JORDVARME I PRÆSTEGÅRD

Jordvarme

Jordvarme kan være en udmærket løsning til mange præstegårde, som ligger udenfor områder med fjernvarme.

Hvilke bygninger er egnede?

Bygningen bør være rimeligt velisoleret og med en normal tæthed, inden der installeres jordvarme. Det har stor betydning for økonomien i den daglige drift, at fremløbstemperaturen kan holdes så lav som mulig. Det er optimalt, hvis der er gulvvarme i det meste af bygningen, men det er ikke et krav.
Hvis der er radiatorer er det vigtigt, at de er dimensioneret tilstrækkeligt store. Dette vil normalt være tilfældet, hvis der er tale om en ældre bygning, som er renoveret og efterisoleret efter nyere standarder, og hvor de gamle radiatorer er bevaret.
Der kan laves en forholdsvis simpel test, som afslører om radiatorerne er store nok i forhold til præstegårdens isoleringsmæssige stand. Testen udføres i vinterhalvåret, hvor vejret er koldt. Fremløbstemperaturen skrues ned til 60 °C (eller gerne lavere: ned til 45 – 50 °C, hvis kedlen kan holde til det – kontakt evt. smeden herom). Hvis komforten fortsat er tilfredsstillende, er det sandsynligt, at der kan installeres varmepumpe uden problemer. ”Testen” er mere pålidelig, jo lavere fremløbstemperaturen er.
Bliver der derimod koldt i præstegården vil det kræve enten efterisolering, tætning af bygningen eller større radiatorer, måske er det endda nødvendigt at gøre alle tingene - eller overveje om jordvarme overhovedet er den rigtige løsning.

Jordslanger

Til et jordvarmeanlæg kræves et areal af en vis størrelse til nedgravning af jordslanger. Dette kan i nogle tilfælde være en udfordring. Som tommelfingerregel regnes med ca. 50 m jordslange svarende til et areal på 60 – 70 m2 pr. installeret kW varmepumpe. Den anbefalede slangelængde afhænger endvidere meget af jordbundsforholdene.
Vær opmærksom på de store træer, som ofte pryder præstegårdshaverne og undgå at beskadige deres rodnet. Det kan være fatalt for træerne og øger risikoen for stormfald.
Hvis præstegården ligger tæt på kirken, kan der være særlige udfordringer. Jordslangerne må naturligvis ikke nedgraves på kirkegården, så der skal være et passende areal til rådighed udenfor kirkediget. Vær opmærksom på, at museet altid skal underrettes inden gravearbejdet påbegyndes. Det er sandsynligt, at der kan være rester af arkæologisk eller historisk interesse i området tæt på kirken, hvis der er tale om en middelalderkirke. Hvis museet ønsker at foretage udgravninger, vil dette forsinke og fordyre projektet.

Tilladelse

Inden etablering af et jordvarmeanlæg kræves altid tilladelse fra kommunen.

Eftersyn

Det er lovpligtigt med et årligt eftersyn.

Økonomi

Besparelsen er typisk 50 – 60 % af varmeregningen ved udskiftning af oliefyr med varmepumpe. Hvis der er træpillefyr eller fjernvarme vil der normalt ikke være nogen besparelse.
Investeringen afhænger naturligvis af varmepumpens størrelse. Et mindre jordvarmeanlæg i ”parcelhus-størrelse” koster typisk omkring 150.000 kr. I store, gamle præstegårde kan investeringen være op til 250.000 kr.

Eksempel

Fredet præstegård syd for Aarhus med et opvarmet areal på godt 500 m2. Præstegården er fra slutningen af 1700-tallet og er kun efterisoleret i begrænset omfang. Der opvarmes med et ældre oliefyr.
Inden udskiftning af oliefyret er det nødvendigt at efterisolere loft og værelser på 1. sal, samt tætne døre og vinduer. Herefter kan oliefyret umiddelbart udskiftes til et jordvarmeanlæg.
Investeringen i nyt varmeanlæg er ca. 250.000 kr. med en tilbagebetalingstid på 7 – 10 år, afhængig af den aktuelle oliepris.

Præstegård

  


Læs mere:

Varmepumpelisten: http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/varmepumpelisten

VarmePumpe-Ordningen: www.vp-ordning.dk

Mere info: http://www.energitjenesten.dk/vp-jordvarme.html

Beregn varmeprisen: http://www.energitjenesten.dk/se-om-du-kan-spare-pa-varmen.html

EcoDesign krav: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ%3AL%3A2012%3A165%3A0028%3A0036%3ADA%3APDF