Testrup sogn planter håbstræer

Da Testrup sogn plantede to æbletræer en kold søndag i november var det med tanke på varme dage – både sommerdage i Danmark og varme dage langt herfra i Myanmar og Cambodja.

Testrup sogn har som pilgrimskirke mange besøgende over sommeren og glæder sig til at kunne byde de rejsende gæster på et æble, mens de nyder udsigten fra kirkegården.

Samtidigt blev det tydeligt for kirkens konfirmander, at der er brug for at plante træer ude i verden, da Danmission var på besøg. Her hørte de nemlig om, hvordan lokalbefolkningerne i blandt andet Myanmar mister deres livsgrundlag på grund af skovhuggeri og klimaforandringer.

De to håbstræer er en del af kampagnen ”Plant Håb”, hvor Grøn kirke, Folkekirkens Nødhjælp og Danmission opfordrer Kirker til at plante træer i reformationsjubilæumsåret. Det kan du læse mere om her.







udskriv