Tjekliste for grøn kirkegård

En handlingsplan for det grønne arbejde kan være særdeles brugbar i det daglige og på uge- og månedsbasis. Den er nem at tage frem, og man kan lave delmål for en bestemt måned, ligesom der kan være større overordnede mål for året. Mange bruger i starten selve Grøn Kirkegård tjeklisten som handlingsplan. Men efterhånden som man går i dybden med tingene, giver det bedre og bedre mening med en specificeret handlingsplan. På billederne her ses eksempler på handlingsplaner fra Herlufsholm Kirkegård. De sætter sig ned i det grønne udvalg en gang om året og snakker om målsætningerne for det kommende år. Udfasning af forskellige ting, kan tage flere år, så derfor går det igen på handlingsplanen. 

"Ved enhver kirkegård skal der være en af provstiudvalget godkendt vedtægt for orden på kirkegården og dennes benyttelse." Sådan står der i loven om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 12. Vedtægterne skal bl.a. indeholde bestemmer om benyttelse. I vedtægten kan det bl.a. bestemmes, at visse afdelinger af kirkegården kun må bruges til bestemte typer gravsteder eller til bestemte formål. Der kan fastsættes bestemmelser om beplantning, så det fremgår, om der på bestemte afdelinger af kirkegården ønskes eller ikke ønskes særlige typer af beplantning. Der kan også fastsættes regler for beplantningens omfang og højde samt for gravminders art, størrelse og udformning. Her er det altså oplagt at tænke det grønne med ind, så det bliver fremgår af kirkegårdens vedtægter. Dette skal naturligvis ske i samarbejde med menighedsrådet, og eventuelle ændringer skal godkendes af provstiudvalget.

Det er fantastisk at kunne dele erfaringer - både de gode og de dårlige. Det kan bl.a. ske i en ERFA-gruppe, hvor man mødes nogle gange om året og sparrer med hinanden. Her kan du finde en oversigt over ERFA-grupper, som har særligt fokus på bæredygtighed: https://www.gronkirke.dk/erfa-grupper/

Det kan også være, at I deler jeres fine arbejde på kirkegården på Facebook og Instagram, på kirkens hjemmeside, i lokalavisen, via Grøn Kirkes netværk med artikler og videoer og meget andet. Måske mødes I med kollegaer til fagforeningsmøder, på messer, kurser og konferencer. Måske er det jeres grønne tiltag, der findes historier om i magasinet Kirkegården? Mulighederne er mange. 

Kommunikation, kommunikation, kommunikation!
Det er virkelig vigtigt at kommunikere om de tiltag, der bliver gjort på kirkegården. Det er med til at fortælle, hvorfor tingene pludselig ser anderledes ud end de plejer. I kender måske kommentarer som: "Sikke det roder!" eller "Hvad er det for en doven graver, der ikke slår græsset?!". Sådan noget må man nogen gange høre, når man afprøver nye ting og giver naturen mere plads på en ellers meget traditionelt plejet kirkegård. Men hvis man kommunikerer godt omkring det, så bliver det lettere for folk at forstå. Så skriv om det på Facebook, i kirkebladet, på hjemmesiden, med skilte på kirkegården. I kan herunder finde skilte med Grøn Kirkegård, som I frit kan downloade og printe til brug på jeres kirkegård. 

Undervisning behøver ikke betyde, at man skal have svaret på alle spørgsmål, eller at man skal være særligt uddannet til det. I er, i kraft af jeres erfaring med arbejdet på kirkegården, de bedste til at fortælle om netop det, og ellers kan man alliere sig med præsten, læreren eller naturvejlederen. Måske findes der en lokalafdeling for Danmarks Naturfredningsforening i nærheden, som man kan invitere. Det kan være, at I laver træplantning med den lokale spejdergruppe, bygger fuglehuse med den lokale skole eller kreerer insekthoteller med den lokale børnehave. Der er også ofte store, gamle træer på en kirkegård, som kan bruges til undervisning. På Herfølge Kirkegård har man både en lille kilde og en sø på kirkegården, som flittigt bliver brugt af skoleklasser, der kommer med fiskenet og spande og studerer smådyr og insekter. 

Kirkegården er et rum for sørgende, men det rum kan også bruges til refleksion, andagt, gudstjeneste eller anden kirkelig aktivitet. Det er en god måde at koble det indvendige og det udvendige i kirken på. Menigheden, præsten, kirketjeneren, konfirmanderne og alle de andre, som måske tænker, at kirke kun foregår i den smukke bygning. Men kirke kan også tages med udenfor i naturens rum. Det kan være et hjørne med nogle sten eller stubbe, som man kan sidde på og holde andagt eller refleksion. Det kan være en større græsplæne, hvor der er plads til at stille stole op til en udendørsgudstjeneste. Det kan være sommeraftensang på den blomstrende kirkegård eller oprettelse af en kirkegårdsbiavlergruppe. Mulighederne er mange.

Affaldssortering kan være besværligt og beskidt, men det nytter! Formålet med  affaldssortering er, at affaldet bliver behandlet miljømæssigt korrekt, og at ressourcerne i videst muligt omfang bliver genbrugt og indgår i fremstillingen af nye produkter. Kirker og kirkegårde rangerer som virksomheder, når det gælder affaldssortering, og har indtil nu ikke været forpligtet til at sortere ligesom i de private hustande. Men ved udgangen af 2022, skal alle virksomheder (herunder altså også kirker) affaldssortere. Find meget mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Som kirkegårdsmedarbejdere er I frontløberne, I er dem "ude i marken" og dermed også dem, som de pårørende oftest møder, når de kommer på kirkegården for at besøge deres kære. Der er også ofte en lille proces omkring etableringen af et gravsted - det være sig urne eller kiste, hvor I som medarbejdere kan vejlede de pårørende om, hvad de kan sætte på deres gravsted. I stedet for at vælge det gængse, lille stedsegrønne træ, kan man måske finde et smukt hjemmehørende træ med blomster og bær, så det er godt for både insekter og fugle også. Og i stedet for de gængse trædesten og perlegrus, er det måske værd at tage en snak om at indføre flere stauder og små buske, som dækker jorden af, og som giver føde og ly for dyrene, samtidig med at det er utrolig smukt at se på.  

Det kan være vanskeligt at tage snakken om døden, og hvilke valg, der skal træffes i den forbindelse. Derfor er vigtigt, at vi som kirker og kirkegårde tør indgå i en dialog med de forhandlere og leverandører, som vi kommer i kontakt med. Det er i sidste ende op til de pårørende at vælge, men det er ikke sikkert, at de midt i sorgen, har overskud til at spørge efter de bæredygtige løsninger. Det kan vi spørge om for dem! Tag en snak med din lokale blomsterhandler og spørg, om de kan bruge bionedbrydelig bindetråd. Så kan hele buketten ryge i kompost uden problemer. Start i det små og tag et skridt og en samtale ad gangen.

I Nørresundby Kirke har de sat et hjørne af på kirkegården, hvor konfirmander og skolebørn får lov til at være med til at lave vild natur, bygge insekthoteller og fuglehuse. Når der laves nye ting på kirkegården, kan det være en god ide at give nogen ejerskab over det. På den måde bliver det taget bedre imod, og dem der har været med til at påvirke det, vil også  være med til at passe på det og tale det op overfor andre. Det kan bl.a. ske ved, at man involverer sig med menigheden eller lokalforeninger om, hvordan et bestemt område på kirkegården skal se ud. Det kan gøre, at der vil være en større brug af netop den del af kirkegården. Det gør også, at man kan målrette kirkegårdens indretning, så den er relevant for menighed og lokalmiljø.

Forårs- og sommerblomster har en relativ høj CO2-udledning, da de produceres i opvarmede drivhuse med forbrug af spagnum og plastpotter og bakker. Der vil helt givet være forskel på klimabelastningen for de enkelte blomsterarter, men her mangles endnu nøgletal og konkrete anbefalinger. Ved en gradvis omlægning af kirkegården til mere ”naturpræg” reduceres mængden af forårs- og sommerblomster til fordel for stauder og vilde urter. Hvis mængden kan halveres, opnås en CO2-besparelse på ca. 8,5 tons årligt. Samtidig reduceres behovet for kompost og jordforbedringsmidler. 

Denne anbefaling findes i klimarapporten udarbejdet af Energitjenesten i Favrskov Provsti.
Find hele rapporten med anbefalinger her

"Klippegrøntproduktion (uanset art)  er ekstensiv ,sammenlignet med juletræsproduktion, og ligner på mange måder skovbrug, indtil man begynder at klippe grene i 8-10 års alderen. Herfra renholdes ikke, men ukrudt slås, og der tilføres kun næringsstoffer i en mængde, som svarer til det man fjerner med klippegrøntet – den såkaldte erstatningsgødskning. Skadevoldere og svampe er stort set fraværende for arten nobilis, så der laves næsten ingen skadedyrs- eller svampebekæmpelse. Vi vurderer, at 90 % af produktionen foregår i skovene – meget af det på fredskovspligtig jord." fortæller direktør Claus Jerram Christensen fra  brancheforeningen Danske Juletræer. 

Certificering efter det økologiske regelsæt er ikke mulig i denne form for skovbrug,. Ø-mærket kan kun  gives til juletræer dyrket i landbruget , og her bliver der ikke lavet  mange juletræer til klippegrønt. Så dit juletræ kan købes økologisk, men dit pyntegrønt/klippegrønt som økologisk kan være meget svært at opstøve. Brancheforeningen Danske Juletræer fortæller om bæredygtigheden i klippegrønt fra skovbrug, som du kan orienterer dig om, næste gang du køber klippegrønt:

"Med hensyn til vished for bæredygtighed hos køberne (kirkegårdene) er produktionen jo underlagt offentlig regulering mht. både omfang i fredskov, brug af gødning (lav kvælstofkvote) og evt. brug af sprøjtemidler (uhyre få til nobilis). I regi af Danske Juletræer har vi lavet en certificeringsordning , som hedder bæredygtige naturtræer. Denne ordning er for både juletræer og klippegrønt. Endelig er der muligheden for PEFC  (bæredygtig skovdrift) i skovbruget, men det vil nok især være de store ejendomme, som er med i denne ordning, mens den mindre lokale skovejer/leverandør ikke vil bruge ressourcer på en sådan ordning."

Grøn Kirke har startet en dialog med brancheforeningen Danske Juletræer omkring bæredygtighed og grandækning. Vi ønsker ikke at gøre op med en smuk tradition, men der er rigtig mange ting, som kan gøre, at det kan foregå meget mere klima- og miljøvenligt. Fx har brancheforeningen Danske Juletræer lovet at gå ud til deres medlemmer om muligheden for genanvendelse af klippegrøntet. Det betyder, at hvis man ikke selv komposterer granet på egen jord og bruger i surbundsbedet, så håber vi at kunne få etableret en returordning, så klippegrøntet kommer tilbage til skovene som naturlig gødning. Dermed indføres en emere cirkulær tankegang i brugen af klippegrøntet. 

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

Organisk gødning består af affald fra plante- og animalske produkter, som har gennemgået minimal behandling fra sin oprindelige form. Det betyder altså, at organisk gødning ligner det, som planterne ville finde naturligt forekommende i deres hjemmehørende miljø. Det kan være lavet af møg fra forskellige dyr såsom høns og ko, eller det kan være komposterede blade, champignonmuld eller andet naturligt affald. Kunstgødning er derimod menneskeskabte, stærkt behandlede produkter. ofte bliver det lavet af stoffer udvundet af råolie eller biprodukter af naturgas. Kunstgødning giver ofte en meget sur jord med en masse saltophobning, som påvirker jordens naturlige PH-værdi. Det kræver, at man vedligeholder sin jord, for at den bliver ved med at være sund og ikke giver underernærede planter.

Henning Mads, graver ved Østrup, Skeby og Gerskov kirker, fortæller om deres omlægning til organisk gødning: "Vi bruger hønsegødning i pilleform. Der kan godt være lugtgener i de dage, hvor gødningen lægges, men vi venter på, at der er dage med udsigt til regn, så pillerne hurtigere optages i jorden. Hvis man er kirke på landet, kan man jo time det med, at landmanden alligevel spreder gylle. Dog har vi aldrig fået klager af hverken brugere eller menighed, og planterne og plænerne trives godt med organisk gødning."

Det kan være vanskeligt at finde rundt i junglen af mærkningsordninger og muligt bæredygtigt arbejdstøj. Faktisk er det ikke ofte, at du kan finde et miljømærke i nakken på din arbejdstrøje. Det er fordi, at det kan være en kompliceret proces at få certificeret tøj, og særligt arbejdstøj, der består af flere forskellige typer stof, knapper og lynlåse. Derfor er det en god ide, at spørge forhandleren ind til produkterne, som muligvis har taget forskellige bæredygtige hensyn, uden at de kan få en mærkning for det. Uanset hvad vil forespørgslen være med til at skabe en bevidsthed hos forhandleren om, at der er efterspørgsel på bæredygtige alternativer.  

Hvis du kigger efter mærkningsordninger på bæredygtigt arbejdstøj, så kan du kigge efter de nedenstående mærker:

Ovenstående er skrevet af Helene Liliendahl for Ecouture

Miljøstyrelsen skriver følgende på deres hjemmeside: "Trykimprægnerede brædder findes overalt. I plankeværker, omkring børns sandkasser og som udvendig beklædning på huse og carporte. Træ, der ikke er imprægneret, holder i mange tilfælde lige så godt. Træarter som fx eg, teak, thuja og western red cedar har en lang naturlig holdbarhed - også i kontakt med jord. Der er stor forskel på kvaliteten af trykimprægneret træ. I dag bliver der brugt mindre miljøbelastende kemi til at fremstille trykimprægneret træ end for blot få år siden. Men selvom det i Danmark er forbudt at imprægnere træ med fx kreosot, arsen og krom, så er flere af de kemiske stoffer, der bruges, stadig problematiske. Samtidig kan du støde på importeret træ, der er imprægneret med krom."

Her er fire råd fra Miljøstyrelsen:

• Overvej om trykimprægneret træ er nødvendigt : Brug kun trykimprægneret træ, når det er nødvendigt. Hvis det, du bygger, ikke har jordkontakt, er der normalt ingen grund til at vælge trykimprægneret træ. Olieholdige træsorter som fx lærk har næsten samme kvaliteter som trykimprægneret træ.
• Køb kun trykimprægneret træ med NTR-mærket : Køb trykimprægneret træ, der er mærket med NTR (Nordisk Træbeskyttelses Råds mærke) eller de europæiske standarder DS/EN. Mærkerne sikrer, at imprægneringen forlænger træets levetid, og er til mindst mulig fare for mennesker og miljø. 
• Vælg bæredygtigt træ mærket med FSC eller PEFC : FSC (Forest Stewardship Council ) og PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification) garanterer at træet stammer fra en bæredygtig produktion. FSC er det mest udbredte. Meget af det mærkede træ er fra troperne, men fx de danske statsskove er mærket med både FSC og PEFC.
• Køb svanemærkede træprodukter : Svanemærkede træprodukter må ikke være trykimprægneret. Svanemærket "holdbart træ" er et alternativ til trykimprægneret træ og er kendetegnet ved, at det ikke er tilsat tungmetaller eller biocider og ikke giver problemer, når det bliver til affald. Træet skal stamme fra bæredygtig skovdrift og have en god holdbarhed.

Find alle Miljøstyrelsens anbefalinger omkring trykimprægneret og naturligt træ her

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

Græs er der masser af på kirkegården – men nok oftest den klippede af slagsen. Biologisk set er der ikke mange dyr, som trives i en trimmet plæne.

Men hvad nu, hvis vi lod plæneklipperen få en pause, og lod græsset vokse på udvalgte områder af kirkegården? Insekter, sommerfugle og bier trives bedre, når der er græs i forskellige længder og særligt, hvis der også er blomster og urter iblandet græsset. Græsser kan også selv få små blomster, hvor der er pollen, de kan sætte frø, som fuglene spiser, sommerfuglene kan lægge æg i langt græs, og så er der mange både store og små dyr, som søger skjulesteder her.

Du kan udvælge et stykke græs, hvor plæneklipperen (eller føreren af den) er meget selektiv med slåningen. Så hvis du fx får øje på en lille urt eller blomst i plænen, så slå en bue udenom, og giv den plads til at vokse og bredde sig. Når mælkebøtterne blomstrer, så kan hele plænen få en tur, så frøene ikke spreder sig alt for vildt. Men ellers så eksperimenter med at slå græsset kun 2 gange årligt – og indstil gerne højden på plæneklipperen, så længden bliver forskellig. Du vil opleve, at der faktisk findes en frøbank i jorden, og at der kommer nye blomster op. Måske kommer fuglene forbi med frø. Lige pludselig har du en græseng, som er fuld af liv.

Er der plads til både de små og store dyr på kirkegården? Dødt træ er guld værd for masser af dyr og insekter. Lad det døde træ stå eller placer den fældede stamme på et strategisk godt sted, hvor den langsomt kan få lov til at blive omsat og formulde. Denne effekt kan også opnås af mindre grene samlet i et kvashegn eller kvasbunke. Her kan der også skabes redemuligheder for fx fugle og pindsvin. Kompostbunker er fremragende til pindsvin og snoge, som kan lide varmen fra komposteringen. Fuglekasser er oplagt at sætte op - men husk at lave dem med forskellige hulstørrelser for at imødekomme flere slags fugle. I kan også lave uglekasser, flagermusekasser og stærekasser.

Udenpå Hans Egedes Kirke på Østerbro midt i København, har de sat rede- og ynglekasser op til mursejlerne. Mursejlerne er truet, fordi der er så meget nybyggeri, hvor de ikke kan skabe redeplads. Nu hænger altså 6 rede- og ynglekasser klar til nye indflyttere. Læs mere om mursejlerne og mulighederne for jeres egen kirke her

Stauder på tomme gravsteder og på andre ’frie’ arealer medfører erfaringsmæssigt en nemmere renholdelse og et mindre tidsforbrug – uden at være en ’mirakelkur’ og uden at det må opfattes som en spareøvelse. Pointen er, at stauder på kirkegården ikke er til besvær, når først de er etableret efter 1 – 2 år. Den tid, som måtte spares på renholdelse, går sandsynligvis til andre ting, eksempelvis snit af blomster til kirke og sognehus, som tager længere tid end levering af buketter fra blomsterhandleren.

Hjemmehørende arter af stauder, buske og træer er levested for langt flere insektarter end indførte arter. Samme forhold gør sig gældende mellem ’naturlige’ og stærkt forædlede blomster. Nogle fyldte blomster eller helt lukkede blomster giver ikke adgang til, at insekter kan søge nektar eller pollen. Det betyder ikke, at indførte arter eller stærkt forædlede sorter er skadelige, de er i værste fald blot betydningsløse for insekter og andre arter. Og så kan de tjene andre vigtige formål: de kan være smukke at se på og måske meget velegnede i buketter eller som bunddække på tomme gravsteder.

Hjemmehørende træer og buske på kirkegården – og i præstegårdshaven
Hjemmehørende arter af træer og buske er levested for markant flere arter end indførte arter.

Plantearter, som har været i den danske natur gennem flere hundrede eller måske flere tusinde år, er gradvist blevet ’befolket’ af flere og flere insektarter og forskellige arter af dyr, svampe, mosser og lav. Dette gælder i høj grad buske og træer, hvor især stilkeg, vortebirk og femhannet pil er ’topscorer’ som levested for flere hundrede insektarter.

Nogle af de hjemmehørende træer og buske er mere egnede end andre til udplantning på kirkegården. En art som slåen er ganske smuk, men breder sig kraftigt med rodskud og vil hurtigt blive besværligt ’ukrudt’. Nogle træarter som småbladet lind, ask, bøg, vortebirk og spidsløn finder vi på mange kirkegårde, hvorimod mange af de blomstrende småtræer og buske er ’fraværende’.

Mange af de hjemmehørende buske bliver op til 3 – 4 meter høje. Nogle kan også udvikle sig til småtræer på op til ca. 8 meter. Derfor vil mange af de danske hjemmehørende arter ikke være egnede på selve gravstederne, men derimod i buskadser på kirkegården og på mange områder udenfor diget.

Døde træer og dødt ved har stor betydning for biodiversiteten. Det kan både være udgåede træer, som får lov at stå, eller grene, stubbe, kvas og andet ved, som får lov at ligge på jorden og langsomt nedbrydes. Mange arter af insekter og svampe - også de mere sjældne af slagsen - er ofte forbundet med de døde træer. Mange arter er truede, fordi der i dag er en generel mangel på døde træer - også i skovene, hvor fx op mod en tredjedel af skovens organismer er koblet til dødt ved på den ene eller den anden måde. 

For at være helt optimalt for biodiversiteten, så skal noget dødt ved fx være solbeskinnet, andet skal måske ligge i vand eller på jorden. Det skaber mange forskellige små klimaforhold til specialiserede insekter og andre dyr og organismer.

Udover at være godt for biodiversiteten, så er døde træer også med til at lagre kulstof. Man anslår, at der på verdensplan er lagret 4 % af skovenes kulstof i døde træer. Dette kan være helt op til 10 % i urørt, gammel skov. 

Hvis kirkegårdens grusareal halveres, kan  1,0 % af kirkegårdens samlede CO2-udledningen spares.  Arealer og sidegange med grus erstattes med græs, hvor det er muligt. Hovedgangene bibeholdes med grus eller anden belægning, men faktisk har mange kirkegårde oplevet, at græsgange fungerer bedre som køreunderlag for gangbesværede, barnevogne og kørestole. Til begravelser kan køreplader lægges ud, hvis jorden er meget blød.

Mange tomme gravsteder er allerede nedlagt, men en del flere kan sandsynligvis nedlægges i løbet af de næste ti år. Forbruget af materialer reduceres, og gravernes energiforbrug til vedligehold reduceres, afhængig af nuværende renholdelse (med gasbrænder eller rive) og fremtidige pleje (hyppighed og metode for græsslåning).

Den største klimamæssige gevinst opnås, hvis der er arealer, som kan lægges ud i ’blomstereng’ eller ’vild med vilje’. Samtidig tilgodeses en række insektarter, herunder vilde bier, svirrefluer og sommerfugle. Ved udlægning til vedvarende græs, der sker CO2-binding i jorden, især hvis det afklippede materiale kan få lov at blive liggende (f.eks. ved ’bioklip’ eller med robotklipper). CO2-bindingen kan være af samme størrelse som CO2-besparelsen ved den reducerede drift.

Ovenstående er lånt fra Favrskov Klimarapport, udarbejdet af Energitjenesten. Læs hele rapporten her.

Vi husker ofte at plante blomster, som er gode til bier og andre insekter, men vi glemmer, at de også har brug for vand. Og de naturlige vandhuller er der færre af end tidligere, og med de varme og tørre somre, som vi ser i disse år, er det livsvigtigt for fugle, pindsvin, insekter og andre dyr. 

Tilgængelighed til vand behøver ikke at betyde en stor sø eller et åløb. Det kan være en murerbalje gravet ned i plænen, en underskål, et spejlbassin eller vandkunst. På den måde er der drikkemuligheder for alle dyr. Men hvis man vil have den største variation indenfor biodiversitet, så er anlæggelse af et lille vandhul eller en sø det bedste. Et vandhul eller en dam på kirkegården skal helst have sol en god del af dagen, og det er godt ikke at lægge den under et stort træ, der smider bladene ned i vandet. Det vil gøre, at der kommer for meget næring i vandet, og det forstyrrer balancen. Gode planter til et vandhul kan fx være gul iris og vandranukel.

"§ 18. Kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt må ikke anvendes på folkekirkens kirkegårde, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Hvor begravelsesvæsnet bestyres af kommunen, træffer kommunalbestyrelsen bestemmelser om brug af kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt på kirkegårdene under iagttagelse af de regler, der er fastsat herom. Dog må sådanne midler ej heller på disse kirkegårde anvendes på diger og på digernes fod."

Sådan står der i Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Der er i bekendtgørelsen kun nævnt kirkegårde, og derfor er det i princippet ikke imod loven at bruge pesticider eller anden ukrudtsbekæmpelse på kirkens øvrige arealer såsom præstegårdsjord, ved sognegården, på parkeringspladsen og andre udendørsområder. 

Derfor er det et punkt på tjeklisten, at man naturligvis ikke bruger pesticider på de øvrige arealer, da det jo er lige så skadeligt der, som det er alle andre steder. 

Mange kirkegårde bruger algemidler på gravsten, fliser og andre belægninger. Men det er vigtigt at navigere godt i junglen af bekæmpelsesmidler. Brug derfor kun miljøgodkendte bekæmpelsesmidler.
Find Miljøstyrelsens bekæmpelsesdatabase her

Overvej, om det er overhoved er nødvendigt at bruge algefjerner. Der er et mekanisk alternativ, som du kan finde tips til herunder. Ligesom det også er værd at overveje, om det nogen steder er okay, at der vokser alger? Skal det fjernes alle steder, eller må der gerne være "vild med vilje" nogen steder med alger også?

Eldrevne maskiner udleder mindre CO2 end benzin- og dieseldrevne maskiner. Derfor er det en god ide at udskifte maskinerne på kirkegården med eldrevne varianter. Dog er der også noget bæredygtigt - og økonomisk i- at man bruger det man har, indtil det går i stykker. Så I skal ikke udskifte bare for at udskifte, snarere udfase. I takt med at maskinerne slides op eller kræver større reparationer, kan man erstatte med elmaskiner i stedet.  

Udvalget af eldrevne maskiner er nu så stort, at stort set alle maskiner kan erstattes af et ligeså professionelt og godt valg. Det er også værd at overveje, om der skal indkøbes robotplæneklippere til fx præstegårdshaven, sognegården eller udvalgte områder på kirkegården.

Der kan være enkelte maskiner, som ikke fås på el, eller som ikke kan klare den opgave, som der er brug for, på el. Det kan være, at I har en nyindkøbt maskine, som ikke er eldrevet eller en gammel trofast svend, som bare bliver ved og ved med at virke. Når man altså har benzindrevne maskiner, så er det vigtigt, at man forholder sig til et par ting. Disse 4 faktorer har størst påvirkning på forurening og udledning på maskinerne:

1. Motorkonstruktionen (2/4-takt, benzin/diesel, med/uden turbo, med/uden katalysator mm). Størstedelen af almindelige græsslåmaskiner er 4-taksmotorer, men mange mindre redskaber såsom buskryddere og motorsave har 2-taksmotor og har meget større udledning. 2-taksmotorer udnytter benzinen meget dårligere og udleder op til tre gange så meget kulbrinte som en 4-taksmotor.
 
2. Forurening og udledning i forhold til vedligeholdelsesstanden (dårligt vedligehold på maskinen kan medføre op til dobbelt fra meget udledning)

3. Driften - den måde der køres på, hvor der køres mm kan også medføre dobbelt så meget udledning. Vurdér om nogle plæner behøves at klippes så tit, om der er en skråning, hvor det alligevel er svært at komme til, hvor græsset kan få lov at stå. Kan nogle buske eller hække undvære en klipning? Eller kan man tilføje nye planter og buske, som egner sig bedre til mindre beskæring og dermed også mindre hækklipning med maskine fx.  

4. Slutteligt kan valget af brændstof påvirke udledningen og forurening for en given motors emissioner. Miljøbenzin bruges i stedet for almindelig benzin, da den har et minimalt indhold af følgende skadelige stoffer: svovl, bly, aromater og benzen. Disse stoffer er både skadelige for motoren men også for mennesker sundhed og miljøet. Dog skal det understreges, at det ikke er mirakelmiddel, og at alternativet med el eller mekaniske maskiner er langt at foretrække. 

Grandækning er en smuk og mangeårig tradition, som findes på kirkegårdene. Det skal ikke nødvendigvis afskaffes eller udfases, og for mange kirkegårde hænger grandækning også sammen med arbejdstimer og økonomi. Men for at tænke grønt i denne sammen også, er det godt at se på følgende fire ting:
1. Brug slidsker
Slidsker til grandækning er ikke noget nyt, men alligevel er det ikke ikke alle steder, at man har kendskab til det eller bruger det. Det er bæredygtigt for både kroppen og CO2-regnskabet. For kroppen fordi du kan arbejde i en ordentlig højde (se billeder nedenfor), og for CO2-regnskaber, fordi der kan bruges væsentlig mindre gran. På Haslev Kirkegård er man gået fra 14 tons til 5 tons gran, efter slidskesystemerne blev taget i brug. 
2. Tænk selvforsyning
Det er givetvis ikke muligt at være selvforsynede med alt gran og klippe grønt til kirkegården, medmindre man har egen skov. Dog vil det være muligt at have skæretræer eller buske på kirkegården, som kan bidrage til oppyntningen. Det kan være buskbom, taks, thuja, fyr, kristtjørn - måske endda mos og kogler.
3. Komposter på egen jord
Når grandækningen tages af i foråret, så står kirkegårdene tilbage med et stort spildprodukt, som ofte ender i den grønne container, som man skal betale for at få tømt. Men hvis det er muligt selv at kompostere grannet, så er der masser af penge og CO2 at spare - både på tømning men også i indkøb af spagnum, fordi gran bliver til sur kompost, Nogle har egen flishugger og spreder den flisede gran i bede og på naturstier. Andre samler grannet i en bunke og lader de visne nåle falde af, som så bliver fejer sammen og lagt ud i bedene. Større grene kan lægges direkte ind under velvoksne rododendronbuske, uden at det ses, og vil kompostere naturligt over tid.
4. Leverandøraftale om afhentning
Er det ikke muligt selv at kompostere grannet, så tag kontakt til jeres leverandør og få en aftale på plads om, at de afhenter grannet igen. Meget klippegrønt laves i skov, og producenten kan godt være interesseret i at få grannet retur som naturlig gødning i skovbunden. Det er en fin cirkelslutning for grannets rejse, hvis en sådan aftale kommer på plads. 

Kirkediget er et helt særligt sted, hvor der ofte er gamle og sjældne plante-, dyre-, mos- og lav-arter. De gamle diger er som regel bygget af marksten fra lokalområdet, og der vokser tit gamle plantearter på stenene, som engang fandtes eller blev dyrket i området, men som nu er forsvundet. Stendigerne er også hjemsted for mosser og laver, som kun vokser på større sten, men pga. oprydning og oprensning, så findes disse  sten ikke længere rundt omkring i naturen. En af de grønne kirker på Vejle-egnen, nemlig Bredsten Kirke, har flere særligt sjældne laver voksende på kirkediget, ligesom også den sjældne plante murrude findes her. Vejle kommune har lavet en opgørelse over særlige arter tilknyttet den urbane natur og infrastruktur, og 2 planter og 22 laver, som er rødlistede (udrydningstruede), findes i på kommunens kirkediger, herunder altså på Bredsten kirkedige. Dette illustrer meget tydeligt behovet for kirkediger som et sidste levested og helle for mange plante- og dyrearter.

Ingen gasbrænding på kirkediget
Det er altså utrolig vigtigt, at vi ikke gasbrænder kirkedigerne. eller stendiger i det hele taget. Nogle vil måske tænke, at det ser pænere ud med et "rent" stendige, men det ødelægger altså hjemmet og livet for mange sjældne arter - og også helt almindelige dyr og planter. Desuden kan der nemmere ske jord- og stenskred i diget, hvis det er gasbrændt. Det skyldes, at planternes rødder er med til at holde sammen med strukturen, og hvis de forsvinder, så eroderer jorden nemmere. Man kan med fordel luge ud i selvsåede træer, der vokser på toppen, ligesom det måske er nødvendigt lige at klippe, når mælkebøtterne gør klar til at sprede frø. Men minimal pleje, og altså ingen gasbrænding er på alle måder bedst for kirkediget. 

Gasbrændere, ukrudtsbrændere kært barn har mange navne. Men gasbrænderen er måske ikke så kær endda, da den jo udleder en masse CO2. I klimarapporten fra Favrskov provsti, så står gasbrænderen for ca. 4 tons CO2 årligt på kirkegårdene. Dette forbrug kan begrænses, hvis man begynder at omlægge nogle stier og gangarealer til græs, som altså ikke skal renholdes med græsbrænder. Ligeledes kan man faktisk udskifte gasbrændere med en elbrænder i steder, som altså ikke udleder gas. Men helt at droppe brænding på udvalgte steder, vil være at fortrække, så man ikke uvidende får slået andre planter og dyr ihjel, og så der ikke udledes CO2. 

Det er ikke kun indendørs i kirken og i sognegården, at det kan svare sig at skifte lyskilder til LED. Det er sandelige også på kirkegården. Måske har I lamper på parkeringspladsen, langs en sti, projektører, der belyser kirken om vinteren eller lyskæder i juletiden? Har I belysning på toiletterne, i maskinhuset, i kaffestuen eller værkstedet? 

De traditionelle glødepærer, lysstofrør og halogenspots er efterhånden forældede og begrænsende af datidens teknologi. De nuværende LED produkter har langt udkonkurreret dem på i pris, CO2 og levetid. Der er nemlig op til 75 % at spare i energi og CO2 ved at vælge en LED pære, ligesom vedligeholdelsesomkostningerne er næsten ikke eksisterende. 

Konsulent for Energitjenesten, Carsten Vejborg, har lavet en vejledning til Grøn Kirke omkring projektører, lamper og anden jule- og vinterbelysning. 
Læs mere om Energitjenestens anbefalinger til belysning udedørs her

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

På Store Heddinge Kirkegård har de et område bagerst på kirkegården, hvor alt grønt affald bliver kørt ned og dumpet i en stor bunke. Den er skjult bag træer og buske, så den skæmmer ikke for udsynet på kirkegården. Men kompostbunken bliver ved med at vokse og for at få noget brugbart ud af den, så er det nødvendigt at leje en stor kompostmaskine med sold/sortereværk, som kan tygge sig igennem bjerget af grønt affald. Det gør de ca. hvert andet år og har dermed kompost til selvforsyning.

De fleste kirkegårde bruger mellem 20.000-40.000 kr, om året på at få tømt den grønne container. Leje af en kompostmaskine, som den de bruger på St. Heddinge koster 10.000 kr. Så der er også penge at spare ved at lave egen kompost.

Læs mere om kompostering på St. Heddinge Kirkegård her.
Læs mere om komposteringsanlæg med 7 fraktioner på Allerslev Kirkegård her

På Herlufsholm Kirkegård har man et system for at genbruge diverse plastpotter og oasisbakker. Planteleverandører tager plastpotter retur og den lokale blomsterhandler tager oasisbakker retur. Se videoerne nedenfor hvor kirkegårdsmedarbejder på Herlufsholm Ditte fortæller.

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

Kirkegårdene i Kerteminde Provsti indledte for år tilbage, et samarbejdet, som de kalder Graverforum. Et af deres mål var fælles indkøb af maskiner og fælles brug af større/store maskiner. Det første fælles indkøb var en gravemaskine, som efterfølgende blev brugt ved jordbegravelser og div. anlægsopgaver på Graverforums kirkegårde. I dag hvor langt de fleste maskiner kan fås i en miljøvenlig elektrisk version, men endnu desværre også en væsentlig dyrere version, er det oplagt for mindre kirkegårde, at indgå i en form for maskinfællesskab med nabokirkegårdene, og derved få råd til indkøb af de bedste og mest miljørigtige maskiner. et godt råd fra Kertemindes Graverforum:  find en tovholder og fælles vilje!

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

Det kan være vanskeligt at samle nok vand til helt at erstatte vandværksvand, særligt i sommermånederne, hvor der er tørt og varmt. Men alligevel kommer man langt med nogle store tanke, der samler regnvand fra fx maskinhuset el.l. Det er vigtigt at tænke over at få tanken op i arbejdshøjde. Vandtankene skal stå på bagsiden af maskinhuset, som på billedet nedenfor, men de kan også graves ned, hvis de kommer til at skæmme udsigten eller æstetikken. 

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>

<< her skal være uddybende tekst, der beskriver indholdet af dette punkt. >>