Søgeresultater for: skov

Naturandagt i skovens dybe stille ro

Skrevet af Martin Ishøy

Grøn Kirke har mange facetter. Nogle af dem er spirituelle, og da skoven og stranden faktisk er steder hvor mange af os danskere finder spirituelle eller ”eksistentielle” oplevelser, er det et oplagt sted for kirkerne at gribe til.

Naturandagten i Boserup Skov, nær Roskilde, 16. juni i år var tilrettelagt så den henvendte sig til alle mennesker med hjerte for naturen, både de med en stærk kristen tilværelsesforståelse og de med andre tilværelsesforståelser. Naturandagten kredsede om det ”mere”, det grænseoverskridende livgivende, som mennesker til alle tider i alle kulturer har kendt og fundet fred og opbyggelse i. Filosofisk mindede folk (de findes også) vil måske kalde det det ”transcendent immanente”. Idet det hverken kan måles og vejes eller gøres til middel for et andet formål end det selv, er det dette ”nærværende, guddommelige mere”, som overhovedet skaber naturandagten.

Fordi dette ”mere” på sin vis ligger ”før” nogen bekendelse, indgik der ingen bekendelse i naturandagten. Naturligvis er den troende med den kristne tilværelsestydning sikker på, at det er Gud. Men andre kan meget vel opfatte det anderledes og sætte andre navne på. Åndeligt opbygget bliver vi alle af det.

”Location” er vigtig for en naturandagt. Stedet ligger en kilometer fra nærmeste parkeringsmulighed og godt 2 km inde i skoven, dér hver skoven mødes af Roskilde Fjord, et meget smukt og stemningsfuldt sted. Hvis man vil holde en naturandagt, betaler det sig at finde et godt sted til det.

På aktivitetssiden bestod naturandagten af musik, talte ord (herunder bøn i en åbnende stil), sang og stille meditation. Musikken blev fremført af en fremragende og professionel fløjtenist, Gertie Johnsson, som indgik i planlægningen sammen med undertegnede. Ud over akkompagnement til de to sange fremførte hun tre musikstykker; dels en improvisation på basfløjte over et stykke musik fra 12-tallet, dels en fløjtefantasi af Telemann og endelig en 20-århundredes komposition, som passede perfekt til situationen. Den organiske lyd af de forskellige træfløjter var et vigtigt bidrag til andagten. Ord spiller en afgørende vigtig rolle i andagten, men det gør musik også. Den længste stillemeditation lå netop i forlængelse af et af musikstykkerne på en måde, så musikkens tone forenede sig med naturens lyde og skabte den rigtige atmosfære for meditationen. Musik er en slags skønhed, som er strakt ud i tid, og den skønhed er nært beslægtet med de skønhedsoplevelser, som naturen kan byde på. Vi sang bl.a. Grundtvigs ”Jeg gik mig ud en sommerdag” med dens 11 vers med omkvæd. På deres egen måde udgjorde sangens mange enslydende og smukke omkvæd i sig selv en slags sungen meditation.

En af de to bønner, som indgik, har jeg selv skrevet. Den er her:

Bøn i en bynær skov:

Der skal ikke meget til,

der skal ubetingethed til,

der skal tillid,

der skal radikalt nærvær til.

Ingen nødvendighed af utilgængelige bjergtoppe eller fjern isolation i dybe canadiske skove.

Blot følge mønsteret i egetræets bark eller smådyrenes færdsel i et almindeligt krat. Med nænsomhed og nærvær.

Her er livsbekræftelse nok til mange dage.

Her lægges liv til liv af den ånd, det lys som gennemstrømmer alt, og som er livets kilde:

altid nærværende,

mere nærværende end vi selv,

altid ledsagende, altid et skridt foran,

altid den kraft der satte bevægelsen i gang,

altid alfa og omega,

altid begyndelsen og enden.

Ånden er stor,

lyset er stort, for stort til at begribe som andet end visdom,

som andet end glæde,

som andet end skønhed.

Bønnen ligger i taknemmeligheden.

                  (© Martin Ishøy 2012)

Andagtens liturgi:

  • Introduktion/velkomst
  • Musik 1
  • Tale
  • Sang: ”Jeg gik mig ud en sommernat at høre”
  • Bøn
  • Stille meditation (kortere)
  • Musik 2
  • Stille meditation (længere)
  • Bøn
  • Sang: ”Mens jorden drejer roligt rundt”
  • Musik 3

Efter andagten drak vi en økologisk sodavand eller en alkoholfri øl i det gode sommervejr. 25 personer var mødt op i skoven for at være med til naturandagten.

Tagget , ,

Præstegårdsjord bliver til skov

Østrup–Skeby Menighedsråd har vedtaget at lade præstegårdsjorden på et 11 ha stort areal overgå fra konventionelt landbrug til naturområde, hvor naturen råder, og hvor der er et minimum af pleje.
Af Gorm Skousen​​​

Arbejdsgruppen om skovprojektet er godt i gang og tæller nu en gruppe på syv aktive mennesker. Der er mange drømme og håb for det nye skov- og naturområde. En andagtsplads i naturen, randbeplantning med vilde blomster, stisystemer og involvering af lokale børnehaver, vuggestuer, spejdergrupper og andre ideer er allerede i spil.

Naturgenopretningen, kan først påbegyndes når den forpagtningskontrakt, som menighedsrådet har indgået med en nabolandmand udløber om 4 år. I den mellemliggende periode er det vedtaget at afsøge hvilken form for naturopretning, der skal finde sted, ligesom der skal klarlægges flere økonomiske aspekter for menighedsrådet.

Hvad skal der til?
Nogle af de helt lavpraktisk spørgsmål er, hvad de koster at plante træer og lave hegn, så de unge træer ikke bliver spist af rådyr. Hvordan arealet plejes, og hvad det koster, hvordan området bliver tilplantet og udformet, hvordan lokalbefolkningen bliver inddraget i projektet og mange andre overvejelser. Jordarealet, som er afgrænset af en kommunevej mod nord, uden bebyggelse, giver rige muligheder for udsyn fra arealet, men til de øvrige verdenshjørner, er der hensyn at tage til naboer. Derfor skal disse arealer underlægges en form for pleje, hvad enten det foregår maskinelt eller med afgræsning af dyr, som vil være det absolut bedste, men kræver muligheder for dyrene til at gå i læ og adgang til vand, samt opsyn med disse.

Det mest tankevækkende i deres overvejelser var forslaget om, at få det flade terræn, som arealet er, ændret til kuperet terræn for fx at skabe et fugtareal for sur bunds planter i lavninger og et tørt, højereliggende areal til planter, der trives der.

Startskuddet
Ved menighedsrådets principbeslutning om at udfase landbrugsjorden til naturområde, gik deres graver straks i gang. På et areal, på en af deres tre kirkegårde, blev et stykke græs fræset op og et plantebed blev anlagt, hvor der blev sået 1200 frø af 15 forskellige arter bl.a. eg, rød eg, lind, ask, kastanje, ægte kastanje, valnød, alm. røn, bornholmsk røn, bøg, rødbøg, slåen og hvidtjørn. De har valgt at bruge hjemmehørende, danske arter, og de glæder sig til at se dem spire frem.

Et krævende projekt
Afsluttende, må de erkende, at skov ikke bare er noget, der nemt etableres. Det kræver tilladelser hos den offentlige forvaltning, nabohøring, involvering af samarbejdspartnere og en høj grad af tålmodighed. Tilskudsmulighederne for beplantning er ikke på nuværende gældende for præstegårdsjord, der i den optik er statsjord. Men projektet er i gang, og meget kan ske på de næste fire år.

Foto: Carsten Michael Petersen

Foto: Carsten Michael Petersen

Tagget , , ,

Skovby Kirke

​Skovby Kirkes medarbejdere og menighedsråd har igennem lang tid haft fokus på, hvad der kunne gøres bedre med hensyn til miljøet.

Kirkens præster har budt ind i forhold til det teologiske.
Kirkens medarbejdere og menighedsråd har lagt mest vægt på de praktiske punkter, og er nået rigtigt langt med hensyn til energiforbrug og affaldshåndtering.

Indtil videre kan der krydses af ved 31 af de i alt 48 punkter i tjeklisten, og flere punkter vil blive krydset af i den kommende tid.


Anders Lindberg er kontaktperson.

​Se mere her

April 2017



.

Tagget ,

Halskov Kirke

Miljø-gruppen

I Halskov Kirke blev der i 2009 nedsat en miljø-gruppe, der skal arbejde på, at kirken kan blive grøn i forhold til miljø og energi og måske med tiden en del af grønkirke.dk.

Det er allerede gjort

- Affaldssortering, bio, metal, glas, pap, papir, batterier, miljø, have og endelig restaffald.

- Rengøringsmidler er miljøvenlige.

- Afskaffelse af engangsservice og indkøb af ekstraservice.

- Papirservietter udskiftet med håndklæder.

- Brug af komposterbare servietter.

- Kirkekaffen er økologisk/fairtrade kaffe.

- Der arbejdes på bæredygtigt indkøb.

- Standby på fax, kopimaskine m.m.

- Sparepærer alle steder undtagen i kirke og sal.

- Nye energimærkede hårde hvidevarer.

- Varmegennemgang mht. utætheder og varmespild.

- Døre holdes så vidt muligt lukket.

- Studietur til Pedersborg Kirke.

- Løbende udskiftning at vinduer til lavenergivinduer.

- Termometre i alle rum til varmeregulering.

Det må vente.

- Det gamle fyr er den store synder, men det er dyrt og kompliceret at udskifte. Så måske er det bedst, at det gamle fyr kører nogle år mere, og at der så investeres i en mere fremtidssikret og energivenlig opvarmning som fx jordvarme.

- De 256 stk. 25W globepærer er en del af kirkens udsmyk-ning, og de kan derfor ikke uden videre udskiftes med spare-pærer. Nye super energivenlige spare-globepærer er dog på vej indenfor et par år.

Det kan ikke ændres.

- Klokkeringningen er en del af kirken, og det kan der ikke ændres meget ved. Men det er kun 2 x 2-3 min pr. dag.

- Orgelet bruger også en del strøm men er kun tændt, når det bruges.

Det har vi bevidst valgt ikke at ændre

- To af kirkens lysekroner i kirkerummets store vindue ud mod gaden lyser fra solnedgang til kl. 23.00, dels som en form for tyverisikring, dels som en profilering af kirken i gadebilledet.

Og miljø-gruppen arbejder naturligvis videre.

Har du kommentarer eller gode forslag, der kan gøre Halskov Kirke grønnere, er du meget velkommen til at sende en Grøn mail!

Eksempler og tal

Kirkekaffe

Nytter økologisk/fairtrade kirke-kaffe? Tja, i sig selv er det ikke nok til at redde verden, men det er med til at sætte miljøet på dags-ordenen overfor de mennesker, der drikker en kop kirkekaffe.

Historien om faxen

Det viste sig, at faxen brugte en del energi (>15W) på at varme printerenheden op 24 timer i døg-net, så nye dokumenter kunne udskrives hurtigt. Nu er den pro-grammeret til Super Saver Standby (<2W) og bruger kun en brøkdel af den energi, den tidligere brugte, - og den ene fax, der kommer om dagen, tager kun et halvt minut at udskrive! Og der er sparet omkring 200 kWt !

Energi/CO2 regnskab 2009

Naturgas:

9970 kbm = 22,4 tons CO2

El:

11430 kWt = 6,2 tons CO2

I alt 28,6 tons CO2

Energiforbruget svarer til ca. 4 gange forbruget for en familie i et 70'er parcelhus.

Kontaktperson: Jacob Støvring:

Læs mere om Halskov kirke her




























































Halskov Kirke
Tagget ,

Høstgudstjeneste med træplantning i Nordrup Kirkeskov

Søndag d. 10.september fejredes Høstgudstjeneste i Nordrup Kirke. Samme dag blev 1-årsfødselsdagen for den tilhørende 10 hektar store Kirkeskov også markeret.

Træplantning
Efter gudstjenesten servede menighedsrådet grillede pølser mv., samt øl og vand til alle, og efter et par høstsange gik menigheden i samlet flok i kirkeskoven, hvor der blev plantet en en blodbøg til en lokal markering af reformationsjubilæet.

Meget symbolsk fik kirkeværgen, Johannes Hansen, hjælp til plantningen af den opvoksende generation.

Indsamling til Plant Håb kampagnen
Dagen markerede samtidigt starten på en lokal indsamling til ”Plant Håb”, hvor ønsket er at skabe/styrke skovdriften ude i verden. Den indsamling vil forsætte de kommende måneder i kirkerne.

Jacob Broholm Møller, Sognepræst i Nordrup og Farendløse kirker​

Foto af Frederik Bjørk/ Finn Nielsen

Foto af Frederik Bjørk/ Finn Nielsen.

Tagget , , , , ,

Håbets træ plantet i Veddum Byskov

For tredje år i træk, har vi holdt friluftsgudstjeneste i Veddum Byskov. Skovmessen, som vi kalder det, er hvert år arrangeret i fællesskab mellem landsbylauget og menighedsrådet, og rigtig mange har deltaget i gudstjeneste og fælles kaffebord bagefter med kager bagt af flittige frivillige.

I år er der reformationsfejring, og derfor har menighedsrådene i Visborg og Skelund besluttet, inspireret af Luther, at plante et æbletræ under skovmessen.

Menighedsrådene har købt et stort flot Aroma-æbletræ, og FDFerne plantede det, mens spillemændene spillede. Solen skinnede så smukt, som det sjældent er set i denne sommer!

Vi havde en dejlig gudstjeneste med salmesang i sensommerlys til harmonika og violin. Temaet var æbler og lignelsen om de betroede talenter blev genfortalt -. Ligesom alle æbler uanset smag og udseende - har en kerne, som kan sås og skabe liv. Sådan har vi også alle fået tildelt talenter af Gud.

Vi har alle muligheder i os, måske ikke lige mange, men alligevel nok til at få en masse ud af dem. Ingen skal gemme deres talenter. Vi har fået dem fra Gud, så vi kan ikke være bekendt at gemme dem væk og spilde dem. Vi skal leve livet og hver gang vi bruger af vores talenter får vi endnu flere. Og fordi vi alle har evner og talenter, kan vi alle være med til at plante håb i verden.

Mette Tved Hansen,

Sognepræst i Skelund og Visborg Kirke

Tagget , , , , , ,

Vodskov Kirke

Hvad gør I egentlig selv deroppe på Tidselbakken?

Det spørgsmål fra en mand nede af vejen blev den konkrete anledning for Vodskov Kirke til at komme i gang med at blive Grøn Kirke.

Vodskov kirke blev ”Grøn kirke” i 2009.
Vi arbejder løbende med vores indkøb, affald og energiforbrug.

Vi er både pragmatiske og vedholdende i vores miljøarbejde: Medarbejdere og frivillige kan give deres besyv med, om hvad de synes er praktisk muligt.

Her kan du se, hvad vi gør for at være Grøn Kirke

Kontaktperson: Erik Boye

Læs mere om kirken her


December 2009

Tagget ,

Gerskov Kirke

​I Gerskov Kirke på Nordfyn har menighedsrådet vedtaget 39 punkter, der skal gøre kirken grønnere. Det har været en lang proces, men det er nødvendigt for at sikre, at alle kan gå ind for de grønne tiltag.

- Når vi i kirken prædiker ansvarlighed skal vi også handle ansvarligt, og det gælder også overfor den natur Gud har skabt, fastslår sognepræst Keld B. Hansen.

Keld B. Hansen er sognepræst for de to landsogne Skeby og Østrup ved Otterup på Nordfyn. Der er tre kirker i sognene og menighedsrådene holder møderne sammen.

Tilbage i sommeren 2007 fremlagde Keld B. Hansen 48 miljøpunkter til menighedsrådsmødet. Han havde fået inspiration til punkterne fra de miljøtiltag, der findes i den norske kirke. I Norge er kirkerne længere fremme med hensyn til miljøet end vi er herhjemme.

- På det møde, blev det ikke ligefrem modtaget med udtalt begejstring fra alle parter, selvom jeg brugte alle argumenter, både teologiske og økonomiske, fortæller sognepræsten.

- Nej, det blev lidt opfattet som om, det var noget vi alle skulle til at gøre der hjemme. Det syntes folk var at går for langt, for de fleste af os gør jo, hvad vi kan derhjemme, understøtter menighedsrådsformand Birgit Vous.

- Ja, og landbruget er ved at være godt trætte af at høre om miljøet hele tiden. De kan godt lidt føle, at det er en hetz mod dem, fordi de dyrker jorden. Derfor var det vigtigt, at få gjort helt klart, at det her handlede om os alle samme og vores kirker, forklarer Esther B. Sørensen, der sidder i menighedsrådenes miljøudvalg.

Efter en god og ivrig debat til menighedsrådsmødet blev det besluttet, at miljøideen ikke skulle forkastes, men at de mange punkter skulle bearbejdes af miljøudvalget.  På grund af den følelsesladede debat besluttede sognepræsten, at lade hele miljøsnakken hvile lidt.

Fra 48 til 31 vedtaget grønne miljøpunkter

Først i januar i år præsenterede miljøudvalget miljøpunkterne igen. Denne gang var de oprindelige 48 norske punkter bearbejdet, så de passede til situationen på Nordfyn. Menighedsrådsmedlemmerne modtog de nu 33 kommenterede miljøpunkter sammen med dagsorden en uge før menighedsrådsmødet, hvor punkterne igen skulle til debat.

- Det var rigtig godt, at få det hele før mødet. Så havde vi tid til at kigge på det og tænke lidt over det, siger Birgit Vous.

På menighedsrådsmødet blev hvert enkelt punkt debatteret og sat til afstemning. På det papir medlemmerne havde fået sammen med dagsorden var der lavet plads, så man hjemmefra kunne notere ud for hvert punkt, om man selv var til et ja eller nej.

De 31 punkter var arrangeret under seks overskrifter: Gudstjenesteliv, Planlægning og hjælp til andre, Kirkens indkøb, Kirkens anvendelse af energi, Kirkens transport og Behandling af kirkens affald. Der var bred enighed i menighedsrådene om at vedtage de nye miljøpunkter.

- Det er dejligt, når vi nu kan konstatere, at vi er sluppet helskindet igennem hele processen, siger Esther B. Sørensen.

- Ja, og nu når vi har snakket så meget om miljø og om at passe på naturen, så bliver det også nemmere en del af hverdagen. Jeg er også begyndt at tænke mere over det derhjemme, skrue ned for varmen og sådan noget. Vi skruer også ned for varmen i Graverhuset nu, det tænkte vi ikke over på sammen måde før, fortæller graveren Henning Madsen.

Netop de to gravere i sognene har været med i hele processen, for det er ifølge sognepræsten meget vigtigt, at de ansatte i kirken er med hele vejen. Keld B. Hansen anbefaler, at man hører de ansatte så tidligt i processen som muligt, og i hvert fald før der fremlægges noget for menighedsrådet. De ansatte har deres daglige gang i kirken og derfor kommer de vedtagne miljøpunkter i høj grad til at berøre deres arbejde.

Det tager tid at blive grøn

I Gerskov Kirke anbefaler de flere ting, som du skal være opmærksom på, hvis jeres kirke skal være grønnere. For det første skal du være opmærksom på, at sådan en proces tager tid, det er ikke noget der skal stresses og presses igennem. For det andet er det som nævnt meget vigtigt, at få de ansatte med i processen fra start af.

Dernæst foreslår de på Nordfyn, at
menighedsrådsmedlemmerne modtager miljøovervejelserne eller punkterne et stykke tid før mødet i menighedsrådet. For det fjerde er miljø ofte noget vi kan tale om i lang tid, så der skal afsættes rigtig god tid til debatten inden beslutningerne skal træffes.

- For mig giver det bare rigtig god mening, at kirken er grøn. Der er en naturlig sammenhæng, vi er kristne og skal selvfølgelig passe på Guds moder-jord, slutter Esther B. Sørensen.

- Siden har menighedsrådet arbejde videre, og kan nu krydse 39 punkter af.

Kontaktperson: Keld Balmer Hansen

Se mere her

Tagget ,

Eftertanke – Skovkirkegård til Silkeborg

Der er overvejelser i gang om en skovkirkegård i Silkeborg. Hvis mine nærmeste bor her på egnen, når jeg dør om forhåbentlig mange år, vil skovkirkegården være det sted, hvor jeg allerhelst vil stedes til hvile

Af Martin Ishøy - sognepræst i Balle Sogn

Som sted symboliserer ”skoven” nogle af de værdier, som har størst betydning for mig.

Udtrykket skovkirkegård har eksisteret et godt stykke tid. Men indtil for nylig har det betydet et kirkegårdsafsnit, hvor der voksede træer. Nu taler vi om kirkegårdsafsnit inde i skoven, så det bliver muligt at hvile ”i skovens dybe stille ro”. Det tiltaler ifølge undersøgelser mange men-nesker (ud over mig), og det skyldes ikke mindst, at vi i dag forbinder skoven med fred. På tysk hedder kirkegård jo ”Friedhof” (fredsgård), hvilket normalt forstås som et ”fredens sted” – selvom det oprindeligt betød, at området var ”fredet” pga. kirken. I dag er skoven topscorer blandt de ste-der, hvor vi søger og finder fred.

Åndehuller

Når Danmarks Naturfredningsforening taler om meget fredfyldte steder i skoven og kalder dem ”åndehuller”, er ordvalget ikke tilfældigt. På rette tider og steder vækker skoven vores åndelige san-ser til live, så vi mærker, at der er mere på spil, end det der kan måles og vejes. Der er en skønhed og en storhed, som er usammenlignelig og som lader os skimte en evighed. Med sin integritet minder skoven os om, at vi er liv af det liv, som lever i skoven. En kristen kan sige at skoven åbner vinduer til Guds rige.

Derfor vil vi gerne stedes til hvile i skoven. Også fordi skoven som få andre steder legemliggør naturens orden: blomstring, henfald, forrådnelse og stofskifte, næring til nyt liv. Med tanken om altings forbundenhed kan en skovkirkegård være et ”himmelspejl i mulde”, et billede af en højere barmhjertighed, som giver livet videre til skabninger, som endnu ikke har set dagens lys. Skoven rummer en symbolkraft, som gør det svært at forstå, at vi ikke allerede har mange skovkirkegårde i Danmark.

Når vi faktisk ikke har det, kan det skyldes indgroede tankemåder både hos kirkens kirkegårdsforvaltere, men især hos offentlige myndigheder, som forvalter skovene. For der er jo af gode grund regler for, hvad man må og ikke må i en skov. Så selvfølgelig er der en del bureaukrati forbundet med oprettelse af skovkirkegårde, ikke mindst hvis skoven, som her i Silkeborg, er en fredskov.

Gravsten

Noget af det vigtigste ved en kirkegård er, at den er et mindested og et fortolkningssted. Vi husker vore døde og tankerne får lov at stige op i solopgangens grænseland, hvor vi ser mere end fysiske realiteter. Derfor står der en sten på graven, og derfor kan der være forskellige symboler til stede for at hjælpe tankerne på vej. Men p.t. er det et mellemværende med skovmyndighederne – for den slags må man jo ikke bare stille op i en fredskov. Vi må håbe, at man finder eller politisk beslutter en paragraf, som gør gravsten og symboler mulige på (rigtige) skovkirkegårde.

Et andet spørgsmål er kiste eller urne. Uden at gå i detaljer er der nogle problemer forbundet med kistebegravelser, som gør, at det ikke er en aktuel mulighed på skovkirkegårde. Men i dag bliver de fleste mennesker også kremeret (brændt), og med de biologisk nedbrydelige urner er der en smuk symbolik i, at afdødes støv eller aske så hurtigt bliver en del af den naturlige vækst, som giver os syn for sagn om livet der står op af døde. Som det hedder i en moderne salme: ”Kornet som dør i jorden, opstår som fyldte aks … Gud, giv os troen tilbage: tro gennem dybeste mørke, liv gennem nat og død!”

Foto: ”Skoven kan opføre sig overraskende symbolsk. Her skyder et lille træ op af en gammel træstub. Det er en slags opstandelse i naturen. I Bibelen hedder det: ”Der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.” Esajas Bog kap. 11 (privatfoto Martin Ishøy)”

Tagget , ,

Skabelsestid 2012: Fokus på skov og biodiversitet



Det er Skabelsestid - fejr det med taknmelighed og glæde og gerne i det fri

- Hold gudstjeneste med fokus på skaberen én eller flere gange i perioden. Det kan være en almindelig søndagsgudstjeneste, en høst-gudstjeneste eller en tema-gudstjeneste. Find inspiration her



- Arrangér et udendørsarrangement med fokus på naturen og en oplevelse af Guds skaberværk. Gå evt. sammen med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening om et arrangement. Eller lav et gps-løb med den lokale spejderforening. Se eksempel her

- I kan samle ind i de 5 uger til et projekt, der gavner naturen og miljøet eller ofre for klimaforandringer. F.eks. Verdens Skove eller Folkekirkens Nødhjælp

- Arranger en tema-aften eller en række tema-aftener om klima og miljø.


Skov pixabay
Fokus på biodiversitet

I 2012 samarbejder vi med Verdens Skove om at give Skabelsestiden et fokus på biodiversitet og regnskovenes bevarelse.

Få inspiration og viden her:

Det skete i Skabelsestiden 2012

På vandring i Guds store katedral

Lørdag den 1. september 2012 snørede vi vandrestøvlerne og gik fra Store Heddinge til Stevns Klint, hvor Danske Kirkers Råd og Roskilde Pilgrimsforening havde arrangeret pilgrimsvandring.

Guds natur viste sig fra sin bedste side med solskin og skaberhåndens egne skønmalerier.

Undervejs ringede præsten til andagt i Højerup Kirke og i kalkbruddet blev der spillet på trompet for de vandrende. Langs klinten havde kunstnere lavet kunstværker, som man kunne fordybe sig i.

For mange var ildgudstjenesten i Boesdal kalkbrud, hvor vi samledes i den pyramideformede bygning omgivet af lys og bål, mens Mads Christoffersen holdt andagt, et højdepunkt på vandringen.

Efter ildgudstjenesten sluttede vandrerne af med velfortjent pilgrimskaffe og kage i Rødvig.

Skabelsesgudstjeneste
med udstilling

Balle Kirke holdt skabelsesgudstjeneste, der fandt sted på højmessens plads, og indeholdt en ”helt almindelig” dåb.

Efter skabelsesgudstjenesten havde vi fernisering på en skabelsestids-udstilling i vores sognegård.

Du kan lade dig inspirere, eller låne elementer. fra gudstjenesten. Se hele liturgien her.

Stillevandring i Rold Skov

I Østhimmerland fejrer de skabelsestiden med en stille høstvandring til Lille Blåkilde gennem Rold Skov. Her er det skaberværket selv, der taler om Skaberen.

Turen i Rold Skov begynder med andagt, og flere steder vil de vandrende stoppe og lytte til ord fra Bibelen, synge salmer og bede bønner. Vandringen foregår i tavshed. Det vil sige, at deltagerne ikke taler med hinanden undervejs, og at deltagerne udviser respekt for stilheden. Frokosten indtages ligeledes i stilhed.

Raymond Jensen, der er præst i Østhimmerland Baptistmenighed, er en af initiativtagerne til vandringen. Han fortæller, at vandringen er et udtryk for anti-præstation. Når man vandrer i stilhed, skal man ikke sige så meget om sig selv. Det er skaberværket der taler i stedet. Det giver liv.

Ved sidste års vandring var der et ældre par, der så lykkelige ud bagefter – solen lyste ud af dem. ”Der venter foræringer på én”, siger Raymond. ”Vi får mulighed for at se hvad der sker, når vi går i de spor, der er lagt ud foran os og synge Guds pris”.

Foto: Allison Choppick.

Økologisk tro festival

Økologisk Kirkefestival

I tre dage holdt syv sogne i Hornsherred i Lejre og Frederikssund kommuner og i Roskilde og Helsingør stifter i fællesskab en åben festival. Overskriften var TRO - økologisk kirkefestival.

Der skulle være fokus på den lokale kirke og det liv, der udspringer herfra. Kirken skulle bringes tættere på borgerne og markere sig som en del af lokalsamfundet. Lokale borgere skulle engageres i diverse aktiviteter og samarbejds-projekter, og endelig skulle festivalen markere, at kristendom også handler om at tage vare på vores klode.

I forbindelse med festivalen vil de syv sogne tilslutte sig Grøn Kirke under Danske Kirkers Råd og markere sig som økologiske kirker, og fire sogne vil indgå et samarbejde med Lejre Kommune som en aktiv del af projekt Økologisk Kommune.

Programmet var meget bredt og spredt over sognene og kirkerne. Der var høj musik, korsang, vandreture, udstillinger og stilfærdighed, og folk kom og gik. Rigtig meget foregik udendørs.

Den store afslutning var skabelsesgudstjenesten i halmkirken ude på marken ved Sæby kirke. Der var rejst en teltkirke med halm på gulvet, højtalere og åbent til marken og det fine vejr udenfor. Børnene trissede ud og ind, og udenfor var der el-biler og mad og drikke fra økologiske brug og et stærekasse højhus. Folk kom fra alle sognene, og præsternes og Roskilde biskops indlæg bandt det lokale sammen med vores fælles ansvar for skaberværket. Ikke med store ord - men som noget der da er selvfølgeligt.

I festivalens salmekonkurrence kom der 30 salmer om skaberværket. De to bedste blev sunget ved gudstjenesten sammen med den salme, der var skrevet til stiftets store fest i domkirken tidligere på året. Festival ideen kan genbruges mange steder i mindre eller større skala.

Jeg havde megen glæde af at være med.

Jeg er med i Grøn Kirke-gruppen og i Danmarks Naturfredningsforenings økogruppe i Lejre økologisk kommune. Og så holder jeg meget af at synge i kirkekor og var med hele vejen i Danmarks største økologiske kirkekor, opstået til festivalen.
- Ulla Pinborg