Quinoa

QUINOA ER EN HÅBSPLANTE
Quinoa er, sammen med tang, kuffertens håbsplante. Quinoaen bringer håb til mennesker, som er hårdt ramt af klimaforandringerne - ramt på deres levebrød. I Etiopien og andre steder medfører klimaforandringerne ubarmhjertige tørkeperioder, som bliver længere og længere, og som forhindrer de traditionelle afgrøder i at vokse på markerne. Folk sulter. Men quinoaen skaber håb. Quinoaen er nemlig i stand til at vokse, hvor andre afgrøder bukker under og visner. Det er en særdeles tørkeresistent plante, som gengiver mennesker håbet om en bæredygtig fremtid på trods af klimaforandringer.
Men det er ikke kun i Etiopien, at quinoaen skaber håb. Kirken ud over hele verden ved, at vi er én stor familie. I bibelen står der, at kirken er Kristi krop. Når en del af kroppen lider, lider hele kroppen. Derfor er alle kristne forbundet til de lidelser, som klimaforandringerne medfører i Etiopien og andre lande. Quinoaen er også et håb for os. Et håb om, at det kan lykkes at genskabe et landbrug, som mennesker kan leve af - også i Etiopien. At genskabe det, er en af de konkrete udfordringer, som buddet om næstekærlighed stiller os overfor. Quinoaen viser, at der er håb for, at det kan lykkes.
Derfor er det godt at fokusere på quinoaen. Det kan gøres på forskellige måder. I den fysiske håbskuffert, finder du en beholder med quinoa, som kan bruges i undervisning og gudstjenestesammenhæng.

Nyttige links

Folkekirkens Nødhjælp bekæmper klimaforandringernes konsekvenser i Etiopien med quinoa. Læs og find inspiration om deres arbejde her

Quinoa er en vigtig afgrøde. Men den er kun én blandt flere. I undervisning er det derfor godt at se den i den bredere sammenhæng. Folkekirkens Nødhjælp har et undervisningsmateriale fra 2022, som indeholder 8 forskellige og relevante aktiviteter. Materialet "Tag Del 22" findes her og aktivitetsarket dertil findes her

En ide som er relevant for de dedikerede – ældre børn, menighedsrådets grønne udvalg, en gruppe eller klub i kirkens regi – er Folkekirkens Nødhjælps tilbud om at blive klimahjælper. Få ting styrker håbet så meget som selv at gøre en indsats. En klimahjælper holder håbet i live for andre og dermed også for sig selv. Bliv klimahjælper her

En anden god aktivitet til en hvilken som helst gruppe er at samle nogle penge sammen og købe klimagaver for beløbet. Det kan være et loppemarked, en indsamling, en konkurrence eller noget helt fjerde. Klimagaverne kan fx være et træ, klimamursten, klimafrø (quiona måske?). Se oversigten over Folkekirkens Nødhjælps klimagaver.

Bag et quinoabrød - måske endda som nadverbrød. Ellers nyd det med en god klar smør. Opskriften kan findes her på Meyers.dk. Find andre lækre spiselige produkter af quinoa såsom knækbrød og øl eller bliv inspireret til at lave quinoa-deller eller quinoarisotto på Nordicquinoa.dk

Bønner

QUINOABØN
Treenige Gud: fader søn og Helligånd!
Gennemstrøm nu vores tanker, vores ord og vores kroppe med din ånd!
Vi takker og lover dig for broder sol og søster måne.
Vi takker og lover dig for moder jord og også for vores fætter, Quinoa.
Vi takker og lover Gud for dig, fætter Quinoa, som fra dit barndomshjem i Sydamerika, i Peru og Bolivia, er kommet til os og mange steder i verden med dine udholdende og ydmyge evner.
(RASLE)
Du kan tåle tørke, hvor andre planter dør.
Du er gavmild med kalorier, protein, vitaminer, mineraler og flerumættede fedtsyrer, som mennesker behøver.
(RASLE)
Vi vil bede dig, treenige Gud, sende din ånd som en vind, der spreder dine frø og kerner til mennesker i nød:
som dine kærlighedsgaver – som menneskers gensidige hjælp,
som det daglige brød, der udtaler Guds ord,
som mavernes fornemmelse af freden i Guds rige.
(RASLE)
Fætter Quinoa; også du er af Guds slægt som vi selv.
Lad os gøre hver vort til fælles bedste og til skabningens blomstring.
Til Guds ære og til vor næstes gavn.
(RASLE – mens vi siger: amen, amen, amen)    
(af sognepræst Martin Ishøy 2021)

FORKLARING TIL BØNNEN
Quinoabønnen er en lidt usædvanlig vekselbøn, hvor menighedens svar erstattes af raslen med quinoa.  

Der sker det, at quinoaen får sin egen stemme og taler med i bønnen. Quinoaen optræder altså ikke bare som en ”ting”, men som en levende gave fra Gud – ligesom mennesker er gaver for hinanden, og ligesom dyr ikke bare er ressourcer til vores afbenyttelse, men liv der udveksler med vores liv. På samme måde er quinoaen en gudgiven gave, der som liv udveksler med vores liv.

Vi taler med vores mad, og viser den en respekt og taknemmelighed, som samtidig er respekten og taknemmelighed rettet til Gud, som er både quinoaens og vores skaber. For at bruge det udtryk er bønnen tydeligt anti-antropocentrisk. 

Rent praktisk får quinoaen stemme ved, at menighedens tilstedeværende medlemmer rasler med hvert sit ”rasleæg”. Disse rasleæg fremstilles lettest ved, at man tager en engangskop til kaffe med tilhørende låg (hvis man har det liggende, nu hvor vi er ved at gå væk fra engangskopper), som man forsyner med en god spiseskefuld quinoakerner (købes f.eks. i helsekostbutikker og visse supermarkeder). Hvis situationen lægger op til det, kan ”rasleæggene” selvfølgelig fremstilles på andre og mere kunstneriske måder, så som æggebakker – af konfirmander eller andre kreative sjæle. Fremstillingen kan være en spirituel proces i sig selv.   

Det er meget tilladt at trække på smilebåndet, når man rasler med quinoaen. Mange vil føle det som lidt underligt i absurd retning sådan at sidde og rasle med en kop quinoa. Men pointen er jo horisontudvidende for de fleste af os. Og ”den der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”.

Samtale

DET DAGLIGE BRØD - EN LITURGISK SAMTALE
John og Maria befinder sig et meget synligt sted. Hvis det er i en kirke, vil nær alteret være oplagt. De andre stemmer kan være hvor som helst i lokalet. Der er 23 stemmer + John og Maria. Det behøver ikke være 23 forskellige mennesker. Nogle kan godt have flere replikker.

John:             (tager et stykke brød op og undersøger det) Hvor kom det fra?
Maria:           Fra bageren. Det bliver bagt hver eneste nat.
John:             Jamen, jeg synes du sagde, at Gud gav os det daglige brød.
Maria:           Ja, men det er altså ikke ligesom julemanden, der kommer ned gennem en                                skorsten.
John:             Jamen nej, eller - selvfølgelig ikke lige sådan. Er der nogen som kan forklare mig                        det?
Stemme 1:  Brødet er lavet af hvede.
John:              Men hvor kommer hveden fra?
Stemme 2:    Fra århundreders hårdt arbejde i marken og med forædling.
Stemme 3:    Mennesker og dyr har transporteret kornet.
Stemme 4:    Engang brugte de sten til at male det til mel.
Stemme 5:    Folk opfandt ny teknologi.
Stemme 6:    Risikovillige investorer og banker finansierede forskningen.
Stemme 7:    Dem på universitetet kom fra min skole.
Stemme 8:    Jeg knoklede med lektierne for at komme på universitetet.
Stemme 9:    Som forælder motiverede og støttede jeg mit barns lyst til at forstå og undres.
John:             Ja ja, godt så! Men jeg forstår stadigvæk ikke, hvordan alt det fører til dette brød!
Stemme 10:   Vi såede og vandede – og opfandt traktoren.
Stemme11:    Det var min fabrik, som fremstillede traktoren.
Stemme 12:   Jeg købte kornet og solgte det videre.
Stemme 13:   Jeg installerede vandingssystemet og drænsystemet i marken.
Stemme 14:   Jeg ledede vandværket.
Stemme 15:   Min landbrugsskole oplærte landmændene.
Stemme16:    Min landbrugsforening støttede landmændene.
Stemme 17:   Min fabrik malede kornet til mel.
Stemme 18:   Min lastbil transporterede kornet.
Stemme 19:   Mit lager opbevarede det.
Stemme 20:   Som offentligt ansat var det mig, der sikrede kvaliteten og sundheden.
Stemme 21:   Som bager var det mig, der bagte brødet.
Stemme 22:   Det blev købt i min forretning.
Stemme 23    Det blev købt for skattekroner, som jeg har betalt.
John:             Jamen hallo! Det er næsten ikke til at fatte. Sidder I og siger,
                      at jeg ikke ville have dette brød uden jer?
Maria:           Jeg tror, du endelig er ved at fatte pointen. Det her er brød, det daglige brød,                              selve livets grundstof. Det kommer ikke bare ud af det blå eller ned gennem                              skorstenen sammen med julemanden. Det er menneskehænders værk.
John:             Og det har jeg bare helt for mig selv … må jeg spise det nu?
Maria:           … Lige et øjeblik. ”Helt for dig selv”? Har du slet ikke forstået, at det skal deles.                           Det er kristent at dele – med alle mennesker. Brødet er et symbol på                                           retfærdighed.
John:             Du milde himmel … hvis vi skal sætte brød på nadverbordet, så kan vi da ikke                            bare glemme alt det her, vel?
Maria:           Nej. De almindelige jobs i verden er på spil i nadveren …
                      Det der sker i nadveren gennemtrænger det, der sker i verden og samfundet.
John:             Og når det, der sker i nadveren trækker på alt det, der sker i samfundet, inden                          brødet kommer her, så giver nadveren jo betydning til det, der sker i
                      samfundet. Det, der skete med Jesus, der led, døde og opstod giver ny mening                          til det daglige arbejde med det daglige brød!
Maria:           Nu begynder du at forstå. Men glem ikke, at ”forlad os vor skyld” følger straks                            efter ”giv os i dag vort daglige brød”. Noget af det, vi laver, skulle aldrig have                             været lavet, og nogle ting skulle aldrig være lavet på den måde, som de er                                  blevet lavet på – eller brugt på den måde, de er blevet brugt.
John:             Men hvis vi kunne finde ud af at se på verden som et sakramente, som en                                  nadver, så ville vi måske slet ikke lave de der destruktive ting.
Maria:           Sandt nok. Nu har vi alle sammen fået noget at tænke på – og en masse at lave.

Herefter kan der følge en egentlig nadver med indstiftelse osv., eller et ritual, hvor alle bare kommer op at får et stykke af brødet – med eller uden noget at drikke til.

(Det daglige brød bygger på et forlæg fra en andagt i Prag 2010 i regi af ECEN, European Christian Environmental Network, skrevet af den engelske teolog Phillip Morris. Fordansket og stærkt forkortet af Martin Ishøy)  

INDLEDNINGSBØN OM DET DAGLIGE BRØD
Treenige Gud!
Du skabte og skaber alt med dit ord:
Efter kaosset skabte du orden og gjorde Jorden til livets sted,
genkendeligt med jord og luft, ild og vand
- og over det hele: himlen,
det fælles hjem for alle skabninger.
Jesus Kristus: vi takker dig for dit billede,
hvori vi er dine elskere, forvaltere og medarbejdere på det daglige brød.
Du gav dig selv som livets brød for verden,
og sagde, at ingen, der kommer til dig, skal sulte,
og ingen der tror på dig, skal tørste.
Vi beder for alle der sulter og tørster efter håb og heling, mad og mening:
Giv og mod og visdom til den grønne omstilling på alle planer
- fra det mest personlige til det mest politiske.
Lad os søge dig,
lad os søge korsets og kærlighedens visdom, overalt hvor du er at finde,
du som er sandheden, vejen og livets brød.
Amen
Martin Ishøy 2020

Salmer velegnede til quinoa

SALMER VELEGNEDE TIL QUINOA

  • 365 Guds kærlighed ej grænse ved,
  • 367 Vi rækker vore hænder frem,
  • 369 Du som gir os liv,
  • 370 Menneske, din egen magt,
  • 728 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (forvalterskabssalmen)
  • 809 (i 100 sange) Du lagde i det mindste frø.
  • Det er svært med disse penge (Salmedatabasen. Salmer.dk).
  • Vi er din levende krop og kirke (Salmedatabasen. Salmer.dk).
  • BIBELTEKSTER MED INSPIRATION TIL QUINOA

    Hungersnød

    Joseffortællingen i 1. Mos (især kap 41, 25-36)
    En prædiken eller meditation kunne tage udgangspunkt i Josefteksten. Den findes i 1. Mosebog, og er mange kapitler lang. Den foreslåede tekst, kapitel 41 vers 25-36  handler om Josef, forebygger hungersnød. Josef tyder Faraos drøm om de syv fede og syv magre køer og kornaks, som forebygger den hungersnød, der rammer Ægypten. Vi skal også være kloge og forebygge hungersnød. Hvis man ikke lige kan huske hele den samlede fortælling om Josef, og ikke har tid til at læse den, har Bibelselskabet en fin og kortfattet gennem gang ved Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg
     HER


    Gavmildhed

    Gud elsker en glad giver 2. kor. 9,6-15.
    Teksten fra 2. Korintherbrev er en opfordring til gavmildhed og til at hjælpe de fattige hellige. Fattige hellige er netop de mennesker, der rammes på deres overlevelse af klimaforandringerne. Det er også dem, bjergprædikenens saligprisninger gælder. De er hellige og uerstattelige i Guds øjne, og ”alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, har I gjort mod mig” (siger Jesus i Matthæusevangeliet kapitel 25). Teksten fra 2. Korintherbrev er den tekst, der indeholder de berømte ord: ”Gud elsker en glad giver”.