I Gerskov Kirke på Nordfyn har menighedsrådet vedtaget 39 punkter, der skal gøre kirken grønnere. Det har været en lang proces, men det er nødvendigt for at sikre, at alle kan gå ind for de grønne tiltag.
- Når vi i kirken prædiker ansvarlighed skal vi også handle ansvarligt, og det gælder også overfor den natur Gud har skabt, fastslår sognepræst Keld B. Hansen.
Keld B. Hansen er sognepræst for de to landsogne Skeby og Østrup ved Otterup på Nordfyn. Der er tre kirker i sognene og menighedsrådene holder møderne sammen.
Tilbage i sommeren 2007 fremlagde Keld B. Hansen 48 miljøpunkter til menighedsrådsmødet. Han havde fået inspiration til punkterne fra de miljøtiltag, der findes i den norske kirke. I Norge er kirkerne længere fremme med hensyn til miljøet end vi er herhjemme.
- På det møde, blev det ikke ligefrem modtaget med udtalt begejstring fra alle parter, selvom jeg brugte alle argumenter, både teologiske og økonomiske, fortæller sognepræsten.
- Nej, det blev lidt opfattet som om, det var noget vi alle skulle til at gøre der hjemme. Det syntes folk var at går for langt, for de fleste af os gør jo, hvad vi kan derhjemme, understøtter menighedsrådsformand Birgit Vous.
- Ja, og landbruget er ved at være godt trætte af at høre om miljøet hele tiden. De kan godt lidt føle, at det er en hetz mod dem, fordi de dyrker jorden. Derfor var det vigtigt, at få gjort helt klart, at det her handlede om os alle samme og vores kirker, forklarer Esther B. Sørensen, der sidder i menighedsrådenes miljøudvalg.
Efter en god og ivrig debat til menighedsrådsmødet blev det besluttet, at miljøideen ikke skulle forkastes, men at de mange punkter skulle bearbejdes af miljøudvalget. På grund af den følelsesladede debat besluttede sognepræsten, at lade hele miljøsnakken hvile lidt.
Fra 48 til 31 vedtaget grønne miljøpunkter
Først i januar i år præsenterede miljøudvalget miljøpunkterne igen. Denne gang var de oprindelige 48 norske punkter bearbejdet, så de passede til situationen på Nordfyn. Menighedsrådsmedlemmerne modtog de nu 33 kommenterede miljøpunkter sammen med dagsorden en uge før menighedsrådsmødet, hvor punkterne igen skulle til debat.
- Det var rigtig godt, at få det hele før mødet. Så havde vi tid til at kigge på det og tænke lidt over det, siger Birgit Vous.
På menighedsrådsmødet blev hvert enkelt punkt debatteret og sat til afstemning. På det papir medlemmerne havde fået sammen med dagsorden var der lavet plads, så man hjemmefra kunne notere ud for hvert punkt, om man selv var til et ja eller nej.
De 31 punkter var arrangeret under seks overskrifter: Gudstjenesteliv, Planlægning og hjælp til andre, Kirkens indkøb, Kirkens anvendelse af energi, Kirkens transport og Behandling af kirkens affald. Der var bred enighed i menighedsrådene om at vedtage de nye miljøpunkter.
- Det er dejligt, når vi nu kan konstatere, at vi er sluppet helskindet igennem hele processen, siger Esther B. Sørensen.
- Ja, og nu når vi har snakket så meget om miljø og om at passe på naturen, så bliver det også nemmere en del af hverdagen. Jeg er også begyndt at tænke mere over det derhjemme, skrue ned for varmen og sådan noget. Vi skruer også ned for varmen i Graverhuset nu, det tænkte vi ikke over på sammen måde før, fortæller graveren Henning Madsen.
Netop de to gravere i sognene har været med i hele processen, for det er ifølge sognepræsten meget vigtigt, at de ansatte i kirken er med hele vejen. Keld B. Hansen anbefaler, at man hører de ansatte så tidligt i processen som muligt, og i hvert fald før der fremlægges noget for menighedsrådet. De ansatte har deres daglige gang i kirken og derfor kommer de vedtagne miljøpunkter i høj grad til at berøre deres arbejde.
Det tager tid at blive grøn
I Gerskov Kirke anbefaler de flere ting, som du skal være opmærksom på, hvis jeres kirke skal være grønnere. For det første skal du være opmærksom på, at sådan en proces tager tid, det er ikke noget der skal stresses og presses igennem. For det andet er det som nævnt meget vigtigt, at få de ansatte med i processen fra start af.
Dernæst foreslår de på Nordfyn, at menighedsrådsmedlemmerne modtager miljøovervejelserne eller punkterne et stykke tid før mødet i menighedsrådet. For det fjerde er miljø ofte noget vi kan tale om i lang tid, så der skal afsættes rigtig god tid til debatten inden beslutningerne skal træffes.
- For mig giver det bare rigtig god mening, at kirken er grøn. Der er en naturlig sammenhæng, vi er kristne og skal selvfølgelig passe på Guds moder-jord, slutter Esther B. Sørensen.
- Siden har menighedsrådet arbejde videre, og kan nu krydse 39 punkter af.
Kontaktperson: Keld Balmer Hansen
Se mere her
Der er overvejelser i gang om en skovkirkegård i Silkeborg. Hvis mine nærmeste bor her på egnen, når jeg dør om forhåbentlig mange år, vil skovkirkegården være det sted, hvor jeg allerhelst vil stedes til hvile
Af Martin Ishøy - sognepræst i Balle Sogn
Som sted symboliserer ”skoven” nogle af de værdier, som har størst betydning for mig.
Udtrykket skovkirkegård har eksisteret et godt stykke tid. Men indtil for nylig har det betydet et kirkegårdsafsnit, hvor der voksede træer. Nu taler vi om kirkegårdsafsnit inde i skoven, så det bliver muligt at hvile ”i skovens dybe stille ro”. Det tiltaler ifølge undersøgelser mange men-nesker (ud over mig), og det skyldes ikke mindst, at vi i dag forbinder skoven med fred. På tysk hedder kirkegård jo ”Friedhof” (fredsgård), hvilket normalt forstås som et ”fredens sted” – selvom det oprindeligt betød, at området var ”fredet” pga. kirken. I dag er skoven topscorer blandt de ste-der, hvor vi søger og finder fred.
Åndehuller
Når Danmarks Naturfredningsforening taler om meget fredfyldte steder i skoven og kalder dem ”åndehuller”, er ordvalget ikke tilfældigt. På rette tider og steder vækker skoven vores åndelige san-ser til live, så vi mærker, at der er mere på spil, end det der kan måles og vejes. Der er en skønhed og en storhed, som er usammenlignelig og som lader os skimte en evighed. Med sin integritet minder skoven os om, at vi er liv af det liv, som lever i skoven. En kristen kan sige at skoven åbner vinduer til Guds rige.
Derfor vil vi gerne stedes til hvile i skoven. Også fordi skoven som få andre steder legemliggør naturens orden: blomstring, henfald, forrådnelse og stofskifte, næring til nyt liv. Med tanken om altings forbundenhed kan en skovkirkegård være et ”himmelspejl i mulde”, et billede af en højere barmhjertighed, som giver livet videre til skabninger, som endnu ikke har set dagens lys. Skoven rummer en symbolkraft, som gør det svært at forstå, at vi ikke allerede har mange skovkirkegårde i Danmark.
Når vi faktisk ikke har det, kan det skyldes indgroede tankemåder både hos kirkens kirkegårdsforvaltere, men især hos offentlige myndigheder, som forvalter skovene. For der er jo af gode grund regler for, hvad man må og ikke må i en skov. Så selvfølgelig er der en del bureaukrati forbundet med oprettelse af skovkirkegårde, ikke mindst hvis skoven, som her i Silkeborg, er en fredskov.
Gravsten
Noget af det vigtigste ved en kirkegård er, at den er et mindested og et fortolkningssted. Vi husker vore døde og tankerne får lov at stige op i solopgangens grænseland, hvor vi ser mere end fysiske realiteter. Derfor står der en sten på graven, og derfor kan der være forskellige symboler til stede for at hjælpe tankerne på vej. Men p.t. er det et mellemværende med skovmyndighederne – for den slags må man jo ikke bare stille op i en fredskov. Vi må håbe, at man finder eller politisk beslutter en paragraf, som gør gravsten og symboler mulige på (rigtige) skovkirkegårde.
Et andet spørgsmål er kiste eller urne. Uden at gå i detaljer er der nogle problemer forbundet med kistebegravelser, som gør, at det ikke er en aktuel mulighed på skovkirkegårde. Men i dag bliver de fleste mennesker også kremeret (brændt), og med de biologisk nedbrydelige urner er der en smuk symbolik i, at afdødes støv eller aske så hurtigt bliver en del af den naturlige vækst, som giver os syn for sagn om livet der står op af døde. Som det hedder i en moderne salme: ”Kornet som dør i jorden, opstår som fyldte aks … Gud, giv os troen tilbage: tro gennem dybeste mørke, liv gennem nat og død!”
Foto: ”Skoven kan opføre sig overraskende symbolsk. Her skyder et lille træ op af en gammel træstub. Det er en slags opstandelse i naturen. I Bibelen hedder det: ”Der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.” Esajas Bog kap. 11 (privatfoto Martin Ishøy)”
Det er Skabelsestid - fejr det med taknmelighed og glæde og gerne i det fri
- Hold gudstjeneste med fokus på skaberen én eller flere gange i perioden. Det kan være en almindelig søndagsgudstjeneste, en høst-gudstjeneste eller en tema-gudstjeneste. Find inspiration her
- Arrangér et udendørsarrangement med fokus på naturen og en oplevelse af Guds skaberværk. Gå evt. sammen med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening om et arrangement. Eller lav et gps-løb med den lokale spejderforening. Se eksempel her
- I kan samle ind i de 5 uger til et projekt, der gavner naturen og miljøet eller ofre for klimaforandringer. F.eks. Verdens Skove eller Folkekirkens Nødhjælp
- Arranger en tema-aften eller en række tema-aftener om klima og miljø.
Fokus på biodiversitet
I 2012 samarbejder vi med Verdens Skove om at give Skabelsestiden et fokus på biodiversitet og regnskovenes bevarelse.
Få inspiration og viden her:
Det skete i Skabelsestiden 2012
På vandring i Guds store katedral
Lørdag den 1. september 2012 snørede vi vandrestøvlerne og gik fra Store Heddinge til Stevns Klint, hvor Danske Kirkers Råd og Roskilde Pilgrimsforening havde arrangeret pilgrimsvandring.
Guds natur viste sig fra sin bedste side med solskin og skaberhåndens egne skønmalerier.
Undervejs ringede præsten til andagt i Højerup Kirke og i kalkbruddet blev der spillet på trompet for de vandrende. Langs klinten havde kunstnere lavet kunstværker, som man kunne fordybe sig i.
For mange var ildgudstjenesten i Boesdal kalkbrud, hvor vi samledes i den pyramideformede bygning omgivet af lys og bål, mens Mads Christoffersen holdt andagt, et højdepunkt på vandringen.
Efter ildgudstjenesten sluttede vandrerne af med velfortjent pilgrimskaffe og kage i Rødvig.
Skabelsesgudstjeneste
med udstilling
Balle Kirke holdt skabelsesgudstjeneste, der fandt sted på højmessens plads, og indeholdt en ”helt almindelig” dåb.
Efter skabelsesgudstjenesten havde vi fernisering på en skabelsestids-udstilling i vores sognegård.
Du kan lade dig inspirere, eller låne elementer. fra gudstjenesten. Se hele liturgien her.
Stillevandring i Rold Skov
I Østhimmerland fejrer de skabelsestiden med en stille høstvandring til Lille Blåkilde gennem Rold Skov. Her er det skaberværket selv, der taler om Skaberen.
Turen i Rold Skov begynder med andagt, og flere steder vil de vandrende stoppe og lytte til ord fra Bibelen, synge salmer og bede bønner. Vandringen foregår i tavshed. Det vil sige, at deltagerne ikke taler med hinanden undervejs, og at deltagerne udviser respekt for stilheden. Frokosten indtages ligeledes i stilhed.
Raymond Jensen, der er præst i Østhimmerland Baptistmenighed, er en af initiativtagerne til vandringen. Han fortæller, at vandringen er et udtryk for anti-præstation. Når man vandrer i stilhed, skal man ikke sige så meget om sig selv. Det er skaberværket der taler i stedet. Det giver liv.
Ved sidste års vandring var der et ældre par, der så lykkelige ud bagefter – solen lyste ud af dem. ”Der venter foræringer på én”, siger Raymond. ”Vi får mulighed for at se hvad der sker, når vi går i de spor, der er lagt ud foran os og synge Guds pris”.
Foto: Allison Choppick.
Økologisk Kirkefestival
I tre dage holdt syv sogne i Hornsherred i Lejre og Frederikssund kommuner og i Roskilde og Helsingør stifter i fællesskab en åben festival. Overskriften var TRO - økologisk kirkefestival.
Der skulle være fokus på den lokale kirke og det liv, der udspringer herfra. Kirken skulle bringes tættere på borgerne og markere sig som en del af lokalsamfundet. Lokale borgere skulle engageres i diverse aktiviteter og samarbejds-projekter, og endelig skulle festivalen markere, at kristendom også handler om at tage vare på vores klode.
I forbindelse med festivalen vil de syv sogne tilslutte sig Grøn Kirke under Danske Kirkers Råd og markere sig som økologiske kirker, og fire sogne vil indgå et samarbejde med Lejre Kommune som en aktiv del af projekt Økologisk Kommune.
Programmet var meget bredt og spredt over sognene og kirkerne. Der var høj musik, korsang, vandreture, udstillinger og stilfærdighed, og folk kom og gik. Rigtig meget foregik udendørs.
Den store afslutning var skabelsesgudstjenesten i halmkirken ude på marken ved Sæby kirke. Der var rejst en teltkirke med halm på gulvet, højtalere og åbent til marken og det fine vejr udenfor. Børnene trissede ud og ind, og udenfor var der el-biler og mad og drikke fra økologiske brug og et stærekasse højhus. Folk kom fra alle sognene, og præsternes og Roskilde biskops indlæg bandt det lokale sammen med vores fælles ansvar for skaberværket. Ikke med store ord - men som noget der da er selvfølgeligt.
I festivalens salmekonkurrence kom der 30 salmer om skaberværket. De to bedste blev sunget ved gudstjenesten sammen med den salme, der var skrevet til stiftets store fest i domkirken tidligere på året. Festival ideen kan genbruges mange steder i mindre eller større skala.
Jeg havde megen glæde af at være med.
Jeg er med i Grøn Kirke-gruppen og i Danmarks Naturfredningsforenings økogruppe i Lejre økologisk kommune. Og så holder jeg meget af at synge i kirkekor og var med hele vejen i Danmarks største økologiske kirkekor, opstået til festivalen.
- Ulla Pinborg
Det er Skabelsestid - inddrag skoven og træerne i årets aktiviteter
2011 er udnævnt til Skovens År af FN. Så vi opfordrer til at man inddrager skoven og træerne i sin reflektion og planlægning af aktiviteter i Skabelsestiden 2011. Der er ikke udarbejdet et liturgisk materiale på dansk i år. Så vi henviser til materialer fra tidligere år (se nedenfor). Og til materialer fra andre lande:
Det skete i Skabelsestiden 2011
5 gudstjenester med fokus på skaberværket
I International Church of Copenhagen, som fik sit Grøn Kirke Diplom I 2009, markerer man Skabelsestiden ved hver gudstjeneste i perioden. Hver søndag sætter gudstjenesterne fokus på skaberværket i læsninger, salmer og prædikerne. Hver af de fem søndage har et særligt tema: Skove, Jorden, Ørkener, Floder og Mennesker. Inden gudstjenesterne er der bibelstudier som også sætter fokus på skaberværket – f.eks. skabelsesberetningerne i Første Mosebog.
Læs mere om International Church of Copenhagen her
GPS-løb på Naturens Dag
Balle Kirke lavede et GPS-løb sammen med KFUM-spejderne på Naturens Dag. Løbet startede med en indledende fortælling om Gud og naturen. Desuden stod spejderne for en række aktiviteter; sejlads i meginjolle eller kajak, træklatring, forskellig mad over bål samt nogle lege for de mindste.GPS-løbet blev godt bedømt af de deltagende familier.
Læs mere om dagen og download løbet, så du selv kan lave et.
Grøn Uge på Diakonissestiftelsen
Danske Kirkers Råd, som står bag Grøn Kirke, lejer sig ind på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. I samarbejde med andre kirkelige organisationer og Diakonissestiftelsen, arrangeres der en Grøn Uge i uge 38. Her vil det være muligt at smage økologisk mad i kantinen, høre oplæg og gode råd om en klima- og miljøvenlig hverdag samt - som afrunding på det hele - at nyde en økologisk fredagsøl i selskab med andre medarbejdere og studerende på Diakonissestiftelsen. Tema-ugen er blevet til i et samarbejde med Københavns EnergiTjeneste, og indeholder også en informationskampagne om, hvordan man hver især kan bidrage til en grønnere hverdag.
Skabelsesgudstjeneste med TRÆET som tema
Køge Kirke holdt skabelsesgudstjeneste med temaet ”Træet" i tilknytning til FNs Skovens År 2011”.
Se hele liturgien her.
Pilgrimsvandring er en gammel tradition. Ordet pilgrim strammer fra det latinske peregrinus, som betyder "en, der går over markerne". Vandringerne er ofte brugt til at skabe rum og tid til fordybelse og fundering over Guds ord og løfter. Kunne du tænke dig at opleve mere af den danske natur, har du mulighed for at tage med på pilgrimsvandring mellem Odsherreds kirker. Her kan du få et rum til fordybelse, imens du nyder den flotte natur. Alle vandringer udgår fra en af Odsherreds kirker den 3. lørdag i måneden kl. 10 frem til november 2023. Alle er velkomne!
Her kan du læse om en af de ture, der allerede har fundet sted:
Det var lørdag den 15. april. Der var 85 glade personer, som deltog i en 8 km. lang pilgrimsvandring mellem de 2 grønne kirker Nykøbing Sj. og Rørvig. Turen gik gennem et stykke fredsskov, hvor der blev holdt andagt i en stor lysning. Turen fortsatte ned til klitterne, hvor man gik et langt stykke på stranden, inden turen gik videre ind i strandflugtsplantagen og fortsatte frem til Rørvig kirke. Her var flaget hejst, og man var klar til at modtage flokken af pilgrimsvandrere. Klokkerne ringede, og alle kunne samles og spise dejlige sandwiches, inden man gik hver til sit.
Kunne du tænke dig at deltage, kan du se programmet for pilgrimsvandringerne her
Graver Ditte Langhoff fortæller, at de har arbejdet omkring et års tid med at blive grøn kirkegård:
"Det har været en spændende opgave - og i øvrigt meget lærerigt." De har fået lavet et lille udvalg, hvor de har udarbejdet nogle ideer til kirkegården. Ideer såsom etablering af rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Ditte fortæller videre: "Vi har et menighedsråd og en præst, som er med på ideen. Det har gjort opgaven lettere." Et af kirkegårdens egne tiltag, som man ikke kan finde på tjeklisten for grønne kirkegårde, er, at de har lavet en kirkegårdssti på ca. 3 km., der går gennem kirkeskoven. Derudover har de også ved siden af kirkegården lavet et område til udendørsgudstjenester.
Ditte runder af med at fortælle, at det har været vigtig at informere tydeligt, for at få nogle af brugerne på kirkegården med på de nye tiltag.
Læs mere om Højbjerg kirkegård på deres hjemmeside her
Nedestående tekst er skrevet af Kliplev Kirkegårds graver Tove Laursen
"Vi opfylder 44 punkter, dog er der 5 punkter, som vi fortsat udvikler på og forventer at være i må med i løbet af 2023.
Kliplev kirkegård er en landsby kirkegård fra slutningen af 1800-tallet. Kliplev kirke fra år 1560. Den ligger i Aabenraa provsti/Haderslev stift.
Kirken og kirkegård ligger adskilt. Omkring kirken er der græs og høje træer samt 2 park områder med græs buske og rododendroner.
Kirkegård har flere grundstykker. Et område er udlagt til krolfbaner for byens krolfklub, et andet område er legeplads, som Kliplev Lokalråd har tilsyn med. Der er adgang til kirkegården fra de to områder.
Selve kirkegården er inddelt i 6 afdelinger med traditionelle kiste- og urne gravsteder, plade i plæner samt Fællesområder for de ukendt. Der er ca. 20 – 25 bisættelser/begravelser om året.
Kirkegården er under omlægning, og i den proces har Grøn kirkegård været en del af materialet til at nå så lange som mulig med mange af punkterne fra materialet ”Grøn kirkegård”.
Hvor det er muligt, bliver grus på gangene fjernet og der er sået græs. Områder med tomme gravsteder er omlagt til store blomsterbede, så vi er selvforsynende med blomster til kirken. Næste trin i omlægning er en sansesti gennem kirkegården og at få etableret et stort insekt og fuglebad.
Skovområdet får lov at lægge hen, afklip og grene giver gode insekthoteller. Vi producerer selv flis og kompost. Dette har givet mange af vores eksisterende planter et nyt liv.
Omkring urneafdelingen er der plante bøgehæk som giver ro og rum.
Personalegruppen på kirkegården har været tovholder og arbejdsgruppe. Vi har arbejdet med projektet sammen med omlægningen i et år. Mange af punkterne kunne vi krydse af med det samme og andre har der skulle arbejdes/udvikles på.
Procesessen har være god, da det har givet mange gode snakke om, hvordan vi gør vores arbejde, udvikler arbejdsgangene og få noget ud af alle ideer og materialer. Personalegruppen har fået ejerskab af projektet, da vi selv har fået lov til at arbejde med det og løbende har informeret menighedsrådet. Vi har fuld opbakning af menighedsrådet og lokalsamfundet. Dialogen ud til lokalsamfundet har givet os mange nye stauder, løgplanter og aflægger af buske mm."
Find flere informationer om kirkegården på deres hjemmeside her
Hvordan går det med de gamle gravsten?
Tekst af Laila Bahnson Holm fra Vammen kirkegård.
Fra Vammen-Lindum menighedsråd i Viborg Østre Provsti deltog vi 6 personer, 4 menighedsråds medlemmer og vore 2 gravere til Grøn kirke konference i Skive i 2022. Vi fik stort udbytte af det.
Vi fortalte også om vores lokale stenhugger, som gerne ville genbruge gravsten, hvis de var egnede. Det har vi summet på, og det lykkedes at finde 27 sten, hvor af de 24 egner sig til genbrug. Vi er glade for, at ideerne kan bliver til handling.
Antallet svinder lidt, som det var meningen. Der er både familie- og landsbyhistorie i de gamle gravsten på Vammen kirkegård, men det kniber med pladsen. Siden vi begyndte at skrive om det her i kirkebladet, er et par stykker blevet hentet hjem, og en blev genbrugt til et urnegravsted sidste år.
Men nu sker der et ryk. Der er sorteret 27 sten fra - gamle og famelieløse, og de fleste kan genbruges. Af de 27 sten ville Sten Thomsen, som er stenhugger i Viborg, gerne genbruge de 24. Det fleste er bornholmsk granit, Blå Rønne eller Rød Bornholm, og nogle få er sorte importeret fra Sverige. Teksten kan slibes væk, og stenen er klar til et nyt navn.
Stenene står dels i en række langs kirkediget, dels i en ø i vilde blomster. Når kirkeskoven springer ud og de vilde blomster vokser op, så er her meget fint, men altså med for mange sten. Vi har 8-12 begravelser og bisættelser om året og lige så mange eller lidt flere grave, som udløber.
Det her har været en rigtig god løsning på begyndende pladsproblemer og et lille bidrag til CO2 reduktionen.
Vores kirke rykker hermed endnu et skridt mod at være en grøn kirke.
Fyn og Øer
Gerskov kirkegård
Kærum Kirkegård
Otterup kirkegård
Radsted Kirkegård
Skeby kirkegård
Sakskøbing Kirkegård
Østrup Kirkegård
TRÆ ER ET OPLAGT ELEMENT I HÅBSKUFFERTEN
Træ skal til at spille en meget større rolle, hvis fremtiden skal være bæredygtig. Også på mange måder som ikke er med i denne kuffert. Man har kaldt skovene planetens lunger. Det er en tilsnigelse, da havene også spiller en meget stor rolle. Men verdens skover er centrale og uerstattelige for en bæredygtig planet. Træerne er ældre end menneskene. Vi har altid haft et samliv med træerne, bevidst og ubevidst, og træerne spiller en vigtig rolle i mange religioner, også kristendommen. Her på siden kan du finde materiale omhandlende træ, som kan bruges til gudstjeneste, spiritualitet, undervisning og aktiviteter, enten enkeltvis eller hellere i sammenhæng.
Materialet er opdelt i forskellige elementer, som kan kan plukke af. Elementerne hænger i høj grad sammen og kan bruges både til andagt og undervisning – hvor Guds skaberværk er genstand for både læring og andagt. Derfor kan man med fordel orientere sig i hele materialet.
Bønneaktivitet
Denne aktivitet, at skrive noget på en bladskabelon og efterfølgende montere den på et træ, er kendt af mange og velegnet både i sammenhæng med andagt og undervisning. Bladet (skabelonen) er ikke bare et stykke papir, men noget der i sig selv leder tankerne hen på træer og naturen. Afhængigt af om bladskabelonen anvendes i undervisning eller andagt, kan børn eller voksne skrive forskelligt.
Inspiration til, hvad der kan skrives på bladskabelonen:
- En god ide til, hvordan træet eller naturen får det godt (Dette kan oplagt følges op i undervisningen eller lignende)
- Et løfte, hvor man lover træet at passe på det, aldrig at skade det. Løftet kan gå på alle mulige former for omsorg for naturen.
- En bøn, som både kan være en bøn for træet eller for naturen på en anden måde. Bønnen kan også være en bøn om selv at blive i stand til at gøre
noget omsorgs- og respektfuldt for naturen.
Træet som bladskabelonerne hænges på, kan både være et udendørs træ, i naturen eller på kirkegården, eller det kan være et træ indendørs, som måske er konstrueret af nogle grene, man har taget ind. Det kan også være et træ, som man simpelthen har bygget af nogle materialer.
En bladskabelon kan hentes her.
Trævelsignelse
Må solen, jorden, regnen og vinden styrke dig og samle sig i dig.
Må dine rødder gå dybt i jorden og dine grene strække sig mod himlen.
Må du finde rigeligt med vand og plads til at vokse.
Må du rense luften med dine grønne lunger og holde på jorden med dine rødder.
Må mennesker finde glæde i dig.
Må du holde håbet grønt, give troen grene at klatre i og give kærligheden vækst.
Må du være et tegn blandt mange på Guds kærlighed.
Må vi leve med dig under Guds kærligheds magt.
Amen.
(Lone Møller-Hansen plantede træet, Jesper Mølgaard fra Købnerkirken vandede det, og til sidst fik træet og deltagerne denne velsignelse med)
TANKER OM TRÆSKIVEN OG ÅRRINGE
Træskiven er smuk og den kan eventuelt bæres i procession som indledningen til en andagt eller gudstjeneste. Placer den på alteret eller andet fremhævet sted. Træskiven er af et akacietræ, som engang stod ved Måløv hovedgade. Så det er et historisk træ, som måtte lade livet for byudviklingen. Akacietræet er velegnet til formålet, da det er meget let at se årringene i det smukke ved. Årringene kan minde os om forskellige ting: et barns alder, årringene som historisk perspektiv, årringe som centrum og periferi Guds ord/rige som centrum og eller barken/vækstperspektivet. En årring består af en lys og en mørk del. Den lysedel kaldes vårved, mens den mørke kaldes høstved. Selvfølgelig med henvisning til den tid på året, hvor den er vokset frem.
Årringene bærer på betydning:
1. Årringene fortæller om alder, om lys og mørke. Årringenes skiftevis lyse og mørke farver kan svare til de henholdsvis lyse og mørke erfaringer, som et menneske gør gennem sit liv. På den måde kan træernes årringe give anledning til mange dybe eftertanker.
2. Det er oplagt at tælle årringene og på den måde finde ud af, hvor gammelt træet er. Den aktivitet kan bruges på flere måder. Ikke kun, men heller ikke mindst for børn. Hvor gammelt er træet? Og hvor gammel er du? Tæl årringe udefra og ind. Er træet også ældre end dine forældre? Hvor gammelt er det hus, du bor i? Hvor gammel er din kirke? Hvordan så Danmark ud, da træet var helt nyt? Der blev plantet mange egetræer i Danmark for 200 år siden (flådeege). Hvordan ser Danmark mon ud om lige så mange år, som træet er gammelt? Nogle af disse spørgsmål kan være udgangspunkt for en stille meditation.
3. En anden meditation kan hæfte sig ved årringenes oplagte afbildning af centrum og periferi. Centrum kan ses som vores skrøbelige liv, vores skrøbelige samfund, vores skrøbelige lykke. De årringe, som omgiver centrum, kan så ses som de beskyttende lag, der omgiver os. ”Lagene” kan stå for familie, det offentlige som beskytter os på mange måder, hvis vi eksempelvis bliver syge. ”Lagene” kan også stå for ozonlaget eller drivhuseffekten, som det er så vigtigt at holde i balance. Personlig sikkerhed, samfundsskabt sikkerhed, klimatisk og miljømæssig sikkerhed.
Links til undervisningsmateriale
De følgende links byder på god og lettilgængelig viden om træer, skov og deres sammenhæng mellem klima og miljø.
Der findes en god video om Verdensmål 15/ Livet på land, som fint sammenkæder verdensmålene med træer og skove. Se ”Livet på land” her:
www.verdensmaalene.dk/maal/15
På de tre nedenstående links findes henvisninger til undervisningsmateriale, for den der vil fordybe sig
1. På https://www.verdensskove.org/fakta-om-skovene findes kortfattede forklaringer på skovenes betydning for naturen, mennesket og klimaet. Det forklares hvor hurtigt skovene forsvinder og hvorfor. Endelig redegøres der for de oprindelige folks betydning, samt for hvordan situationen er i Danmark.
2. Linket https://www.dinregnskov.dk/laer-om-regnskoven indeholder en meget instruktiv video målrettet større børn (alle kan se den). Desuden findes aldersopdelte undervisningsforslag samt en case omkring Honduras.
3. På https://www.verdensskove.org/biodiversitet orienteres kort og klart om biodiversitet og skovenes betydning.
Salmer om træer
Den danske salmebog:
- 131Blåt vælded lys
- 368 Vintræ og grene og frugt hører sammen
- 402 Den signede dag (hvert træ i skov og de grønne linde)
- 413 Vi kommer, Herre, til dig ind – sidste vers meget fint
- 537 Lær mig, o skov
- 720 Som året går
- 726 Gak ud min sjæl
- 731 Nu står der skum
Andre salmer (tilgås på Salmedatabasen: Søgning - salmer.dk):
- At være Guds barn
- Ahorntræets krone flammer
- Som planten spirer og vokser
- Livets træ
- Den lange Lyse sommerdag (også i 100 Salmer)
- Gavmildt berørt (Håb og Handling) af Janne Mark – tilgængelig på Grøn Kirke her
REFLEKSIONTEKST OM TRÆER SOM GUDS ÅBENBARING
Gud åbenbarer sig. Det betyder: Gud giver mennesker mulighed for at opleve Gud eller det, der hører Gud til. Det kan være alle mulige steder. Træer har mange gange været et sted, hvor Gud åbenbarer sig, og hvor mennesker møder Gud. Nu er der, ifølge Bibelen, intet menneske, som kan overleve at møde Gud ansigt til ansigt. Det er der gode grunde til. Vi bruger ord som overvældende, almægtig og ufattelig om Gud. Vores forstand ville eksplodere over for Gud. Derfor åbenbarer Gud sig kun for mennesker på måder, vi kan rumme, dvs. indirekte måder, hvor vi kan ane, skimte, fornemme Guds henvendelse. Blandt andet i og ved træer. Til alle tider og i hele verden har mennesker haft oplevelser med træer, hvor de syntes, at Gud gav sig til kende. De gamle nordboere var ingen undtagelse. De mente, at der var et træ, asketræet Yggdrasil, som forbandt gudernes rige og menneskenes jord. Længe før Jesus levede i Palæstina, var der mennesker dér, som havde oplevelser af Gud ved træer. Et af de steder hed Mamres Ege og lå noget syd for den store by Jerusalem og den mindre by Betlehem. Der mødte patriarken Abraham engang Gud. Det var mange år siden Gud havde sagt til Abraham, at han skulle bryde op fra hjemby Ur i det land, der i dag hedder Irak. Nu boede Abraham altså i telt ved Mamres Ege. I form af tre mænd viste Gud sig for Abraham, og sagde vigtige ting til ham under et stort træ. Gud gav Abraham et løfte, som gav den gamle mand nyt liv (1. Mos 18). Store træer kan også være gode steder for os til at lytte til Guds ord. Vi kan kramme træet og mærke Guds fred nå os i træet. Vi kan også lægge os og se op i kronen, som er en slags himmelrødder, som henter Guds grokraft ned til os. Når vi ligger eller sidder dér ved det store træ, forstår vi, at vi er i familie med træet og med hele naturen, og at naturen er Guds store samtalesalon med os. Hold gudstjeneste ved et stort træ og mærk det på egen krop.
Bibeltekster om træer
Denne tankevækkende tekst findes i en sammenhæng, der handler om love ved krigsførelse. I en forkyndelsessammenhæng, og i en undervisnings sammenhæng, er den et godt udgangspunkt for at spørge ind til naturforståelse.
”Når du gennem længere tid må belejre en by, før du kan angribe og indtage den, må du ikke svinge øksen mod træerne og ødelægge dem, for dem skal du jo leve af; du må ikke fælde dem. Er træerne på marken måske mennesker, så de også skulle omfattes af din belejring? Men træer, som du ved ikke har spiselig frugt, må du gerne ødelægge og fælde. Af dem kan du bygge belejringsværker mod den by, som gør modstand mod dig, indtil den falder”.
Det er en lidt vanskelig men meget interessant tekst, fordi der åbenlyst er to tankegange som søges forenet, selv om de ikke er enige. Der er en antropocentrisk (menneskecentreret) forvalterskabstankegang, der siger, at den der fører krig, skal tænke på fremtiden. Dermed skal man lade være med at fælde frugttræerne, mens de træer, der ikke bærer frugt, bare kan fældes og bruges til fæstningsværker. Men midt i teksten falder der en bemærkning, som udtrykker respekt for træernes ukrænkelighed eller værdighed. ”Er træerne på marken måske mennesker, så de også skulle omfattes af din belejring?” De er ikke mennesker, så hvorfor skulle de blandes ind i menneskers krige? – synes ræsonnementet at være.
1. Mosebog 1,1-31 - Skabelsesberetningen
Spørgsmål til overvejelse:
1.Hvordan ser Gud på det, Gud har skabt ikke kun på mennesket, men på de enkelte dele?
2.Hvad er menneskets opgave i forhold til den øvrige natur?
3.Er der et formål med naturen, er der noget den eller dele af den skal?
1. Mosebog 9, 1-17 Noas ark
1.Er det Guds mening med denne pagt, at mennesket skal passe på naturen?
2.Har menneskets forhold til naturen på en relevant måde ændret sig siden teksten blev skrevet? Hvis ja, hvordan?
3.Er der ifølge teksten forskel på menneskers forhold til andre mennesker og til den ikke-menneskelige natur? Hvis ja, hvordan?
REFLEKSIONSTEKST OM TRÆER OG MENNESKER
Værdighed giver grund til respekt. Mennesker har værdighed, alle mennesker. Det samme har naturen, mest synligt måske i store, gamle træer. En gigantisk fritstående blodbøg på en kirkegård. En ældgammel eg med sine knudrede grene. Bøgeskovens høje, slanke stammer som søjler i et tempel. Også åbreddens elletræ og den hemmelighedsfulde hyld, som lader os lugte, hvad vi ikke kan se. Når vi krammer et træ, anerkender vi dets værdighed.
Og vi kan tage ved lære. Træerne underviser os i årets rytme og den ydmyghed at falde ind i rytmen. Om vinteren trækker de sig sammen, gemmer det søde i deres inderste og venter tålmodigt. Når de mærker, at foråret mener det alvorligt, breder smilet sig i dem. De får blødere bevægelser og begynder at folde sig ud. De pranger med deres løv og spiler fandango, men når sæsonen går på held, antager de dybere farver og stiller sig i værdig positur. Så smiler træerne vidende som Mona Lisa. Træerne kan lære os meget om at kende sin besøgelsestid.
På latin og engelsk hedder håndfladen det samme som et palmetræ (latin: palma, engelsk: palm). Håndfladen ligner virkeligt en trækrone for enden af armen, og hvis man ser godt på et levende blad, kan man se, at de har blodårer ligesom os. Det har selvfølgelig ikke blod, men deres årer er lige så vitale som vores. Derfor kan man tage et blad i hånden og i stilhed vende sindet mod de frie løb, som giver sundhed til træer og mennesker. Naturens gang som bare skal respekteres. Nogle gange har blodet brug for at bruse. Andre gange skal det bare løbe stille og uhindret. Det afhænger af, hvor det kommer fra og hvor det skal hen. Det er op til Gud, som skaber væksten i træet, Gud som kalder smilet frem i træet med sin sol, som varmer grene og kviste op til leg. I samme sind vækker Gud virkelysten i mennesker med sin appel om vores forståelse. Det gør Gud, og det gjorde Gud, ved at blive kød på denne jord. Gud blev kød i Jesus, som mærkede menneskers slægtskab med træerne i sit indre, og derfor sagde; ”Jeg er vintræet. I er grenene” (Joh. 15). Vi kan lære meget af træerne. Af Jesus lærer vi slægtskab og den kærlighed, som omfatter alt kød, også træernes kød.
