Jordvarme

Jordvarme anbefales meget sjældent til opvarmning af kirker. Det er normalt meget vanskeligt og meget dyrt at ombygge varmeinstallationen således, at kirken kan opvarmes på tilfredsstillende vis med jordvarme.

Periodevis opvarmet kirke

Varmeanlægget i en periodevis opvarmet kirke skal have betydeligt højere effekt end andre bygninger af samme størrelse. Det skyldes, at Kirkeministeriets varmecirkulære stiller krav om, at kirken kan opvarmes fra 6 °C til 18 °C på blot 6 timer. Hvis varmeanlægget er underdimensioneret forlænges opvarmningstiden, og energiforbruget øges. Samtidig øges risikoen for skader på kirkens inventar og udsmykning.

Hvis kirken skal opvarmes med et jordvarmeanlæg, skal det typisk være på 30 – 80 kW, alt efter kirkens størrelse og beskaffenhed. Samtidig skal radiatoranlægget dimensioneres til at kunne yde denne effekt ved en relativt lav fremløbstemperatur, normalt på omkring 55 °C. Dette kræver mange store radiatorer og konvektorer, som det kan være vanskeligt at finde plads til i kirken.

Jordvarme som en del-løsning til kirker med grundvarme

En del periodevis opvarmede kirker holdes med grundvarme, typisk med en temperatur på højst 8 ˚C, som Kirkeministeriets varmecirkulære foreskriver, nogle kirker dog med højere grundtemperaturer – og tilsvarende højt energiforbrug. Energiforbruget til grundvarme udgør typisk 20 – 40 % af det samlede energiforbrug i kirken. Denne del af forbruget kan evt. leveres med et mindre jordvarmeanlæg, som installeres i kombination med det eksisterende varmeanlæg. Dette kan være aktuelt, hvis kirken opvarmes med olie eller gas, og hvis der i øvrigt er de rette forhold.

Vedvarende opvarmet kirke

En vedvarende opvarmet kirke behøver relativt mindre varmeeffekt sammenlignet med en periodevis opvarmet kirke af samme størrelse, men der er stadig tale om et stort varmeanlæg i forhold til andre bygninger. Endvidere er de vedvarende opvarmede kirker ofte større kirker, som kræver tilsvarende større varmeanlæg. Effekten skal normalt være 65 – 70 kW til en vedvarende opvarmet kirke med et volumen på ca. 2.000 kubikmeter.

I mange af de større af de større kirker opleves det imidlertid, at radiatoranlægget er væsentligt underdimensioneret. Derfor kræves en meget høj fremløbstemperatur (70 – 80 ˚C), hvis temperaturen i kirken skal kunne hæves på rimelig tid. Dette er ikke muligt med et jordvarmeanlæg.

I små vedvarende opvarmede kirker kan jordvarme undertiden være en løsning, men det kræver blandt andet, at der findes et areal tæt på kirken, som er velegnet til nedgravning af jordslanger. Samtidig kræves det, at varmefordelingsanlægget (radiatorer eller kalorifere) er rimeligt veldimensioneret.

Jordslanger

Til et jordvarmeanlæg kræves et areal af en vis størrelse til nedgravning af jordslanger. Som tommelfingerregel regnes med ca. 50 m jordslange svarende til et areal på 60 – 70 m2 pr. installeret kW varmepumpe. Den anbefalede slangelængde afhænger endvidere meget af jordbundsforholdene.

Jordslanger må naturligvis ikke nedgraves på kirkegården, så der skal være et passende areal til rådighed udenfor kirkediget. Vær opmærksom på, at museer skal underrettes inden gravearbejdet påbegyndes. Det er sandsynligt, at der kan være rester af arkæologisk eller historisk interesse i området tæt på kirken, hvis der er tale om en middelalderkirke. Hvis museet ønsker at foretage udgravninger, vil dette forsinke og fordyre projektet.

Tilladelse

Inden etablering af et jordvarmeanlæg kræves altid tilladelse fra kommunen.

Eftersyn

Det er lovpligtigt med et årligt eftersyn.

Økonomi

Der opnås typisk en besparelse på den årlige varmeregning på 50 % eller mere ved at opvarme med et jordvarmeanlæg i stedet for med et ældre oliefyr. Tilbagebetalingstiden er typisk ca. 10 år, men kan variere mellem 5 og 15 år afhængig af forholdene.
Besparelsen opnås dog kun, hvis jordvarmeanlægget er rigtigt dimensioneret (i forhold til anbefalingerne i Kirkeministeriets varmecirkulære).

Eksempel

Der installeres et jordvarmeanlæg på 35 kW i stedet for en ældre oliekedel på 65 kW i en periodevis opvarmet kirke med et volumen på 1.200 kubikmeter. Menighedsrådet forventede en besparelse på 50 %, men opgørelserne viser, at der næsten ikke er opnået nogen besparelse. Investeringen på ca. 500.000 kr. kan således ikke tjene sig hjem.

Årsagen er, at kirken nu er blevet meget vanskelig at varme op, og at praksis for opvarmning derfor er ændret. Tidligere var kirken uden grundvarme, men nu holdes der en grundtemperatur på ca. 12 ˚C, da det ellers tager op til to døgn, undertiden mere, at opvarme kirken til komforttemperatur. De nye problemer med opnå en tilfredsstillende temperatur i kirken skyldes dels, at jordvarmeanlægget er væsentligt underdimensioneret, dels at radiatoranlægget (som ikke er udskiftet) er dimensioneret efter en høj fremløbstemperatur (som jordvarmeanlægget ikke kan levere).

Kirkens samlede energiforbrug er steget med 80 – 100 % på grund af grundvarmen. Så selv om varmen produceres billigt og effektivt med jordvarmeanlægget sammenlignet med den gamle oliekedel, så opnås der reelt ingen økonomisk besparelse.