Mange af Grundtvigs salmer bygger på salmer fra Det Gamle Testamente. Heri står den miljøteologiske indsigt om menneskets samhørighed med skaberværket ofte i centrum.

Af: Martin Ishøy, sognepræst og medlem af Grøn Kirke-Gruppen

Ser vi i Den Danske Salmebog (DDS), byder ikke mindst Grundtvigs salmer på en mængde formuleringer af den miljøteologiske indsigt.
Mange af Grundtvigs salmer bygger på salmer fra Det Gamle Testamente. Heri står den miljøteologiske indsigt om menneskets samhørighed med skaberværket ofte i centrum. Menneskers lovsang er blot en del af lovsangen fra ”den ganske jord”.

I ”Lovsynger Herren, min mund og mit indre” (DDS 3), hvor Grundtvig bygger på den gammeltestamentlige salme 103, betoner han i v. 6 menneskets lighed med græs-set i enge, ”blomsten vi ligne fra isse til fod”. I modsætning hertil er Guds nåde en ”evigheds-blomst” (v. 7), som fryder alle, der holder sig til Gud; og det er både stjer-ner, engle og himmelske kræfter, foruden ”hans værker i klynge”, hvor af ”min sjæl” er en del. Alle må lovsynge Herren og glæde sig til for ”evigt at synge/ Skaberens pris, hvor Han troner i glans”.

Samme indsigt er i forgrunden i Salmebogens næste salme (DDS 4), ”Giv mig Gud, en salmetunge”, som bygger på den gammeltestamentlige salme 92: ”Himlene din glans forkynde, lad hver morgen mig begynde, dagen med din pris”.

Hver morgen skal jeg altså tage del i lovprisningen af Guds glans, hvilket ikke kan overdrives, for: ”Aldrig noksom dig kan love mand på mark og fugl i skove”! Sammen med rigtig mange gamle salmer, som bygger på klassisk kristen teologi, rummer denne salme en række formuleringer af den miljøteologiske indsigt om vores samhørighed med og deltagelse i skaberværket. Se også nr. 16, 41, 66 v.2, og find selv flere!

En side heraf er den respekt og ærefrygt for Gud, som man kan mærke i naturerfaringen, som er en privilegeret form for oplevelse af skaberværket. Oplagte eksempler er Brorsons kendte ”Op al den ting” (DDS 15), og om muligt stærkere i hans i dag mindre kendte ”O Gud! Hvor er du mer end skøn” (DDS 16), men også moderne salmer som Lisbeth Smedegaard Andersens ”Gådefuld er du vor Gud” (DDS 22).

​