Elvarme

Op mod halvdelen af Danmarks kirker er opvarmet med elvarme. Årsagen til elvarmens store udbredelse er, at elvarmen er nem at fordele i hele kirken, uden at varmeanlægget er særligt synligt, og uden at der skal graves gulve op eller foretages andre større indgreb i kirken. Samtidig er elvarmen let at styre – opvarmningen er generelt hurtig og præcis.

Varmefordeling med elvarme

Den ideelle varmefordeling opnås, hvis der monteres varmeapparater under bænkene (i form af rørovne eller kassetter med strålevarme) og langs med ydervæggene (typisk i form af elradiatorer eller særlige elpaneler) i både skibet og koret.
Elvarmen kan også tilføres med en varmeflade i et kalorifereanlæg (luftvarme), men dette giver en dårligere varmefordeling og et større energiforbrug.

Elvarme til periodevis opvarmede kirker, men ikke til vedvarende opvarmede kirker

I periodevist opvarmede kirker uden grundvarme opnås den laveste varmeregning ofte med elvarme. Elvarme kan styres meget præcist, og den kan slukkes helt i de perioder, hvor kirken ikke er i brug, uden risiko for frostskader på varmeanlægget. Energiforbruget kan dermed blive meget lavt, hvilket opvejer, at elvarme er dyrere end andre former for varme pr. energienhed.
Hvis der er grundvarme i kirken, eller hvis der er mange kirkelige handlinger, vil der være et relativt stort energiforbrug og varmeregningen bliver høj med elvarme. Hvis der er mere end 1 – 2 kirkelige handlinger i gennemsnit pr. uge, bør det overvejes, om der findes gode og billigere alternativer til elvarme.

Elvarme i kombination med varmepumpe?

I kirker, hvor grundvarme anses for nødvendig, kan det overvejes at kombinere elvarme med en luft-luft varmepumpe. Luft-luft varmepumpen kan ikke dække hele kirkens energiforbrug, men den kan dække forbruget til grundvarme, hvis den er dimensioneret korrekt. Elvarmeanlægget tændes herefter kun, når kirken skal opvarmes til gudstjenester og lignende. Opvarmningen til gudstjenesterne skal ske hurtigt, både af hensyn til energiforbruget og af hensyn til bevaring af kirken og dens inventar, hvilket kræver, at effekten på varmeanlægget er meget høj – større end på luft-luft varmepumpen alene.

Er elvarme i kirken bæredygtig?

En større og større andel af vores elforbrug i Danmark er baseret på vedvarende energi, især vindenergi. Der er imidlertid stadig kraftværker, som producerer el på basis af kul eller naturgas, og som især producerer på de tider af døgnet, hvor der er spidslast (hvor vores samlede forbrug er størst), samt i de perioder, hvor vinden ikke blæser. Forholdet mellem ”grøn strøm” og ”sort strøm” er således ikke en konstant størrelse.
I dagtimerne på hverdage og især omkring spisetid er der typisk en stor andel ”sort strøm”, fordi forbruget er højt og kraftværkerne må bidrage meget. Omvendt er der om natten er en større andel ”grøn strøm”, fordi forbruget er lavt og kraftværkerne lukker ned.
Hvis varmen er styret optimalt i de periodevis opvarmede kirker, sker opvarmningen primært om natten, f.eks. natten til søndag, hvor der er den største andel af ”grøn strøm” i elnettet. På denne måde kan elvarme til kirker betragtes som mere bæredygtig end elvarme generelt.

Økonomi

Med en pris på ca. 2,10 kr. pr. kWh er elvarme en dyr opvarmningsform. Elvarmen kan imidlertid styres så præcist, at der ikke er noget ”spild”. Derfor kan varmeregningen med elvarme ofte være væsentligt lavere end med oliefyr, hvis det drejer sig om periodevist opvarmede kirker.

Eksempel

En middelalderkirke beliggende i Østjylland opvarmes ved hjælp af oliefyr og kalorifere. Kirken har et volumen på ca. 600 kubikmeter og opvarmes til ca. 35 kirkelige handlinger om året. Forbruget af olie er højt, gennemsnitligt ca. 4.500 liter årligt. Hele varmeanlægget udskiftes, og der etableres elvarme i kirken i stedet. Samtidig monteres der en ny brugervenlig styring, så varmen kan styres præcist.

Den samlede besparelse på varmeregningen er ca. 33.000 kr. årligt. Med en investering på ca. 650.000 kr. er tilbagebetalingstiden ca. 20 år. Reelt er tilbagebetalingstiden noget kortere, idet det ikke er medregnet, at der indenfor denne periode skulle afsættes et betydeligt beløb til vedligeholdelse og reparation af det gamle varmeanlæg, hvis det blev bibeholdt. Endelig er komforten i kirken blevet væsentligt bedre.