Skovby Kirkegård er ny grøn kirkegård
Skovby Kirkegård ligger i Skanderborg. Deres proces med at blive grøn har stået på siden 2018.
Nedestående er Kirkegårdens egen fortælling om deres grønne tiltag:
Der har været opbakning hele vejen rundt fra menighedsråd, medarbejdere, gravstedsbrugere m.m.
Det har været positivt at opleve, når vores indsats har båret frugt, f.eks. da vi så det første pindsvin på kirkegården, efter at vi, i to sæsoner, havde lagt kvas, grene og vand ud til dem, eller da sommerfuglene indtog kirkegården efter, at vi plantede sommerfuglebuske.
Om Skovby kirkegård
Introduktion af kirkegården:
Kirkegården er en traditionel landsbykirkegård, hvor der er begravet mennesker siden Vikingetiden. Kirken er bygget i ca. 1160.
Vi har pt 348 aktive gravpladser med 219 urner og 129 kister. Vi har 12-15 begravelser om året, heraf 1-2 som kistebegravelser.
Indtil 2015 var kirkegården meget traditionel med kistegravsteder og urnegravsteder omringet af thujahæk samt en fællesplæne og en pladeplæne.
I 2015 etablerede vi et naturgravstedsområde, som tidligere lå i græs. Nu er det tilplantet med guldjordbær. Det er etableret under, og i forbindelse med en stor blodbøg. Det er blevet vores ”guldæg”. Nu foregår 1/2 - 1/3 af begravelserne her.
I 2018 blev en stor del af kirkegården omlagt. Vi havde for mange tomme gravsteder og for mange hække. Omlægningen medførte, at de tomme gravsteder blev nedlagt og lagt i græs. Grusgangene blev omlagt til græs, og gravstederne blev kortet af samt forhækkene fjernet. Det har åbnet gravstederne op og givet en langt mere frodig kirkegård. Den har fået mere park-agtig karakter.
Vi har fået to nye gravstedstyper: Enkeltbed og dobbeltbed i to typer med roser/taks som bagkant og bunddække som beplantning. Det er gravsteder der kræver minimal vedligeholdelse.
Vi har udarbejdet en klimahandlingsplan med udgangspunkt i den plan, der blev udarbejdet i Favrskov Provsti for et par år siden.
Vi har ca. 50 flagermus på kirkeloftet. For at sikre disse et ordentligt fødegrundlag, udsår vi diverse blomster- og engblandinger på tomme gravsteder og planter generelt stauder og planter, der tiltrækker insekter. Gravstedsbrugerne får lov til at plukke buketter til gravstederne.
Vi har fået pindsvin på kirkegården efter, at vi har lagt grankviste, grene og kvas ud under bøgehæk og bøgepur, der omkranser kirkegården. Dræbersnegle mv. er væk.
Vi anvender ingen gift og ingen gasbrænding.
Vi har 7 bænke rundt omkring på kirkegården.
Vi sorterer al affald med det resultat, at restaffald er reduceret til et minimum. 3 affaldsøer på kirkegården grovsorterer affaldet. Efterfølgende sorteres det i diverse fraktioner ved en større affaldsø ved sognehuset. VI har to kompostbeholdere med orm. Bortkørsel af affald er minimeret til bortkørsel af jord.
Læs mere om Skovby Kirkegård på deres hjemmeside her
Skovrejsningsprojekt I Nordrup Kirke
I Nordrup Kirke i Roskilde stift, blev en forstående fornyelse af forpagtningsaftalen af præstegårdsjorden, til Nordrup kirke skov i 2016, til glæde for lokal samfundet og til gavn for klimaet.
Vi har spurgt Sognepræst Jacob B. Møller om at fortælle mere om projektet.
Hvilke overvejelser gjorde I inden projektet?
Som kirke stod vi foran en fornyelse af forpagtningsaftalen på 11 hektar præstegårdsjord. Vi overvejede at gå andre/nye veje. Fra Provstiets side blev vi opfordret til økologisk landbrugsdrift.
Andre havde fokus på tilplantning og forskellige former for rekreative områder. Vi fandt ud af, at det var muligt at få tilskud til at etablere skovdrift fra myndighedernes side. Desværre lå vores område ’forkert’ i forhold til lokalplanen. Derfor ansøgte vi Ringsted Kommune om at ændre lokalplanen, men det var en langsommelig proces, og inden de fik den behandlet, var muligheden for at søge det tilskud forpasset.
Heldigvis fandt vi ud af, at Region Sjælland, i forbindelse med byggeriet af ”Supersygehuset” i Køge skulle genetablere noget skov, som vi søgte og fik.
Fakta om Nordrup kirke Skov
Hvad var formålet med projektet?
Formålet var at skabe et rekreativt område her i nærmiljøet. Der er 4-5 km til nærmeste skov, og nærmest ingen gang- eller cykelsti her i området, så det var et behov, vi følte, at sognet/området havde.
Nu er vi begyndt at tænke på næste skridt, nemlig at skabe samarbejde med andre ’aktører’ i området. Indtil nu har vi fået rigtig god hjælp af den lokale KFUM-spejdergruppe her, der -ligesom at børnehus og skole - gerne vil bruge skoven. Nu overvejer vi at skabe samarbejde med fx lokale biavler, ligesom at vi overvejer at lave en ”hundeskov” i skoven, for at imødekomme hundeejerne.
Hvilke tanker er der gjort omkring anvendelsen?
Formålet med anvendelsen var helt klart at skabe et rekreativt område, som kunne komme flest muligt til gavn. Og det er først senere i processen, at vi blev Grøn Kirke, og ’for alvor’ har tænkt biodiversitet ind.
Arealet. – Hvor er det placeret, hvor stort er det og hvordan blev det anvendt før projektstart?
Arealet (præstegårdsjorden) er på i alt 11 hektar, og vi er endt med at anlægge kirkeskov på 9½ hektar. Vi måtte ikke plante helt op til kirken, pga. indsigtslinjen og det har betydet, at vi i dag bortforpagter 1 hektar.
Hvor er meget er projektet budgetteret til og hvordan er det finansieret?
Jorden er præstegårdsjord, som stilles til rådighed, og ellers har vi fået kr. 41.000 ad 2 omgange fra provstiet. Resten er finansieret via eksterne midler. Region Sjælland gav os kr. 460.000,- til etableringen af skoven. Vi har fået en sø af Bane Danmark, der er anlagt som erstatning for en anden, som de har nedlagt i kommunen, og vi har søgt og fået penge bevilliget til en bålhytte af Naturstyrelsen. Ligeledes har vi søgt og fået penge til stierne, samt borde/bænkesæt af bl.a. Landsbyforum, Ringsted Kommune og af Sjællandske Medier.
Skulle I indhente særlige tilladelser til projektet, og hvordan forløb denne proces?
Vi spurgte Provsti og Stift, om de havde noget i mod at vi plantede skov på præstegårdsjorden. Det havde de ikke, men vi skulle selv stå for det økonomiske. Det var svære at få kommunen med til at ændre lokalplanen. Vi havde bl.a. også ønsket os at etablere en kælkebakke i skoven for områdets børn, men det vil Ringsted Kommune ikke give dispensation til!
Vil I opfordrer andre kirker til at lave et tilsvarende projekt, og har i et godt råd til dem?
Vi kan kun opfordre andre kirker til at udnytte præstegårdsjorden og gøre den til rekreative områder. Vi vil opfordre alle til at tage en skovfoged med på råd, og ikke ”kun” at lave skov, men også forskellige aktiviteter, som f.eks. bålhytte eller fitness. Ligeledes har vi valgt hvert år at fejre ”Skovens Dag”, og menighedsrådet arrangerer hver sommer grillaftner. Ligeledes har vi i de sidste par år lavet ”Påskeløb” for børn.
Østrup, Skeby og Gerskov kirkegårde er nye grønne kirkegårde
Østrup, Skeby og Gerskov kirkegårde er de første kirkegårde i Danmark, der officielt kan kalde sig ”grønne kirkegårde”. De bliver altså en del af Grøn Kirkes netværk og kirker, kirkelige organisationer, skoler med kristent værdigrundlag og nu altså også kirkegårde, som alle er med til at værne om skaberværket på den ene eller den anden måde.
Arbejdet med bæredygtighed er blevet mere vedkommende
Henning Madsen er graver ved de tre kirkegårde og fortæller, at de i mange år har tænkt bæredygtighed ind i deres arbejde. Derfor skulle der ikke laves så meget om i forbindelse med, at de udfyldte tjeklisten for grøn kirkegård. Henning fortæller: ”vi er glade for den nye tjekliste for grønne kirkegårde, for det gør, at det bliver meget mere vedkommende for os”. Så selvom de længe har haft fokus på bæredygtighed, så har tjeklisten været et godt og konkret arbejdsredskab for kirkegårdene på Nordfyn.
Om kirkegårdene
Gasbrænderen er rykket ud, og dyrene er rykket ind
På kirkegårdene i Østrup, Skeby og Gerskov har graverne ikke brugt gasbrænder de sidste 5 år men i stedet brugt et skuffejern, som er sat på deres fræser. Det fungerer godt med ukrudt og kræver faktisk mindre arbejde for dem også. Der er også sat fuglekasser op, hvor både tårnfalke og ugler er flyttet ind, ligesom de også er begyndt at se både grønspætte og halemejse efter deres anlæggelse af græs- og blomsterenge, der summer af mad for fugle. Insekterne har også fået deres egne hoteller. Der blev bl.a. fældet er grantræ, som blev skåret op og lagt ned, hvorefter der blev boret små huller i enderne, så insekterne kan flytte ind. Desuden lader Henning også ofte hækafklippet ligge i små bunker bagved buske og andet, så der er mulighed for pindsvin og andre smådyr kan bruge det som læ. Som noget nyt har kirkegårdene også tænkt på vand til både fugle og insekter, og der er blevet anskaffet fuglebade i udhugget sten.
Blomsterenge og langt græs der pynter både på kirkegården og inde i kirken
På listen over nogen af de nyeste initiativer hører en 50 m2 stor blomstereng på Skeby Kirkegård. I foråret gravede de græstørven af, fik lagt et lag vasket grus og toppet med lidt muldjord. Der blev sået 20 slags forskellige, hjemmehørende arter af blomster. De summede allerede af liv henover sommeren. På Østrup Kirkegård har de områder med langt græs, hvor hjemmehørende blomster naturligt dukker op. Mange af de skønne blomster fra kirkegårdene bruges til at pynte kirken op med i stedet for at købe importerede blomster. Selv i vinterhalvåret er der smukke ting at finde på kirkegården, som kan bruges til udsmykning fx troldhassel, kristtjørn og viburnum.
Østrup, Skeby og Gerskov Kirker har sat 33 krydser ud af 50 på grøn kirkegård tjeklisten.
Skrevet af Martin Ishøy
Grøn Kirke har mange facetter. Nogle af dem er spirituelle, og da skoven og stranden faktisk er steder hvor mange af os danskere finder spirituelle eller ”eksistentielle” oplevelser, er det et oplagt sted for kirkerne at gribe til.
Naturandagten i Boserup Skov, nær Roskilde, 16. juni i år var tilrettelagt så den henvendte sig til alle mennesker med hjerte for naturen, både de med en stærk kristen tilværelsesforståelse og de med andre tilværelsesforståelser. Naturandagten kredsede om det ”mere”, det grænseoverskridende livgivende, som mennesker til alle tider i alle kulturer har kendt og fundet fred og opbyggelse i. Filosofisk mindede folk (de findes også) vil måske kalde det det ”transcendent immanente”. Idet det hverken kan måles og vejes eller gøres til middel for et andet formål end det selv, er det dette ”nærværende, guddommelige mere”, som overhovedet skaber naturandagten.
Fordi dette ”mere” på sin vis ligger ”før” nogen bekendelse, indgik der ingen bekendelse i naturandagten. Naturligvis er den troende med den kristne tilværelsestydning sikker på, at det er Gud. Men andre kan meget vel opfatte det anderledes og sætte andre navne på. Åndeligt opbygget bliver vi alle af det.
”Location” er vigtig for en naturandagt. Stedet ligger en kilometer fra nærmeste parkeringsmulighed og godt 2 km inde i skoven, dér hver skoven mødes af Roskilde Fjord, et meget smukt og stemningsfuldt sted. Hvis man vil holde en naturandagt, betaler det sig at finde et godt sted til det.
På aktivitetssiden bestod naturandagten af musik, talte ord (herunder bøn i en åbnende stil), sang og stille meditation. Musikken blev fremført af en fremragende og professionel fløjtenist, Gertie Johnsson, som indgik i planlægningen sammen med undertegnede. Ud over akkompagnement til de to sange fremførte hun tre musikstykker; dels en improvisation på basfløjte over et stykke musik fra 12-tallet, dels en fløjtefantasi af Telemann og endelig en 20-århundredes komposition, som passede perfekt til situationen. Den organiske lyd af de forskellige træfløjter var et vigtigt bidrag til andagten. Ord spiller en afgørende vigtig rolle i andagten, men det gør musik også. Den længste stillemeditation lå netop i forlængelse af et af musikstykkerne på en måde, så musikkens tone forenede sig med naturens lyde og skabte den rigtige atmosfære for meditationen. Musik er en slags skønhed, som er strakt ud i tid, og den skønhed er nært beslægtet med de skønhedsoplevelser, som naturen kan byde på. Vi sang bl.a. Grundtvigs ”Jeg gik mig ud en sommerdag” med dens 11 vers med omkvæd. På deres egen måde udgjorde sangens mange enslydende og smukke omkvæd i sig selv en slags sungen meditation.
En af de to bønner, som indgik, har jeg selv skrevet. Den er her:
Bøn i en bynær skov:
Der skal ikke meget til,
der skal ubetingethed til,
der skal tillid,
der skal radikalt nærvær til.
Ingen nødvendighed af utilgængelige bjergtoppe eller fjern isolation i dybe canadiske skove.
Blot følge mønsteret i egetræets bark eller smådyrenes færdsel i et almindeligt krat. Med nænsomhed og nærvær.
Her er livsbekræftelse nok til mange dage.
Her lægges liv til liv af den ånd, det lys som gennemstrømmer alt, og som er livets kilde:
altid nærværende,
mere nærværende end vi selv,
altid ledsagende, altid et skridt foran,
altid den kraft der satte bevægelsen i gang,
altid alfa og omega,
altid begyndelsen og enden.
Ånden er stor,
lyset er stort, for stort til at begribe som andet end visdom,
som andet end glæde,
som andet end skønhed.
Bønnen ligger i taknemmeligheden.
(© Martin Ishøy 2012)
Andagtens liturgi:
- Introduktion/velkomst
- Musik 1
- Tale
- Sang: ”Jeg gik mig ud en sommernat at høre”
- Bøn
- Stille meditation (kortere)
- Musik 2
- Stille meditation (længere)
- Bøn
- Sang: ”Mens jorden drejer roligt rundt”
- Musik 3
Efter andagten drak vi en økologisk sodavand eller en alkoholfri øl i det gode sommervejr. 25 personer var mødt op i skoven for at være med til naturandagten.
Østrup–Skeby Menighedsråd har vedtaget at lade præstegårdsjorden på et 11 ha stort areal overgå fra konventionelt landbrug til naturområde, hvor naturen råder, og hvor der er et minimum af pleje.
Af Gorm Skousen
Arbejdsgruppen om skovprojektet er godt i gang og tæller nu en gruppe på syv aktive mennesker. Der er mange drømme og håb for det nye skov- og naturområde. En andagtsplads i naturen, randbeplantning med vilde blomster, stisystemer og involvering af lokale børnehaver, vuggestuer, spejdergrupper og andre ideer er allerede i spil.
Naturgenopretningen, kan først påbegyndes når den forpagtningskontrakt, som menighedsrådet har indgået med en nabolandmand udløber om 4 år. I den mellemliggende periode er det vedtaget at afsøge hvilken form for naturopretning, der skal finde sted, ligesom der skal klarlægges flere økonomiske aspekter for menighedsrådet.
Hvad skal der til?
Nogle af de helt lavpraktisk spørgsmål er, hvad de koster at plante træer og lave hegn, så de unge træer ikke bliver spist af rådyr. Hvordan arealet plejes, og hvad det koster, hvordan området bliver tilplantet og udformet, hvordan lokalbefolkningen bliver inddraget i projektet og mange andre overvejelser. Jordarealet, som er afgrænset af en kommunevej mod nord, uden bebyggelse, giver rige muligheder for udsyn fra arealet, men til de øvrige verdenshjørner, er der hensyn at tage til naboer. Derfor skal disse arealer underlægges en form for pleje, hvad enten det foregår maskinelt eller med afgræsning af dyr, som vil være det absolut bedste, men kræver muligheder for dyrene til at gå i læ og adgang til vand, samt opsyn med disse.
Det mest tankevækkende i deres overvejelser var forslaget om, at få det flade terræn, som arealet er, ændret til kuperet terræn for fx at skabe et fugtareal for sur bunds planter i lavninger og et tørt, højereliggende areal til planter, der trives der.
Startskuddet
Ved menighedsrådets principbeslutning om at udfase landbrugsjorden til naturområde, gik deres graver straks i gang. På et areal, på en af deres tre kirkegårde, blev et stykke græs fræset op og et plantebed blev anlagt, hvor der blev sået 1200 frø af 15 forskellige arter bl.a. eg, rød eg, lind, ask, kastanje, ægte kastanje, valnød, alm. røn, bornholmsk røn, bøg, rødbøg, slåen og hvidtjørn. De har valgt at bruge hjemmehørende, danske arter, og de glæder sig til at se dem spire frem.
Et krævende projekt
Afsluttende, må de erkende, at skov ikke bare er noget, der nemt etableres. Det kræver tilladelser hos den offentlige forvaltning, nabohøring, involvering af samarbejdspartnere og en høj grad af tålmodighed. Tilskudsmulighederne for beplantning er ikke på nuværende gældende for præstegårdsjord, der i den optik er statsjord. Men projektet er i gang, og meget kan ske på de næste fire år.
Foto: Carsten Michael Petersen
Foto: Carsten Michael Petersen
Skovby Kirkes medarbejdere og menighedsråd har igennem lang tid haft fokus på, hvad der kunne gøres bedre med hensyn til miljøet.
Kirkens præster har budt ind i forhold til det teologiske.
Kirkens medarbejdere og menighedsråd har lagt mest vægt på de praktiske punkter, og er nået rigtigt langt med hensyn til energiforbrug og affaldshåndtering.
Indtil videre kan der krydses af ved 31 af de i alt 48 punkter i tjeklisten, og flere punkter vil blive krydset af i den kommende tid.
Anders Lindberg er kontaktperson.
April 2017
.
Miljø-gruppen
I Halskov Kirke blev der i 2009 nedsat en miljø-gruppe, der skal arbejde på, at kirken kan blive grøn i forhold til miljø og energi og måske med tiden en del af grønkirke.dk.
Det er allerede gjort
- Affaldssortering, bio, metal, glas, pap, papir, batterier, miljø, have og endelig restaffald.
- Rengøringsmidler er miljøvenlige.
- Afskaffelse af engangsservice og indkøb af ekstraservice.
- Papirservietter udskiftet med håndklæder.
- Brug af komposterbare servietter.
- Kirkekaffen er økologisk/fairtrade kaffe.
- Der arbejdes på bæredygtigt indkøb.
- Standby på fax, kopimaskine m.m.
- Sparepærer alle steder undtagen i kirke og sal.
- Nye energimærkede hårde hvidevarer.
- Varmegennemgang mht. utætheder og varmespild.
- Døre holdes så vidt muligt lukket.
- Studietur til Pedersborg Kirke.
- Løbende udskiftning at vinduer til lavenergivinduer.
- Termometre i alle rum til varmeregulering.
Det må vente.
- Det gamle fyr er den store synder, men det er dyrt og kompliceret at udskifte. Så måske er det bedst, at det gamle fyr kører nogle år mere, og at der så investeres i en mere fremtidssikret og energivenlig opvarmning som fx jordvarme.
- De 256 stk. 25W globepærer er en del af kirkens udsmyk-ning, og de kan derfor ikke uden videre udskiftes med spare-pærer. Nye super energivenlige spare-globepærer er dog på vej indenfor et par år.
Det kan ikke ændres.
- Klokkeringningen er en del af kirken, og det kan der ikke ændres meget ved. Men det er kun 2 x 2-3 min pr. dag.
- Orgelet bruger også en del strøm men er kun tændt, når det bruges.
Det har vi bevidst valgt ikke at ændre
- To af kirkens lysekroner i kirkerummets store vindue ud mod gaden lyser fra solnedgang til kl. 23.00, dels som en form for tyverisikring, dels som en profilering af kirken i gadebilledet.
Og miljø-gruppen arbejder naturligvis videre.
Har du kommentarer eller gode forslag, der kan gøre Halskov Kirke grønnere, er du meget velkommen til at sende en Grøn mail!
Eksempler og tal
Kirkekaffe
Nytter økologisk/fairtrade kirke-kaffe? Tja, i sig selv er det ikke nok til at redde verden, men det er med til at sætte miljøet på dags-ordenen overfor de mennesker, der drikker en kop kirkekaffe.
Historien om faxen
Det viste sig, at faxen brugte en del energi (>15W) på at varme printerenheden op 24 timer i døg-net, så nye dokumenter kunne udskrives hurtigt. Nu er den pro-grammeret til Super Saver Standby (<2W) og bruger kun en brøkdel af den energi, den tidligere brugte, - og den ene fax, der kommer om dagen, tager kun et halvt minut at udskrive! Og der er sparet omkring 200 kWt !
Energi/CO2 regnskab 2009
Naturgas:
9970 kbm = 22,4 tons CO2
El:
11430 kWt = 6,2 tons CO2
I alt 28,6 tons CO2
Energiforbruget svarer til ca. 4 gange forbruget for en familie i et 70'er parcelhus.
Kontaktperson: Jacob Støvring:
Søndag d. 10.september fejredes Høstgudstjeneste i Nordrup Kirke. Samme dag blev 1-årsfødselsdagen for den tilhørende 10 hektar store Kirkeskov også markeret.
Træplantning
Efter gudstjenesten servede menighedsrådet grillede pølser mv., samt øl og vand til alle, og efter et par høstsange gik menigheden i samlet flok i kirkeskoven, hvor der blev plantet en en blodbøg til en lokal markering af reformationsjubilæet.
Meget symbolsk fik kirkeværgen, Johannes Hansen, hjælp til plantningen af den opvoksende generation.
Indsamling til Plant Håb kampagnen
Dagen markerede samtidigt starten på en lokal indsamling til ”Plant Håb”, hvor ønsket er at skabe/styrke skovdriften ude i verden. Den indsamling vil forsætte de kommende måneder i kirkerne.
Jacob Broholm Møller, Sognepræst i Nordrup og Farendløse kirker
Foto af Frederik Bjørk/ Finn Nielsen
Foto af Frederik Bjørk/ Finn Nielsen.
For tredje år i træk, har vi holdt friluftsgudstjeneste i Veddum Byskov. Skovmessen, som vi kalder det, er hvert år arrangeret i fællesskab mellem landsbylauget og menighedsrådet, og rigtig mange har deltaget i gudstjeneste og fælles kaffebord bagefter med kager bagt af flittige frivillige.
I år er der reformationsfejring, og derfor har menighedsrådene i Visborg og Skelund besluttet, inspireret af Luther, at plante et æbletræ under skovmessen.
Menighedsrådene har købt et stort flot Aroma-æbletræ, og FDFerne plantede det, mens spillemændene spillede. Solen skinnede så smukt, som det sjældent er set i denne sommer!
Vi havde en dejlig gudstjeneste med salmesang i sensommerlys til harmonika og violin. Temaet var æbler og lignelsen om de betroede talenter blev genfortalt -. Ligesom alle æbler uanset smag og udseende - har en kerne, som kan sås og skabe liv. Sådan har vi også alle fået tildelt talenter af Gud.
Vi har alle muligheder i os, måske ikke lige mange, men alligevel nok til at få en masse ud af dem. Ingen skal gemme deres talenter. Vi har fået dem fra Gud, så vi kan ikke være bekendt at gemme dem væk og spilde dem. Vi skal leve livet og hver gang vi bruger af vores talenter får vi endnu flere. Og fordi vi alle har evner og talenter, kan vi alle være med til at plante håb i verden.
Mette Tved Hansen,
Sognepræst i Skelund og Visborg Kirke
Hvad gør I egentlig selv deroppe på Tidselbakken?
Det spørgsmål fra en mand nede af vejen blev den konkrete anledning for Vodskov Kirke til at komme i gang med at blive Grøn Kirke.
Vodskov kirke blev ”Grøn kirke” i 2009.
Vi arbejder løbende med vores indkøb, affald og energiforbrug.
Vi er både pragmatiske og vedholdende i vores miljøarbejde: Medarbejdere og frivillige kan give deres besyv med, om hvad de synes er praktisk muligt.
Her kan du se, hvad vi gør for at være Grøn Kirke
Kontaktperson: Erik Boye
Læs mere om kirken her
December 2009
