Hvad er det med Gud og pengene? Guldkalven som menneskene drages imod og danser om. Men ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon”. Det er faktisk ikke helt enkelt. Der er store, troværdige, ret-ningsgivende kristne op gennem historien, som har hyldet et fattigdomsideal af gode grunde. På den anden side er Bibelen bestemt ikke modstander af rigdom. Kong Salomons rigdom er udtryk for hans yndest hos Gud, og da kvinden tøm-mer en hel krukke med enormt dyr nardussalve ud over Jesu hoved, får hun ros, selv om det samme i en anden situation ville blive set som dybt forkastelig luk-sus.
Men ”Gud og pengene” er steget højt op på dagsordenen på det seneste. Flere og flere ser den stigende ulighed i verden, hvor de rige bliver rigere og rigere, og de fattige bliver stadig fattigere, som fuldstændigt ubæredygtigt – og ubæredygtig er i hvert fald klodens tilstand i dag, hvor den nedbrydes med rivende hast. Efter den årlige opgørelse skulle vi have næsten fire jordkloder til rådighed, hvis alle verdens mennesker skulle leve som en dansker. På globalt plan bruger menneske-heden 1,7 jordklode. Og det skyldes den økonomiske vækst. Verdens økonomi er på dundrende kollisionskurs med klodens økologi, og den allermørkeste hest i det spil er vores udslip af drivhusgasser, især CO2. Så for tiden er der mange, som er enige i, at vi ikke kan dyrke både Gud og Mammon.
Derfor er der en bog under udgivelse med bidrag fra en række væsentlige økono-mer, teologer, organisations- og andet godtfolk og med redaktion af bl.a. under-tegnede fra Grøn Kirke. Det er en debatbog, og det er det, fordi problemerne er for store til at overlades til samfundsteknologerne. Den folkelige og kirkelige de-bat er rigtig vigtig i forhold til de ændrede prioriteringer, som er nødvendige. Bo-gen udkommer til foråret.
Syn for sagen giver eksempelvis den meget omtalte nye udgivelse fra ophavs-manden til begrebet ”konkurrencestaten”, Ove Kaj Pedersen, hvor han forsvarer sin position. Her ser man et menneskesyn og en virkelighedsopfattelse, hvor mennesket er ”the economic man”, standardøkonomiens dogmatiske tro på egen-nytten som det grundlæggende og definerende træk ved mennesket. Firkantet sagt er det en præcis betegnelse for kristendommens syndige menneske, som med Lu-thers ord er fortabt, indkroget i sig selv. For så vidt står det standardøkonomiske dogme om mennesket i diametral modsætning til den kristne dogmatiks menne-skesyn – og dagligt får vi dokumentation for de altødelæggende konsekvenser af økonomiens amokløb. Så det er på høje tid med en seriøs storvask. Men en stor-vask uden lette løsninger og letkøbte holdninger.
Det er også et tema i skabelsestiden. Hvordan er vores stilling, eller stillinger, til den økonomiske udvikling? Det er let nok at få øje på det, der ikke holder. Men uden ”moderne økonomi” ville vores samfund se helt anderledes ud. Hvordan ved ingen. Er konkurrence som sådan noget, der bør forkastes, og hvis ikke hvordan står det så i forhold til at give afkald og at vende den anden kind til og at velsigne dem, der forbander dig? Enkle svar er i hvert fald ikke bæredygtige, så vi er nødt til at bringe de ting, vi er sikre på, i spil. Ikke for at opgive dem. Men for at tænke dem sammen med det, der har sine grunde til at modsige dem. Forhåbentligt får vi bedre greb om en bæredygtig livstil.
Så længe vi har talt om skabelsestid i Danmark, har lokale paneldebatter været noget, vi opfordrede til. Det gør vi stadigvæk, og ”Gud og pengene” ville være et oplagt tema – også i lyset af den kommende COP24 i Katovice i Polen, hvor det måske mest af alt handler om, at de rige lande skal finde ud af i virkeligheden at punge ud med pengene til den nødvendige og ”aftalte” klimatilpasning også i de lande, hvor klimaforandringerne har de værste konsekvenser.
Under alle omstændigheder vil Grøn Kirke være debatparat tilstede på Kirkeda-gene på heden næste år. Under samme dage vil der være en introduktion og en debat om den kommende bog om Gud og pengene.