø af 15 forskellige arter bl.a. eg, rød eg, lind, ask, kastanje, ægte kastanje, valnød, alm. røn, bornholmsk røn, bøg, rødbøg, slåen og hvidtjørn. De har valgt at bruge hjemmehørende, danske arter, og de glæder sig til at se dem spire frem.

Et krævende projekt
Afsluttende, må de erkende, at skov ikke bare er noget, der nemt etableres. Det kræver tilladelser hos den offentlige forvaltning, nabohøring, involvering af samarbejdspartnere og en høj grad af tålmodighed. Tilskudsmulighederne for beplantning er ikke på nuværende gældende for præstegårdsjord, der i den optik er statsjord. Men projektet er i gang, og meget kan ske på de næste fire år.

Foto: Carsten Michael Petersen

Foto: Carsten Michael Petersen

print