Sitemap
    • Grøn Kirke > 
    • Nyhed
    •  > Klimapilgrimsvandring til klimatopmøde i Paris
    addthis-area

     

    Klimapilgrimsvandring til klimatopmøde i Paris

    Kategori: Grøn Kirke
    Af: Hanna Smidt og Helene Rasmussen

    Klimatopmødet i Paris i år bliver afgørende. I den anledning mobilserer klima- og miljøorganisationer over hele verden for at motivere politikerne til en aftale, der bliver så bindende som muligt. Også kirker forbereder sig og planlægger en pilgrimsvandring til Paris. Vandringen vil være en stafet, som også skal gennem Danmark. Grøn Kirke er med.

    Kirker og kirkelige organisationer i Norge, Sverige, Finland og Danmark er ved at lægge planerne for en nordisk vandring, som skal starte i Svalbard og slutte ved grænsen til Flensborg. Her vil stafetten bæres videre ned gennem Tyskland og til Frankrig, når topmødet COP-21 begynder. Der er endnu ikke tegnet en fast rute, men arbejdet er i gang.


    Stafet gennem Danmark
    Der vil være vandringer gennem Norge, Sverige og Finland ned mod Danmark. Der vil næppe være nogen, der går hele vejen, men vandringen vil fungere som en stafet med overlapninger. Muligvis vil nogen komme til Danmark, dels med færge til Hirtshals, dels med færge til Helsingør. Det vil blive omkring den 28. august. Omkring den 13.-14. september er der samling i Flensborg, hvorfra der vil blive vandret videre.

    Med de tidshorisonter vil det ikke være muligt at gå hele vejen, hverken ned gennem Jylland eller over Sjælland/øer. Men der vil være to mulige ”hovedruter”, fra Hirtshals mod Flensborg og fra Helsingør mod Flensborg.


    Lokale med-vandringer

    Lokale (grønne) kirker opfordres til at lave lokale vandringer, således at man medvirker i klimapilgrimsvandringen i den samme periode, også selvom man ikke har mulighed for at være på hovedruten. Lidt som når vi er fælles om at holde juleaften, familievis. Der vil blive udarbejdet en lille samling af bønner, bibeltekster og salmer, som kan være samlende for vandringerne.

    Samarbejde om klimapilgrimsvandringen
    Planlægningen af den danske del af pilgrimsvandringen sker som et samarbejde mellem Grøn Kirke, Folkekirkens Nødhjælp, Areopagos og Korsvej. For mere information, kontakt Helene Rasmussen på hra(at)km.dk eller Kirsten Grube på kg(a)areopagos.dk