I Gerskov Kirke på Nordfyn har menighedsrådet vedtaget 39 punkter, der skal gøre kirken grønnere. Det har været en lang proces, men det er nødvendigt for at sikre, at alle kan gå ind for de grønne tiltag.
- Når vi i kirken prædiker ansvarlighed skal vi også handle ansvarligt, og det gælder også overfor den natur Gud har skabt, fastslår sognepræst Keld B. Hansen.
Keld B. Hansen er sognepræst for de to landsogne Skeby og Østrup ved Otterup på Nordfyn. Der er tre kirker i sognene og menighedsrådene holder møderne sammen.
Tilbage i sommeren 2007 fremlagde Keld B. Hansen 48 miljøpunkter til menighedsrådsmødet. Han havde fået inspiration til punkterne fra de miljøtiltag, der findes i den norske kirke. I Norge er kirkerne længere fremme med hensyn til miljøet end vi er herhjemme.
- På det møde, blev det ikke ligefrem modtaget med udtalt begejstring fra alle parter, selvom jeg brugte alle argumenter, både teologiske og økonomiske, fortæller sognepræsten.
- Nej, det blev lidt opfattet som om, det var noget vi alle skulle til at gøre der hjemme. Det syntes folk var at går for langt, for de fleste af os gør jo, hvad vi kan derhjemme, understøtter menighedsrådsformand Birgit Vous.
- Ja, og landbruget er ved at være godt trætte af at høre om miljøet hele tiden. De kan godt lidt føle, at det er en hetz mod dem, fordi de dyrker jorden. Derfor var det vigtigt, at få gjort helt klart, at det her handlede om os alle samme og vores kirker, forklarer Esther B. Sørensen, der sidder i menighedsrådenes miljøudvalg.
Efter en god og ivrig debat til menighedsrådsmødet blev det besluttet, at miljøideen ikke skulle forkastes, men at de mange punkter skulle bearbejdes af miljøudvalget. På grund af den følelsesladede debat besluttede sognepræsten, at lade hele miljøsnakken hvile lidt.
Fra 48 til 31 vedtaget grønne miljøpunkter
Først i januar i år præsenterede miljøudvalget miljøpunkterne igen. Denne gang var de oprindelige 48 norske punkter bearbejdet, så de passede til situationen på Nordfyn. Menighedsrådsmedlemmerne modtog de nu 33 kommenterede miljøpunkter sammen med dagsorden en uge før menighedsrådsmødet, hvor punkterne igen skulle til debat.
- Det var rigtig godt, at få det hele før mødet. Så havde vi tid til at kigge på det og tænke lidt over det, siger Birgit Vous.
På menighedsrådsmødet blev hvert enkelt punkt debatteret og sat til afstemning. På det papir medlemmerne havde fået sammen med dagsorden var der lavet plads, så man hjemmefra kunne notere ud for hvert punkt, om man selv var til et ja eller nej.
De 31 punkter var arrangeret under seks overskrifter: Gudstjenesteliv, Planlægning og hjælp til andre, Kirkens indkøb, Kirkens anvendelse af energi, Kirkens transport og Behandling af kirkens affald. Der var bred enighed i menighedsrådene om at vedtage de nye miljøpunkter.
- Det er dejligt, når vi nu kan konstatere, at vi er sluppet helskindet igennem hele processen, siger Esther B. Sørensen.
- Ja, og nu når vi har snakket så meget om miljø og om at passe på naturen, så bliver det også nemmere en del af hverdagen. Jeg er også begyndt at tænke mere over det derhjemme, skrue ned for varmen og sådan noget. Vi skruer også ned for varmen i Graverhuset nu, det tænkte vi ikke over på sammen måde før, fortæller graveren Henning Madsen.
Netop de to gravere i sognene har været med i hele processen, for det er ifølge sognepræsten meget vigtigt, at de ansatte i kirken er med hele vejen. Keld B. Hansen anbefaler, at man hører de ansatte så tidligt i processen som muligt, og i hvert fald før der fremlægges noget for menighedsrådet. De ansatte har deres daglige gang i kirken og derfor kommer de vedtagne miljøpunkter i høj grad til at berøre deres arbejde.
Det tager tid at blive grøn
I Gerskov Kirke anbefaler de flere ting, som du skal være opmærksom på, hvis jeres kirke skal være grønnere. For det første skal du være opmærksom på, at sådan en proces tager tid, det er ikke noget der skal stresses og presses igennem. For det andet er det som nævnt meget vigtigt, at få de ansatte med i processen fra start af.
Dernæst foreslår de på Nordfyn, at menighedsrådsmedlemmerne modtager miljøovervejelserne eller punkterne et stykke tid før mødet i menighedsrådet. For det fjerde er miljø ofte noget vi kan tale om i lang tid, så der skal afsættes rigtig god tid til debatten inden beslutningerne skal træffes.
- For mig giver det bare rigtig god mening, at kirken er grøn. Der er en naturlig sammenhæng, vi er kristne og skal selvfølgelig passe på Guds moder-jord, slutter Esther B. Sørensen.
- Siden har menighedsrådet arbejde videre, og kan nu krydse 39 punkter af.
Kontaktperson: Keld Balmer Hansen
Se mere her
Der er overvejelser i gang om en skovkirkegård i Silkeborg. Hvis mine nærmeste bor her på egnen, når jeg dør om forhåbentlig mange år, vil skovkirkegården være det sted, hvor jeg allerhelst vil stedes til hvile
Af Martin Ishøy - sognepræst i Balle Sogn
Som sted symboliserer ”skoven” nogle af de værdier, som har størst betydning for mig.
Udtrykket skovkirkegård har eksisteret et godt stykke tid. Men indtil for nylig har det betydet et kirkegårdsafsnit, hvor der voksede træer. Nu taler vi om kirkegårdsafsnit inde i skoven, så det bliver muligt at hvile ”i skovens dybe stille ro”. Det tiltaler ifølge undersøgelser mange men-nesker (ud over mig), og det skyldes ikke mindst, at vi i dag forbinder skoven med fred. På tysk hedder kirkegård jo ”Friedhof” (fredsgård), hvilket normalt forstås som et ”fredens sted” – selvom det oprindeligt betød, at området var ”fredet” pga. kirken. I dag er skoven topscorer blandt de ste-der, hvor vi søger og finder fred.
Åndehuller
Når Danmarks Naturfredningsforening taler om meget fredfyldte steder i skoven og kalder dem ”åndehuller”, er ordvalget ikke tilfældigt. På rette tider og steder vækker skoven vores åndelige san-ser til live, så vi mærker, at der er mere på spil, end det der kan måles og vejes. Der er en skønhed og en storhed, som er usammenlignelig og som lader os skimte en evighed. Med sin integritet minder skoven os om, at vi er liv af det liv, som lever i skoven. En kristen kan sige at skoven åbner vinduer til Guds rige.
Derfor vil vi gerne stedes til hvile i skoven. Også fordi skoven som få andre steder legemliggør naturens orden: blomstring, henfald, forrådnelse og stofskifte, næring til nyt liv. Med tanken om altings forbundenhed kan en skovkirkegård være et ”himmelspejl i mulde”, et billede af en højere barmhjertighed, som giver livet videre til skabninger, som endnu ikke har set dagens lys. Skoven rummer en symbolkraft, som gør det svært at forstå, at vi ikke allerede har mange skovkirkegårde i Danmark.
Når vi faktisk ikke har det, kan det skyldes indgroede tankemåder både hos kirkens kirkegårdsforvaltere, men især hos offentlige myndigheder, som forvalter skovene. For der er jo af gode grund regler for, hvad man må og ikke må i en skov. Så selvfølgelig er der en del bureaukrati forbundet med oprettelse af skovkirkegårde, ikke mindst hvis skoven, som her i Silkeborg, er en fredskov.
Gravsten
Noget af det vigtigste ved en kirkegård er, at den er et mindested og et fortolkningssted. Vi husker vore døde og tankerne får lov at stige op i solopgangens grænseland, hvor vi ser mere end fysiske realiteter. Derfor står der en sten på graven, og derfor kan der være forskellige symboler til stede for at hjælpe tankerne på vej. Men p.t. er det et mellemværende med skovmyndighederne – for den slags må man jo ikke bare stille op i en fredskov. Vi må håbe, at man finder eller politisk beslutter en paragraf, som gør gravsten og symboler mulige på (rigtige) skovkirkegårde.
Et andet spørgsmål er kiste eller urne. Uden at gå i detaljer er der nogle problemer forbundet med kistebegravelser, som gør, at det ikke er en aktuel mulighed på skovkirkegårde. Men i dag bliver de fleste mennesker også kremeret (brændt), og med de biologisk nedbrydelige urner er der en smuk symbolik i, at afdødes støv eller aske så hurtigt bliver en del af den naturlige vækst, som giver os syn for sagn om livet der står op af døde. Som det hedder i en moderne salme: ”Kornet som dør i jorden, opstår som fyldte aks … Gud, giv os troen tilbage: tro gennem dybeste mørke, liv gennem nat og død!”
Foto: ”Skoven kan opføre sig overraskende symbolsk. Her skyder et lille træ op af en gammel træstub. Det er en slags opstandelse i naturen. I Bibelen hedder det: ”Der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.” Esajas Bog kap. 11 (privatfoto Martin Ishøy)”
Det er Skabelsestid - fejr det med taknmelighed og glæde og gerne i det fri
- Hold gudstjeneste med fokus på skaberen én eller flere gange i perioden. Det kan være en almindelig søndagsgudstjeneste, en høst-gudstjeneste eller en tema-gudstjeneste. Find inspiration her
- Arrangér et udendørsarrangement med fokus på naturen og en oplevelse af Guds skaberværk. Gå evt. sammen med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening om et arrangement. Eller lav et gps-løb med den lokale spejderforening. Se eksempel her
- I kan samle ind i de 5 uger til et projekt, der gavner naturen og miljøet eller ofre for klimaforandringer. F.eks. Verdens Skove eller Folkekirkens Nødhjælp
- Arranger en tema-aften eller en række tema-aftener om klima og miljø.
Fokus på biodiversitet
I 2012 samarbejder vi med Verdens Skove om at give Skabelsestiden et fokus på biodiversitet og regnskovenes bevarelse.
Få inspiration og viden her:
Det skete i Skabelsestiden 2012
På vandring i Guds store katedral
Lørdag den 1. september 2012 snørede vi vandrestøvlerne og gik fra Store Heddinge til Stevns Klint, hvor Danske Kirkers Råd og Roskilde Pilgrimsforening havde arrangeret pilgrimsvandring.
Guds natur viste sig fra sin bedste side med solskin og skaberhåndens egne skønmalerier.
Undervejs ringede præsten til andagt i Højerup Kirke og i kalkbruddet blev der spillet på trompet for de vandrende. Langs klinten havde kunstnere lavet kunstværker, som man kunne fordybe sig i.
For mange var ildgudstjenesten i Boesdal kalkbrud, hvor vi samledes i den pyramideformede bygning omgivet af lys og bål, mens Mads Christoffersen holdt andagt, et højdepunkt på vandringen.
Efter ildgudstjenesten sluttede vandrerne af med velfortjent pilgrimskaffe og kage i Rødvig.
Skabelsesgudstjeneste
med udstilling
Balle Kirke holdt skabelsesgudstjeneste, der fandt sted på højmessens plads, og indeholdt en ”helt almindelig” dåb.
Efter skabelsesgudstjenesten havde vi fernisering på en skabelsestids-udstilling i vores sognegård.
Du kan lade dig inspirere, eller låne elementer. fra gudstjenesten. Se hele liturgien her.
Stillevandring i Rold Skov
I Østhimmerland fejrer de skabelsestiden med en stille høstvandring til Lille Blåkilde gennem Rold Skov. Her er det skaberværket selv, der taler om Skaberen.
Turen i Rold Skov begynder med andagt, og flere steder vil de vandrende stoppe og lytte til ord fra Bibelen, synge salmer og bede bønner. Vandringen foregår i tavshed. Det vil sige, at deltagerne ikke taler med hinanden undervejs, og at deltagerne udviser respekt for stilheden. Frokosten indtages ligeledes i stilhed.
Raymond Jensen, der er præst i Østhimmerland Baptistmenighed, er en af initiativtagerne til vandringen. Han fortæller, at vandringen er et udtryk for anti-præstation. Når man vandrer i stilhed, skal man ikke sige så meget om sig selv. Det er skaberværket der taler i stedet. Det giver liv.
Ved sidste års vandring var der et ældre par, der så lykkelige ud bagefter – solen lyste ud af dem. ”Der venter foræringer på én”, siger Raymond. ”Vi får mulighed for at se hvad der sker, når vi går i de spor, der er lagt ud foran os og synge Guds pris”.
Foto: Allison Choppick.
Økologisk Kirkefestival
I tre dage holdt syv sogne i Hornsherred i Lejre og Frederikssund kommuner og i Roskilde og Helsingør stifter i fællesskab en åben festival. Overskriften var TRO - økologisk kirkefestival.
Der skulle være fokus på den lokale kirke og det liv, der udspringer herfra. Kirken skulle bringes tættere på borgerne og markere sig som en del af lokalsamfundet. Lokale borgere skulle engageres i diverse aktiviteter og samarbejds-projekter, og endelig skulle festivalen markere, at kristendom også handler om at tage vare på vores klode.
I forbindelse med festivalen vil de syv sogne tilslutte sig Grøn Kirke under Danske Kirkers Råd og markere sig som økologiske kirker, og fire sogne vil indgå et samarbejde med Lejre Kommune som en aktiv del af projekt Økologisk Kommune.
Programmet var meget bredt og spredt over sognene og kirkerne. Der var høj musik, korsang, vandreture, udstillinger og stilfærdighed, og folk kom og gik. Rigtig meget foregik udendørs.
Den store afslutning var skabelsesgudstjenesten i halmkirken ude på marken ved Sæby kirke. Der var rejst en teltkirke med halm på gulvet, højtalere og åbent til marken og det fine vejr udenfor. Børnene trissede ud og ind, og udenfor var der el-biler og mad og drikke fra økologiske brug og et stærekasse højhus. Folk kom fra alle sognene, og præsternes og Roskilde biskops indlæg bandt det lokale sammen med vores fælles ansvar for skaberværket. Ikke med store ord - men som noget der da er selvfølgeligt.
I festivalens salmekonkurrence kom der 30 salmer om skaberværket. De to bedste blev sunget ved gudstjenesten sammen med den salme, der var skrevet til stiftets store fest i domkirken tidligere på året. Festival ideen kan genbruges mange steder i mindre eller større skala.
Jeg havde megen glæde af at være med.
Jeg er med i Grøn Kirke-gruppen og i Danmarks Naturfredningsforenings økogruppe i Lejre økologisk kommune. Og så holder jeg meget af at synge i kirkekor og var med hele vejen i Danmarks største økologiske kirkekor, opstået til festivalen.
- Ulla Pinborg
Det er Skabelsestid - inddrag skoven og træerne i årets aktiviteter
2011 er udnævnt til Skovens År af FN. Så vi opfordrer til at man inddrager skoven og træerne i sin reflektion og planlægning af aktiviteter i Skabelsestiden 2011. Der er ikke udarbejdet et liturgisk materiale på dansk i år. Så vi henviser til materialer fra tidligere år (se nedenfor). Og til materialer fra andre lande:
Det skete i Skabelsestiden 2011
5 gudstjenester med fokus på skaberværket
I International Church of Copenhagen, som fik sit Grøn Kirke Diplom I 2009, markerer man Skabelsestiden ved hver gudstjeneste i perioden. Hver søndag sætter gudstjenesterne fokus på skaberværket i læsninger, salmer og prædikerne. Hver af de fem søndage har et særligt tema: Skove, Jorden, Ørkener, Floder og Mennesker. Inden gudstjenesterne er der bibelstudier som også sætter fokus på skaberværket – f.eks. skabelsesberetningerne i Første Mosebog.
Læs mere om International Church of Copenhagen her
GPS-løb på Naturens Dag
Balle Kirke lavede et GPS-løb sammen med KFUM-spejderne på Naturens Dag. Løbet startede med en indledende fortælling om Gud og naturen. Desuden stod spejderne for en række aktiviteter; sejlads i meginjolle eller kajak, træklatring, forskellig mad over bål samt nogle lege for de mindste.GPS-løbet blev godt bedømt af de deltagende familier.
Læs mere om dagen og download løbet, så du selv kan lave et.
Grøn Uge på Diakonissestiftelsen
Danske Kirkers Råd, som står bag Grøn Kirke, lejer sig ind på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. I samarbejde med andre kirkelige organisationer og Diakonissestiftelsen, arrangeres der en Grøn Uge i uge 38. Her vil det være muligt at smage økologisk mad i kantinen, høre oplæg og gode råd om en klima- og miljøvenlig hverdag samt - som afrunding på det hele - at nyde en økologisk fredagsøl i selskab med andre medarbejdere og studerende på Diakonissestiftelsen. Tema-ugen er blevet til i et samarbejde med Københavns EnergiTjeneste, og indeholder også en informationskampagne om, hvordan man hver især kan bidrage til en grønnere hverdag.
Skabelsesgudstjeneste med TRÆET som tema
Køge Kirke holdt skabelsesgudstjeneste med temaet ”Træet" i tilknytning til FNs Skovens År 2011”.
Se hele liturgien her.
Med hele 42 ud af 50 mulige krydser er Herfølge Kirkegård blevet grøn kirkegård. Kim Bo Jensen, kirkegårdsleder, fortæller: "Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerne".
Under kategorien "Brug af kirkegården" på den grønne tjekliste, har Herfølge Kirkegård da også kunnet sætte kryds ud for alle seks tiltag. Det betyder i praksis, at der bl.a. er rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre rum giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion, og der gøres også plads til udendørsgudstjenester og -andagter. God kommunikation hjælper kirkegårdens brugere til at forstå de forskellige zoner og deres brug. Der sikres også rum til både dyr og planter med et stort fokus på biodiversitet.
Herfølge Kirkegård består af 6,4 hektar areal, og her er både traditionelle begravelsespladser, græsgrave med plade i plæne samt en hel afdeling i skovkirkegården. Kirkegården har et helt unikt udtryk, som bl.a. stammer fra en stor niveauforskel og en gammel kalkgrav, som i dag er urnegravstæder i græsplæne. Brugen af vandværksvand begrænses f.eks. ved at indsamle og benytte regnvand til vanding af kirkegårdens planter i det omfang, det er muligt.
Herfølge Kirkegård har desuden foretaget en række tiltag under kategorien "cirkulær kirkegård og affald". Som eksempler herpå kan det nævnes, at man begrænser mængden af vand, der afledes til kloak, f.eks. ved opsamling i sø eller mose, eller ved nedsivning i regnbede. Og Vi man har indgået et samarbejde med stenhuggere om at genbruge uafhentede gravsten.
Herfølge Kirke har været grøn siden 2022. Det kan du læse om her. Du kan mere om både kirke og kirkegård på Herfølge Kirkes hjemmeside.
Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerne
Kim Bo Jensen, kirkegårdsleder
På halvøen Sundeved i Sønderjylland ligger den lille by Varnæs. Varnæs Kirkegård er nyeste skud på stammen i det grønne netværk. Kirkegården allerede krydse 32 punkter af på tjeklisten og arbejder videre med at forbedre forholdene for naturen på den smukke kirkegård. Her kan du læse om Varnæs Kirkegårds arbejde og proces.
Af Else Stie Kuhlmann, graver ved Varnæs kirke
For en del år siden blev det besluttet at nedlægge de nyeste afdelinger på sigt, så der stadig kan generhverves gravsteder, men ikke erhverves nye. Det vil sige, at familien kan beholde og bruge gravstedet så længe, de ønsker. Når et gravsted nedlægges i de afdelinger, bliver det lagt ud i græs. På sigt laves de om til en lille skov. Vi starter i det små, med at konfirmanderne hvert år planter et træ for deres årgang. Der er også andre steder på kirkegården, der er lagt ud til græs, især de områder hvor vi har urnegrave. Vi har et lille stykke jord lige uden for diget, som bliver lavet om til en blomstereng.
Artiklen fortsætter under billederne
Vi arbejder også med at få masser af stauder ind på kirkegården, så der er noget at plukke af til buketterne på alteret og kirkegårdens brugere er velkomne til at plukke en buket. Det er meget sjældent, at vi køber afskårne blomster, da vi næsten hele året kan finde noget til vaserne.
Vi har mange tiltag i gang, men der skal være både tid og penge, hvis der ikke kan findes gratis materialer. Mange af tingene er genbrug fra nedlagte gravsteder, hvor vi også bruger de planter, der ikke er blevet for store.
Vi har aktivt arbejdet med tjeklisten i to år, og mange ting kunne vi krydse af fra starten, da vi altid tænker meget på miljøet, dyre- og fuglelivet omkring vores kirke. Vi har både harer, der bor på kirkegården, rådyr, der overnatter her og spiser vores blomster (de blomstrer igen efter en uges tid), mus og ræve. Der skal også være plads til alle dyrene. Vi sørger altid for, at der er vand i fuglebadene på kirkegården. Vi har masser af æbletræer ved graverhuset, og når æblerne falder, slår vi ikke græs mere under træerne. Så er der til dyrene, og sognets beboere kan hente nedfaldsæbler. Det fungerer fint. Der er nok til alle.
Det har overrasket, hvor meget vi i forvejen gjorde rigtigt. Men det er nok fordi, vi alle tænker på det bedste for naturen og lidt på pengene. Der er faktisk en del at spare ved at blive grøn kirkegård.
Vi har planer om at skrive lidt på vores hjemmeside, med forklaringer på de tiltag, der er gjort, og hvad vi på sigt ønsker at lave, for at vi kan skåne vores flotte natur.
Grøn Kirke deltager på dette års folkemøde og er med i flere debatter i det økumeniske telt: Mellem Himmel og Jord.
Vi arrangerer bl.a. sammen med Menighedsplejen i Danmark en debat omkring naturens hellige kraft. Naturen har i sig selv et potentiale og en kraft, som mennesker ikke skal udnytte men få øjnene op og genforenes med. Adskillige studier viser nemlig, at regelmæssig eksponering for naturen reducerer stresshormonet cortisol, forbedrer humøret samt styrker den mentale velvære, men alligevel bruger fx det offentlige sundhedsvæsen ikke mange ressourcer på at introducere psykisk sårbare til naturens glæder. Forskningen viser, at udsatte mennesker er dem, der bruger naturen mindst, og har sværest ved at tage gummistøvler på og komme ud i skoven. Der er brug for et langt større fokus på naturens helende kraft både i sundhedsvæsnet og blandet politikkerne, hvis vi som mennesker igen skal forbindes til naturen, og i særdeleshed i arbejdet med udsatte. Derfor vil vi i denne debat facilitere en samtale mellem politikkere og civilsamfundet om, hvordan vi sammen genfinde en forståelse for naturens helende kraft.
Det endelige program for de andre debatter udgives snart.
Torup ligger i Nordsjælland. Torup sogn består af 2 kirker, Torup kirke og Lynæs kirke. kirkerne har tjekket 35 punkter af på tjeklisten.
Torup Sogn fortæller at de for 3 år siden etablerede et grønt udvalg i menighedsrådet, der målrettet skulle arbejde med at gøre Torup Sogn til Grøn kirke. Der har været en del udvalgsarbejde, hvor til personale har deltaget. Arbejdet kulminerede med menighedsrådets beslutning om at tilslutte sig Grøn Kirke.
Det mest overraskende i arbejdet med at grønne kirkerne har været at endte ind i energikrisen i 2022/2023 og var rundt om vores tunge energi sluger er fortæller kirkerne. Straks blev de lavt hængende frugter høstet, og der blev etableret en vision on fremtidig energiforsyning.
Som det første blev aftale om fjernvarme til Lynæs Kirke, præstegård og menighedshus samt Gartner bygning. og dertil blev der som det andet opstart på visionen om ”Herrens Mark” med energiforsyning til Torup kirke og præstegård.
Kirken fortælle følgende at vision om ”Herrens Mark” indebære økologisk dyrket landbrugsjord omlagt til skovrejsning. "Herrens Mark" indeholder en vertikalmølle samt en række solceller, i første omgang til eget forbrug. Men der er overvejelser i gang omkring at imødese provstiets behov for CO2 løsninger!
Du kan læse mere om Torup sogn på deres hjemmeside her
Træernes Sang havde urpremiere den 15. juni 2023 i Frihavnskirken på Østerbro i København. Samme dag blev der udgivet en indspillet version i digitalt format.
Kontakt: Tallulah bang
Mail: bangtallulah@gmail.com
Se Youtube performance her
Hør på Spotify her
Hvis træerne kunne tale, hvad ville de fortælle?
Træernes Sang er en original musikalsk performance for fire sangere og fire strygere af 45 minutters varighed. Mennesket er kommet langt væk fra deres naturlige habitat, derfor er de, uden at vide hvorfor, blevet ulykkelige. Dette har jeg forstået gennem et eventyr som skoven engang fortalte mig. Nu har jeg sat musik til træernes eventyr og navngivet det Træernes Sang. Sangen lyder i det fjerne og i denne tid, hvor mennesket forsømmer naturen, må Træernes Sang klinge højere end nogensinde før. Træernes Sang er en hyldest til skovens forunderlighed. Hvis vi åbner vores ører, kan vi forstå noget meget vigtigt: Det sårbare, som vi mennesker, musikken og naturen har tilfælles, er nøglen til at kommunikere med naturen og forstå den som det dyrebareste af alt.
Træernes Sang handler om en kvinde, hvis krop gennemsyres af naturens kræfter. Træerne kalder kvinden fra byen ind i skoven, hvor et agern falder ned i hendes åbne hjerte og erobrer hendes krop. Med ét åbner træernes verden sig for kvinden og hun opdager at skoven er døende. Fanget i den mørke skov må kvinden finde en måde at genoplive den på.
Musikken er skrevet for fire strygere, fire kvindestemmer og elektronik. Sangere fra DRs Pigekor, musikere fra DKDM samt en dirigent og en tonemester medvirker i performancen. Performance-delen udgør bevægelser som viser opløsningen fra menneske til natur med kostumer skabt af genbrugsmaterialer. Musikken komponeres for fire strygere, fire kvindestemmer og en lydkunstner. Strygere er lavet af træ og symboliserer naturen og dens abstrakte og ordløse sprog. Stemmerne er spejlinger af kvindens sind og kendetegnes ved ordenes konkrete sprog. I løbet af værket vokser musik ud af det talte ord og til sidst er der kun musik og klang tilbage. Musikken er lyrisk og melodisk, men også eksperimenterende og kontrastfuld. Til indspilning og udførelse af Træernes Sang medvirker sangere fra DRs Pigekor, musikere fra DKDM samt dirigent Mie Bauer og tonemester Emil Mortensen.
Det visuelle skabes i samarbejde med kunstner Tallulah Bang. Tallulah eksperimenterer med video og installation. Til Træernes Sang har hun skabt en video af håndtegnet animation og manipuleret videomateriale.Videoen er lavet af figurative, abstrakte billeder, der er inspireret af spirituel symbolik. Tallulah samarbejder med tekstildesigner Helena Roesen om at skabe en bæredygtig og ambivalent sanseoplevelse med kostumer af genbrugsstof. Performance-elementet udfordrer den gængse koncertoplevelse ved at inddrage bevægelse, scenografi og kostumer med målet at inddrage et bredere publikum. Teksten “Træernes Sang” er et eventyr skrevet af Alice Weiss. Værket er skrevet på dansk i et eventyrligt og poetisk sprog med referencer til nordisk mytologi og den kristne skabelsesberetning. Nogle af satserne har en tekst, der fortolker det aktuelle kapitel. Her leges med vokaler og konsonanter, nynnen og ord som strækkes ud og bliver lyde.
Du kan få eventet til din kirke og blive inspireret ved at skirve til Talullah Bang.
Pilgrimsvandring er en gammel tradition. Ordet pilgrim strammer fra det latinske peregrinus, som betyder "en, der går over markerne". Vandringerne er ofte brugt til at skabe rum og tid til fordybelse og fundering over Guds ord og løfter. Kunne du tænke dig at opleve mere af den danske natur, har du mulighed for at tage med på pilgrimsvandring mellem Odsherreds kirker. Her kan du få et rum til fordybelse, imens du nyder den flotte natur. Alle vandringer udgår fra en af Odsherreds kirker den 3. lørdag i måneden kl. 10 frem til november 2023. Alle er velkomne!
Her kan du læse om en af de ture, der allerede har fundet sted:
Det var lørdag den 15. april. Der var 85 glade personer, som deltog i en 8 km. lang pilgrimsvandring mellem de 2 grønne kirker Nykøbing Sj. og Rørvig. Turen gik gennem et stykke fredsskov, hvor der blev holdt andagt i en stor lysning. Turen fortsatte ned til klitterne, hvor man gik et langt stykke på stranden, inden turen gik videre ind i strandflugtsplantagen og fortsatte frem til Rørvig kirke. Her var flaget hejst, og man var klar til at modtage flokken af pilgrimsvandrere. Klokkerne ringede, og alle kunne samles og spise dejlige sandwiches, inden man gik hver til sit.
Kunne du tænke dig at deltage, kan du se programmet for pilgrimsvandringerne her
