Søgeresultater for: skov

Eftertanke – Skovkirkegård til Silkeborg

Der er overvejelser i gang om en skovkirkegård i Silkeborg. Hvis mine nærmeste bor her på egnen, når jeg dør om forhåbentlig mange år, vil skovkirkegården være det sted, hvor jeg allerhelst vil stedes til hvile

Af Martin Ishøy - sognepræst i Balle Sogn

Som sted symboliserer ”skoven” nogle af de værdier, som har størst betydning for mig.

Udtrykket skovkirkegård har eksisteret et godt stykke tid. Men indtil for nylig har det betydet et kirkegårdsafsnit, hvor der voksede træer. Nu taler vi om kirkegårdsafsnit inde i skoven, så det bliver muligt at hvile ”i skovens dybe stille ro”. Det tiltaler ifølge undersøgelser mange men-nesker (ud over mig), og det skyldes ikke mindst, at vi i dag forbinder skoven med fred. På tysk hedder kirkegård jo ”Friedhof” (fredsgård), hvilket normalt forstås som et ”fredens sted” – selvom det oprindeligt betød, at området var ”fredet” pga. kirken. I dag er skoven topscorer blandt de ste-der, hvor vi søger og finder fred.

Åndehuller

Når Danmarks Naturfredningsforening taler om meget fredfyldte steder i skoven og kalder dem ”åndehuller”, er ordvalget ikke tilfældigt. På rette tider og steder vækker skoven vores åndelige san-ser til live, så vi mærker, at der er mere på spil, end det der kan måles og vejes. Der er en skønhed og en storhed, som er usammenlignelig og som lader os skimte en evighed. Med sin integritet minder skoven os om, at vi er liv af det liv, som lever i skoven. En kristen kan sige at skoven åbner vinduer til Guds rige.

Derfor vil vi gerne stedes til hvile i skoven. Også fordi skoven som få andre steder legemliggør naturens orden: blomstring, henfald, forrådnelse og stofskifte, næring til nyt liv. Med tanken om altings forbundenhed kan en skovkirkegård være et ”himmelspejl i mulde”, et billede af en højere barmhjertighed, som giver livet videre til skabninger, som endnu ikke har set dagens lys. Skoven rummer en symbolkraft, som gør det svært at forstå, at vi ikke allerede har mange skovkirkegårde i Danmark.

Når vi faktisk ikke har det, kan det skyldes indgroede tankemåder både hos kirkens kirkegårdsforvaltere, men især hos offentlige myndigheder, som forvalter skovene. For der er jo af gode grund regler for, hvad man må og ikke må i en skov. Så selvfølgelig er der en del bureaukrati forbundet med oprettelse af skovkirkegårde, ikke mindst hvis skoven, som her i Silkeborg, er en fredskov.

Gravsten

Noget af det vigtigste ved en kirkegård er, at den er et mindested og et fortolkningssted. Vi husker vore døde og tankerne får lov at stige op i solopgangens grænseland, hvor vi ser mere end fysiske realiteter. Derfor står der en sten på graven, og derfor kan der være forskellige symboler til stede for at hjælpe tankerne på vej. Men p.t. er det et mellemværende med skovmyndighederne – for den slags må man jo ikke bare stille op i en fredskov. Vi må håbe, at man finder eller politisk beslutter en paragraf, som gør gravsten og symboler mulige på (rigtige) skovkirkegårde.

Et andet spørgsmål er kiste eller urne. Uden at gå i detaljer er der nogle problemer forbundet med kistebegravelser, som gør, at det ikke er en aktuel mulighed på skovkirkegårde. Men i dag bliver de fleste mennesker også kremeret (brændt), og med de biologisk nedbrydelige urner er der en smuk symbolik i, at afdødes støv eller aske så hurtigt bliver en del af den naturlige vækst, som giver os syn for sagn om livet der står op af døde. Som det hedder i en moderne salme: ”Kornet som dør i jorden, opstår som fyldte aks … Gud, giv os troen tilbage: tro gennem dybeste mørke, liv gennem nat og død!”

Foto: ”Skoven kan opføre sig overraskende symbolsk. Her skyder et lille træ op af en gammel træstub. Det er en slags opstandelse i naturen. I Bibelen hedder det: ”Der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.” Esajas Bog kap. 11 (privatfoto Martin Ishøy)”

Tagget , ,

Skabelsestid 2012: Fokus på skov og biodiversitet



Det er Skabelsestid - fejr det med taknmelighed og glæde og gerne i det fri

- Hold gudstjeneste med fokus på skaberen én eller flere gange i perioden. Det kan være en almindelig søndagsgudstjeneste, en høst-gudstjeneste eller en tema-gudstjeneste. Find inspiration her



- Arrangér et udendørsarrangement med fokus på naturen og en oplevelse af Guds skaberværk. Gå evt. sammen med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening om et arrangement. Eller lav et gps-løb med den lokale spejderforening. Se eksempel her

- I kan samle ind i de 5 uger til et projekt, der gavner naturen og miljøet eller ofre for klimaforandringer. F.eks. Verdens Skove eller Folkekirkens Nødhjælp

- Arranger en tema-aften eller en række tema-aftener om klima og miljø.


Skov pixabay
Fokus på biodiversitet

I 2012 samarbejder vi med Verdens Skove om at give Skabelsestiden et fokus på biodiversitet og regnskovenes bevarelse.

Få inspiration og viden her:

Det skete i Skabelsestiden 2012

På vandring i Guds store katedral

Lørdag den 1. september 2012 snørede vi vandrestøvlerne og gik fra Store Heddinge til Stevns Klint, hvor Danske Kirkers Råd og Roskilde Pilgrimsforening havde arrangeret pilgrimsvandring.

Guds natur viste sig fra sin bedste side med solskin og skaberhåndens egne skønmalerier.

Undervejs ringede præsten til andagt i Højerup Kirke og i kalkbruddet blev der spillet på trompet for de vandrende. Langs klinten havde kunstnere lavet kunstværker, som man kunne fordybe sig i.

For mange var ildgudstjenesten i Boesdal kalkbrud, hvor vi samledes i den pyramideformede bygning omgivet af lys og bål, mens Mads Christoffersen holdt andagt, et højdepunkt på vandringen.

Efter ildgudstjenesten sluttede vandrerne af med velfortjent pilgrimskaffe og kage i Rødvig.

Skabelsesgudstjeneste
med udstilling

Balle Kirke holdt skabelsesgudstjeneste, der fandt sted på højmessens plads, og indeholdt en ”helt almindelig” dåb.

Efter skabelsesgudstjenesten havde vi fernisering på en skabelsestids-udstilling i vores sognegård.

Du kan lade dig inspirere, eller låne elementer. fra gudstjenesten. Se hele liturgien her.

Stillevandring i Rold Skov

I Østhimmerland fejrer de skabelsestiden med en stille høstvandring til Lille Blåkilde gennem Rold Skov. Her er det skaberværket selv, der taler om Skaberen.

Turen i Rold Skov begynder med andagt, og flere steder vil de vandrende stoppe og lytte til ord fra Bibelen, synge salmer og bede bønner. Vandringen foregår i tavshed. Det vil sige, at deltagerne ikke taler med hinanden undervejs, og at deltagerne udviser respekt for stilheden. Frokosten indtages ligeledes i stilhed.

Raymond Jensen, der er præst i Østhimmerland Baptistmenighed, er en af initiativtagerne til vandringen. Han fortæller, at vandringen er et udtryk for anti-præstation. Når man vandrer i stilhed, skal man ikke sige så meget om sig selv. Det er skaberværket der taler i stedet. Det giver liv.

Ved sidste års vandring var der et ældre par, der så lykkelige ud bagefter – solen lyste ud af dem. ”Der venter foræringer på én”, siger Raymond. ”Vi får mulighed for at se hvad der sker, når vi går i de spor, der er lagt ud foran os og synge Guds pris”.

Foto: Allison Choppick.

Økologisk tro festival

Økologisk Kirkefestival

I tre dage holdt syv sogne i Hornsherred i Lejre og Frederikssund kommuner og i Roskilde og Helsingør stifter i fællesskab en åben festival. Overskriften var TRO - økologisk kirkefestival.

Der skulle være fokus på den lokale kirke og det liv, der udspringer herfra. Kirken skulle bringes tættere på borgerne og markere sig som en del af lokalsamfundet. Lokale borgere skulle engageres i diverse aktiviteter og samarbejds-projekter, og endelig skulle festivalen markere, at kristendom også handler om at tage vare på vores klode.

I forbindelse med festivalen vil de syv sogne tilslutte sig Grøn Kirke under Danske Kirkers Råd og markere sig som økologiske kirker, og fire sogne vil indgå et samarbejde med Lejre Kommune som en aktiv del af projekt Økologisk Kommune.

Programmet var meget bredt og spredt over sognene og kirkerne. Der var høj musik, korsang, vandreture, udstillinger og stilfærdighed, og folk kom og gik. Rigtig meget foregik udendørs.

Den store afslutning var skabelsesgudstjenesten i halmkirken ude på marken ved Sæby kirke. Der var rejst en teltkirke med halm på gulvet, højtalere og åbent til marken og det fine vejr udenfor. Børnene trissede ud og ind, og udenfor var der el-biler og mad og drikke fra økologiske brug og et stærekasse højhus. Folk kom fra alle sognene, og præsternes og Roskilde biskops indlæg bandt det lokale sammen med vores fælles ansvar for skaberværket. Ikke med store ord - men som noget der da er selvfølgeligt.

I festivalens salmekonkurrence kom der 30 salmer om skaberværket. De to bedste blev sunget ved gudstjenesten sammen med den salme, der var skrevet til stiftets store fest i domkirken tidligere på året. Festival ideen kan genbruges mange steder i mindre eller større skala.

Jeg havde megen glæde af at være med.

Jeg er med i Grøn Kirke-gruppen og i Danmarks Naturfredningsforenings økogruppe i Lejre økologisk kommune. Og så holder jeg meget af at synge i kirkekor og var med hele vejen i Danmarks største økologiske kirkekor, opstået til festivalen.
- Ulla Pinborg

Skabelsestid 2011: Fokus på skov


Det er Skabelsestid - inddrag skoven og træerne i årets aktiviteter

2011 er udnævnt til Skovens År af FN. Så vi opfordrer til at man inddrager skoven og træerne i sin reflektion og planlægning af aktiviteter i Skabelsestiden 2011. Der er ikke udarbejdet et liturgisk materiale på dansk i år. Så vi henviser til materialer fra tidligere år (se nedenfor). Og til materialer fra andre lande:



Det skete i Skabelsestiden 2011
ICC foto Hanna Smidt

5 gudstjenester med fokus på skaberværket

I International Church of Copenhagen, som fik sit Grøn Kirke Diplom I 2009, markerer man Skabelsestiden ved hver gudstjeneste i perioden. Hver søndag sætter gudstjenesterne fokus på skaberværket i læsninger, salmer og prædikerne. Hver af de fem søndage har et særligt tema: Skove, Jorden, Ørkener, Floder og Mennesker. Inden gudstjenesterne er der bibelstudier som også sætter fokus på skaberværket – f.eks. skabelsesberetningerne i Første Mosebog.

Læs mere om International Church of Copenhagen her

GPS pixabay

GPS-løb på Naturens Dag

Balle Kirke lavede et GPS-løb sammen med KFUM-spejderne på Naturens Dag. Løbet startede med en indledende fortælling om Gud og naturen. Desuden stod spejderne for en række aktiviteter; sejlads i meginjolle eller kajak, træklatring, forskellig mad over bål samt nogle lege for de mindste.GPS-løbet blev godt bedømt af de deltagende familier.

Læs mere om dagen og download løbet, så du selv kan lave et.

Grøn uge

Grøn Uge på Diakonissestiftelsen

Danske Kirkers Råd, som står bag Grøn Kirke, lejer sig ind på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. I samarbejde med andre kirkelige organisationer og Diakonissestiftelsen, arrangeres der en Grøn Uge i uge 38. Her vil det være muligt at smage økologisk mad i kantinen, høre oplæg og gode råd om en klima- og miljøvenlig hverdag samt - som afrunding på det hele - at nyde en økologisk fredagsøl i selskab med andre medarbejdere og studerende på Diakonissestiftelsen. Tema-ugen er blevet til i et samarbejde med Københavns EnergiTjeneste, og indeholder også en informationskampagne om, hvordan man hver især kan bidrage til en grønnere hverdag.

Økologisk tro festival

Skabelsesgudstjeneste med TRÆET som tema

Køge Kirke holdt skabelsesgudstjeneste med temaet ”Træet" i tilknytning til FNs Skovens År 2011”.

Se hele liturgien her.

Graverkursus Lolland-Falster

Kursusdag Lolland Falster Stift

Bæredygtighed på kirkegården

Hvad: Velkommen til en spændende kursusdag med fokus på bæredygtighed på kirkegården. Vi vil, igennem flere oplæg, inspirere til at opnå en mere bæredygtig drift af kirkegården med fokus på en øget biodiversitet og brug af ressourcer. Derudover vil deltagere blive introduceret til Grøn Kirkegård tjeklisten samt få en rundvisning på Sandby Kirkegård.

Hvem: Målgruppen er kirkegårdsledere, gartnere, gravere og gravermedhjælpere, samt kirkeværger eller menighedsrådsmedlemmer med ansvar for kirkegården. (Det prioriteres at der er repræsentanter fra så mange sogne som muligt, derfor kan det blive nødvendigt at begrænse antallet af tilmeldte pr. sogn til 2 eller 3 deltagere.)

Hvornår: Kursusdagen foregår i Stormarkskirken, Ringvejen 64, 4900 Nakskov og på Sandby Kirkegård, Bagerstræde 1, 4912 Harpelunde d. 7. juni 2022 kl. 9.45-15.00.

Pris: Kursusdagen er gratis og tilmelding sker ved at skrive til gronkirke@gronkirke.dk senest 16. maj.

Program for kursusdagen

Kl. 09.45            Kaffe og rundstykker

Kl. 10.00            Velkomst og præsentation af kursusdeltagerne

Kl. 10.10            Præsentation af Grøn Kirke og introduktion til Grøn Kirkegård tjeklisten

Kl. 10.30            Oplæg 1: Mere plads til vilde dyr og rig natur på kirkegårdene

                          Biodiversitet er det mylder af liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt                              levende, men hvordan finder vi plads til det på kirkegården? Vi kigger på de praktiske muligheder for at                                      understøtte biodiversiteten på kirkegårdene.

Kl. 11.00            Tid med Grøn Kirkegård tjeklisten i grupper

Kl. 11.10            Oplæg 2: cirkulær kirkegård, fx selvforsyning m. stauder og egen kompost

                          Hvordan kan vi inddrage klimahensyn og bæredygtighed i forhold til vedligeholdelse, renovering og daglig                                 drift af kirkegårdene? Praktisk gennemgang af hvor vi kan forbruge mindre, genbruge og genanvende                                       ressourcerne så meget som muligt.

Kl. 11.40            Plenumsnak og vidensdeling

Kl. 12.00            Frokost

Kl. 12.45            Oplæg 3: brug af naturen på kirkegården som rum for både refleksion og rekreation

                           Inspirationsoplæg om muligheder for at styrke kirkegårdens værdi i forhold til naturindhold og landskabet,                                   den omkringliggende by, til historien og kulturarven. Og perspektiveret i forhold til forskellige brugergruppers                             behov for aktiviteter, sorgbearbejdning og fordybelse.

Kl. 13.15            Afgang mod Sandby Kirkegård

Kl. 13.45            Start på kirkegårdsvandring på Sandby Kirkegård

Kl. 14.45            Opsamling på indtryk og introduktion til ERFA-grupper

Kl. 15.00            Tak for i dag

Tagget , , , , ,

Skelund er Grøn kirkegård

Skelund Kirkegård er ny Grøn Kirkegård

Skelund Kirkegård ligger tæt ved Hadsund. Kirkegården ved Skelund kirke er todelt. Den ældste og mest traditionelle del ligger omkring kirken, og en senere annekskirkegård ligger på den anden side af vejen.

Skelund Kirke har siden 2016 været Grøn Kirke, og nu er de også Grøn kirkegård. Efter at være blevet Grøn Kirke færdiggjorde Skelund kirke samme år en udviklingsplan for kirkegårdene i samarbejde med Tinna Engquist fra ENG Arkitekter

Da konceptet med Grøn Kirkegård kom, gennemgik graver Allan Møller kriterierne og fandt ud af, at Skelund kirkegård kunne leve op til kravene. Både udviklingsplanen fra 2016 og kravene til Grøn Kirke inspirerede Allan Møller, til at skabe et grønt miljø med gode vilkår for diversitet i planter og insektet. Kirkegården bliver drevet uden pesticider og kunstgødning - og med opmærksomhed på resurser og affaldssortering.

Om Skelund kirkegård

  • Grøn Kirkegård siden 2022
  • Har udfyldt 37 punkter på tjeklisten
  •  Skelund ligger i Nordjylland 

Inklusion

Alle disse tiltag er blevet implementeret på kirkegården samtidig med, at kirkegårdene er blevet udviklet med gravoaser, skovbegravelsespladser og i det hele taget en mere varieret tilplantning. Skelund kirkegård tjekker 37 punkter af på tjeklisten, hvor den ene blandt andet er sammenarbejde med skoler og konfirmandundervisning i at undervise om bæredygtighed, samt at involvere lokalmiljø og menighed i at bruge kirkegårdens arealer. Skelund er den femte kirkegård i Danmark til at blive grøn, og det er de stolte af, ligesom de er indstillede på at udvikle yderligere.

Tagget

Genbrug dine gaver

Genbrug dine gaver

Gamle gaver kan få nyt liv og ny betydning for andre, hvis vi husker at give det videre. Ligesom også gamle lysestumper kan smeltes om og blive til nye lys. Husk at den enes skrald, er den andens guld

Butikken Giv det videre

Af: Maria Skytt Fajsburg

Kender du det at du har noget, som du egentlig ikke har brug for længere…. Men på den anden side er det også bare for godt til at smide ud…. Du orker ikke rigtig maset med at lægge det på DBA, for så var der måske heller ikke mere værdi i det ift den arbejdsindsats du skal lægge i det, for at få det solgt?!

I Roskilde Vineyard har vi muligheden for at huse en lille Genbrugsbutik i kirkens kælder.

En Butik hvor du kan komme ned med de ting der stadigvæk er mere værd, og så kan nogle andre få glæde af det.

I vores Butik har vi ingen penge imellem os.

Skulle en ”ressourcestærk” falde over en dims de bare ikke kan leve uden, plejer vi at sige at de får den og så må de bare huske os, næste gang de rydder op.

En sjælden gang, kan der komme en gæst, som vi måske tænker vi skal støtte lidt i ikke at hamstre for meget, men når man så går hen og følger op, bruger tid på vedkommende, høre historien for hvorfor de er kommet ind i Butikken og hvad de har fundet på hylderne og hvem de vil give det til, så ender det ALTID med at man tænker ”Nej, vil du ikke have noget mere”.

Der kommer bare ikke nogen i den Butik som ikke er i nød, både materielt og åndeligt. Kom forbi Roskilde Vineyard, hvis du vil glæde andre med en brugt julegave eller hvis du selv mangler en julegave. Læs mere om butikken her.


Genbrugs-lys fra Danmission lyser op i landets stuer og kirker 

Af: Kirstine Thye Skovhøj

Intet går til spilde, når de frivillige i Danmissions lysestøberi i Hårslev på Fyn forvandler tonsvis af lysestumper til nye fine lys i alskens farver og former.  

Lysestumperne bliver doneret af private, kirker og restauranter og kan indleveres i Danmissions genbrugsbutikker. 

I mere end 35 år er der blevet støbt Danmission Lys af frivillige ildsjæle, så der kan tændes lys rundt om i landets kirker, sognegårde og private hjem.  

De frivillige på lysstøberiet sorterer, smelter, dypper og pakker lys i lange baner hele året. For mange af kunder, kirker og restaurationer er det blevet en fast tradition at købe julens lys i Danmission Genbrug og komme og aflevere lysestumperne, når julen er ovre.  

Kig forbi din nærmeste genbrugsbutik og køb julens genbrugs-lys.

Tagget , , , ,

Julepilgrimsvandring

Julepilgrimsvandring

Julen er tid til familie og venner. Til hygge og samvær. Til gaver og guf. Til gran og guirlander. 

Men julen er også en tid, hvor vi kan stoppe op, reflektere og grunde over de ting, som ligger i vores hjerte – sådan som Maria gjorde det. ”Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.” Luk. 2, 19. Mange bliver fyldt op af larm, stres og støj i den travle juletid, og vi ønsker at få jer til at stoppe op og mærke jer selv, naturen og Gud. 

Grøn Kirke har i samarbejde med pilgrimspræst, Elizabeth Knox-Seith, lavet en julepilgrimsvandring. Den består af 12 små refleksioner, som du kan printe ud og have med i lommen, næste gang du går en tur i skoven. De små refleksioner er bygget op om julens budskab og forsøger at tage os med igennem hele juleevangeliet, men der er også et grønt element, dvs. en undren og refleksion over skaberværk og natur. Er du også nysgerrig på, hvordan Jesusbarnet, stjernen og hyrderne kan lede tankerne hen på skaberværk, sårbarhed og forvalterskab, så dyk ned i julepilgrimsvandringen. 

Du kan gå alene eller sammen med en anden. Der er ikke nogen bestemt rute, der passer til julepilgrimsvandringen – du bestemmer selv, hvor du vil gå. I skoven, langs stranden, i byen eller langs marker, mulighederne er mange. Det eneste, du behøver at gøre, er at downloade julepilgrimsvandringen og have den med på telefonen eller printe den ud og lægge den i lommen. Du behøver ikke nå alle refleksionerne igennem, du kan tage dem i din egen rækkefølge eller blot vælge nogen ud, som taler særligt til dig. Så tag en pause fra julestres og gå en tur i Guds smukke natur og reflekter over julens budskab på en ny måde med julepilgrimsvandringen.

Tagget , , , ,

Haslev kirkegård er ny grøn Kirkegård

Haslev Kirkegård er ny grøn kirkegård

Haslev kirkegård er knap 40.000 kvadratmeter med både traditionelt præg, men også med lund-, park- og kommende skovpræg. Vi er otte gartnere ansat, hvoraf to kører fast ud til vores tre mindre landsbykirkegårde.

Arbejdet med tjeklisten
Haslev Kirke har været Grøn Kirke siden 2009, hvor vi lige fra start har haft et meget engageret udvalg med faste møder ca. 4-5 gange årligt. I vores ”Grønne Udvalg” har der fra start siddet en repræsentant fra kirkegården, hvilket sikrer, at der ved hvert møde er blevet vendt nye tanker, ideer og muligheder til grønnere tiltag på kirkegården. Især med fokus på punkerne 19, 23, 30, 37,
38, 40 og 47 på Grøn Kirke tjeklisten. Punkterne, som vi opfylder fra Grøn Kirkegård tjeklisten, er tiltag, vi allerede har foretaget, og punkter vi opfyldte, før vi gik i gang med at arbejde med denne liste.

Om Haslev kirkegård

  • Grøn Kirkegård siden 2021
  • Har udfyldt 28 punkter på tjeklisten
  • Haslev Ligger på Sydsjælland
  • Kontaktperson: Bent Skovbro Hansen

Dyrene har indtaget kirkegården
Siden vi er begyndt at lade græsset stå højt og vildt flere steder, har vi fået besøg af flere harer, som ligger og trykker sig eller i ny og næ kommer spænende forbi én, mens man går og arbejder. Vi oplever generelt stigende antal af dyr og insekter, efter at vi har fokuseret på
hjemmehørende og bi-venlige planter. Dyr og liv generelt på kirkegården er egern, bier, larver og sommerfugle.

Regnvandsopsamling er svære end man skulle tro
Det har overrasket os, hvor svært og krævende det er, den ”enkle” opgave at skulle regnvandsopsamle til eget forbrug på kirkegården, så vi kan vande ny udplantede stauder og sæsonblomster. Vi har forsøgt adskillelige gange at komme frem til en løsning, vi umiddelbart ”bare” kan udføre, men uden held. Dels fordi der ikke bliver samlet nok vand på et år til vores forbrug med de tanker, vi har nu, men også fordi der skal udarbejdes en metode, hvorpå alle, som skal vande (gerne 3 personer) kan tanke samtidigt. Og så er der en jo altid en begrænset økonomi.

OBS! Se mere fra Haslev kirkegård i videoen øverst på siden.

Overbliks billede af haslev Kirkegård, Grøn Kirkegård 2021
Tagget , , ,

De første fem kirkegårde har tilsluttet sig nyt netværk for grønne kirkegårde

De første fem kirkegårde har tilsluttet sig nyt netværk for grønne kirkegårde.

Den 24. August 2021 udgav Grøn Kirke en tjekliste til en mere klimavenlig og bæredygtig kirkegård. Tjeklisten indeholder 50 konkrete tiltag der kan gøres på kirkegården og er udviklet i samarbejde med en ekspertgruppe, med input fra kirkegårdsfolk i hele landet. Grøn Kirke har nu modtaget de første ansøgninger til at blive del af netværket for grønne kirkegårde, efter de grønne udvalg fra de fem kirkegårde har udfyldt mindst 26 af 50 punkter. De fem kirkegårde er Skeby, Gerskov og Østrup kirkegårde på Fyn, Lysabild kirkegård på Als og Haslev kirkegård på Sjælland. Læs mere om Skeby, Gerskov og Østrups proces med at blive Grøn Kirkegård her, samt to artikler om Haslev og Lysabild kirkegårde som udkommer inden jul. 

Der er en stor interesse for at blive mere bæredygtige på landets kirkegårde, og der er i Grøn Kirke en forventning om, at der vil komme mange flere nye, grønne kirkegårde. Mange kirkegårde har længe været med ombord på den grønne omstilling, og i mange af de grønne kirker har der allerede været et stort fokus på kirkegårdens rolle.

Et netværk for grøn udvikling og vidensdeling.
At blive Grøn Kirkegård handler ikke kun hvad der sker lokalt men også at dele de gode erfaringer, så det kan blive til inspiration for hele netværket. Grøn Kirke er sammen med en projektfølgegruppe af kirkegårdsfolk i gang med at udvikle en digital platform, der skal muliggøre erfaringsudveksling i videoer, billeder og gode historier. I netværket bliver der også opfordret til at kontakte og besøge hinanden og danne erfagrupper.

Kontakt de grønne kirkegårde

Haslev Kirkegård
Bent S. Hansen, Administrationschef, bsh@km.dk

Gerskov, Skeby og Østrup Kirkegårde
Gorm Skousen, gskousen@outlook.dk 

Lysabild Kirkegård:
Kasper Kellgren Graver, kasper@lysabild-kirke.dk

Medlem af Grøn Kirkegård projektfølgegruppen:

Ulrik Christiansen, tidligere kirkegårdsleder og stifter af firmaet MONUMENTA info@monumenta.dk,

Grøn Kirkes sekretariat:
Sofie Larsen Kure, Projekt koordinator, slk@danskekirkersraad.dk 

Kirkegårdsbesøg i Aalborg stift – Øster Hassing

Skrevet af: Katinka Amalie Schyberg

Øster Hassing kirkegård ligger i et område øst for Aalborg, hvor befolkningsudviklingen betyder, at der ikke etableres mange nye grave på kirkegården. Tværtimod bliver der - ligesom det er tilfældet på mange andre kirkegårde rundt omkring i landet - tommere og tommere. Det skyldes udover det faldende antal begravelser også, at mange i dag vælger at blive kremeret og nedsat i urne, hvilket kræver meget mindre plads end kistebegravelser. Men at beskrive denne tendens som at kirkegården bliver ”tommere” er ifølge kirkegårdens gartnere en fejl, for det faldende gravestedsareal betyder jo også, at der bliver mere plads til noget andet: til det levende, den levende natur og de mennesker, der kommer for at nyde den. Den øgede plads på kirkegården udgør ifølge gartnerelev Vinnie Sørensen et mulighedsrum for gartnere og graver, der kan bruge pladsen på grønne eksperimenter – i det omfang menighedsrådene tillader det, og gæsterne værdsætter det. På Øster Hassing kirkegård har gartnerteamet således plantet de tomme gravsteder til med forskellige nye planter og blomster, der pynter og - ikke mindst - gavner biodiversiteten. Menighedsrådet er glade for dette tiltag, da det camouflerer, at nogle af kirkegårdens områder er meget ”tomme”.

I de sidste par år, har gartnerteamet været strategiske, og sørget for, at der på et større område slet ikke blev anlagt nye grave, for at man her i stedet kan anlægge et område med parkpræg. Vinnie og kirkegårdsleder Leif Christensen fortæller, at de med hjælp fra en landskabsarkitekt har fået den idé at invitere det omkringliggende landskab ind på kirkegården. Sammen har de været på inspirationstur i omegnen, og har udvalgt naturlige elementer fra disse områder, som de nu vil ”kopiere” på kirkegården. Bl.a. vil de anlægge en række små høje, så parken bliver bakket som det omkringliggende landskab, og plante æbletræer på dem. Derudover vil de rydde en lang bøgehæk der lige nu står foran kirkegårdens dige og placere en bænk, så man kan se ud over det omkringliggende landskab.

En del af Øster Hassing kirkegård er anlagt som skovkirkegård. Fornyligt har gartnerteamet lavet nogle tiltag i dette område for dels at sikre vejfarbarheden og dels at give området mere skovpræg end det tidligere har haft. Mange efterspørger i dag at blive begravet på andre måder end på de traditionelle gravsteder, hvor perlegrus og veltrimmede hække dominerer og tydeliggør at nogen passer og plejer de afdøde gennem deres gartneriske omhyggelighed. I dag er der flere, der ønsker at begraves i tættere kontakt med naturen, eller i hvert fald i omgivelser med større naturpræg, hvor æstetikken ikke er præget af ”kulturlig”, men snarere naturlig orden. Det betyder dog ikke, at det kun skal være naturens kræfter, der tager sig af de døde, da gravsteder med naturpræg bestemt også kræver gartnerens kræfter og kreativitet. På Øster Hassing kirkegård har de bl.a. anvendt en række mindre træer, de for nyligt har fældet i en anden del af kirkegården, som afgrænsende kanter på skovkirkegården. Det gør dels at kirkegården afgrænses klart fra andre dele af kirkegården, hvor en anden æstetik råder, og dels, at området får endnu mere skovpræg end før, hvor mange af kanterne var lavet af chaussésten. Graverne har derudover også brugt en del tid på at klippe hække ”ud af facon”, da meget af områdets beplantning tidligere var klippet som på resten af kirkegården, og at det primært var de mange træer, der gjorde det til en skovkirkegård.

Endelig eksperimenterer gartnerelev Vinnie i øjeblikket med at anvende nedfaldne blade som vinterdække i de forskellige bede på kirkegården. Som følge af skovkirkegården, falder der mange blade på kirkegården, og i stedet for at se dette som et problem, ser Vinnie det som en mulighed: hvorfor ikke bruge dem til noget?

Tagget ,