1) Planlægning og forankring af det grønne arbejde
For at det grønne arbejde på kirkegården skal lykkes, skal det forstås og forankres både hos beslutningstagere og blandt dem, der skal udføre det i praksis. Et forslag er at nedsætte et grønt udvalg med repræsentanter både fra kirkegårdens ansatte og en repræsentant fra menighedsrådet eller anden beslutningstager. Det grønne udvalg kan i fællesskab udvikle en handlingsplan for, hvilke initiativer, der skal iværksættes, og hvornår de skal være færdiggjort, samt sikre sig at denne bringes op, når der træffes beslutninger om kirkegården, og der laves årsplan. Det grønne udvalg kan også være med til at sikre forankringen af de grønne principper ved at indarbejde dem i kirkegårdens vedtægter.
Det er vigtigt, at forankre det grønne arbejde godt, når man går i gang. Derfor anbefaler vi at tænke grøn kirkegård ind i de fastlagte rutiner for året, så det fx kommer med på dagsordner til møder. Det gør også, at det et nemmere hvert år at få sat penge af i budgettet til grøn omstilling. Ligeledes kan det være nødvendigt at snakke om ændrede arbejdsgange, som kan følge med en ny type arbejde. På Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg har kirkegårdslederen bl.a. taget initiativ til en strategi, som sikrer, at grøn omstilling kommer med på møder, budgetter og årsplaner. Klik her for Sct. Olai Kirkegårds strategi
En handlingsplan for det grønne arbejde kan være særdeles brugbar i det daglige og på uge- og månedsbasis. Den er nem at tage frem, og man kan lave delmål for en bestemt måned, ligesom der kan være større overordnede mål for året. Mange bruger i starten selve Grøn Kirkegård tjeklisten som handlingsplan. Men efterhånden som man går i dybden med tingene, giver det bedre og bedre mening med en specificeret handlingsplan. På billederne her ses eksempler på handlingsplaner fra Herlufsholm Kirkegård. De sætter sig ned i det grønne udvalg en gang om året og snakker om målsætningerne for det kommende år. Udfasning af forskellige ting, kan tage flere år, så derfor går det igen på handlingsplanen.
En helhedsplan er et værktøj til at sikre en langsigtet planlægning og styring af kirkegårdenes udvikling. Med en helhedsplanen er det muligt, at de løbende tiltag på kirkegården sker i overensstemmelse med den langsigtede plan. Derfor er det utrolig vigtigt at få tænkt grøn omstilling ind i helhedsplanerne fra starten. Dette kan med fordel ske i samarbejde med menighedsrådet og kirkegårdskonsulenten. Men husk fra egen side at stille krav om bæredygtighed, da det ikke er sikkert, at det ellers bliver tænkt med. Zoneinddelingen af kirkegården er en nem måde at introducerede mere vild natur på, da det samtidig giver mulighed for at bevare andre områder mere traditionelt. På den måde er der stadig noget for enhver smag.
Zoneinddeling af Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg
"Ved enhver kirkegård skal der være en af provstiudvalget godkendt vedtægt for orden på kirkegården og dennes benyttelse." Sådan står der i loven om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 12. Vedtægterne skal bl.a. indeholde bestemmer om benyttelse. I vedtægten kan det bl.a. bestemmes, at visse afdelinger af kirkegården kun må bruges til bestemte typer gravsteder eller til bestemte formål. Der kan fastsættes bestemmelser om beplantning, så det fremgår, om der på bestemte afdelinger af kirkegården ønskes eller ikke ønskes særlige typer af beplantning. Der kan også fastsættes regler for beplantningens omfang og højde samt for gravminders art, størrelse og udformning. Her er det altså oplagt at tænke det grønne med ind, så det bliver fremgår af kirkegårdens vedtægter. Dette skal naturligvis ske i samarbejde med menighedsrådet, og eventuelle ændringer skal godkendes af provstiudvalget.
På Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg har de indarbejdet flere grønne tiltag i vedtægterne og ordensreglerne:
1. Kister, der er helt eller delvist forarbejdet af plast eller andre kunststoffer, må ikke anvendes til begravelse.
2. Ukrudtsbekæmpende, kemiske midler må ikke anvendes på kirkegården
3. Der må ikke anvendes plastik eller lignende materialer som underlag for stenbelægning på gravsted eller andre arealer
4. Bestående ældre beplantning, herunder træer som er af skønhedsværdi for kirkegården som helhed, må ikke uden provstiudvalgets forudgående godkendelse fjernes, uanset hvor på kirkegården de står, og uanset af hvem beplantningen er bekostet.
Det er fantastisk at kunne dele erfaringer - både de gode og de dårlige. Det kan bl.a. ske i en ERFA-gruppe, hvor man mødes nogle gange om året og sparrer med hinanden. Her kan du finde en oversigt over ERFA-grupper, som har særligt fokus på bæredygtighed: https://www.gronkirke.dk/erfa-grupper/
Det kan også være, at I deler jeres fine arbejde på kirkegården på Facebook og Instagram, på kirkens hjemmeside, i lokalavisen, via Grøn Kirkes netværk med artikler og videoer og meget andet. Måske mødes I med kollegaer til fagforeningsmøder, på messer, kurser og konferencer. Måske er det jeres grønne tiltag, der findes historier om i magasinet Kirkegården? Mulighederne er mange.
Grøn Kirke, Grøn Kirkelig Organisation, Nyheder
Er din kirke eller organisation klar til at sortere affald inden udgangen af 2022?
klumme, Nyheder
Klumme: Erfaringer fra Biersted kirke
Nyheder
Klumme: Erfaringer fra Jørlunde kirke
2) Formidling af grønne tiltag til brugere af kirkegården
At være Grøn Kirkegård handler i høj grad om, hvad der gøres, men det er lige så vigtigt, hvordan det kommunikeres til kirkegårdens brugere. For at mange af de grønne tiltag kan lykkes, skal kirkegårdens brugere vejledes, f.eks. om hvordan affaldet skal sorteres, og hvordan de pårørende vælger bæredygtige løsninger til gravstedet. Den grønne kirkegård kan også blive et sted, hvor der kan undervises, og hvor biodiversitet og bæredygtige tiltag kan ses og opleves i praksis.
Kommunikation, kommunikation, kommunikation!
Det er virkelig vigtigt at kommunikere om de tiltag, der bliver gjort på kirkegården. Det er med til at fortælle, hvorfor tingene pludselig ser anderledes ud end de plejer. I kender måske kommentarer som: "Sikke det roder!" eller "Hvad er det for en doven graver, der ikke slår græsset?!". Sådan noget må man nogen gange høre, når man afprøver nye ting og giver naturen mere plads på en ellers meget traditionelt plejet kirkegård. Men hvis man kommunikerer godt omkring det, så bliver det lettere for folk at forstå. Så skriv om det på Facebook, i kirkebladet, på hjemmesiden, med skilte på kirkegården. I kan herunder finde skilte med Grøn Kirkegård, som I frit kan downloade og printe til brug på jeres kirkegård.
Skiltning med information om biodiversitet, selv-pluk og Grøn Kirke ved blomstereng på Vester Hassing Kirkegård
Graverkursus Lolland-Falster
"Grøn" kirkegårdsdrift, Grønne Kirkegårde, Nyheder
Østrup, Skeby og Gerskov Kirkegårde er nye grønne kirkegårde
"Grøn" kirkegårdsdrift, Grønne Kirker, Nyheder
Vangede Kirke er ny grøn kirke
"Grøn" kirkegårdsdrift, jul, Nyheder
Tips fra en kirkegård ved vintertid
Undervisning behøver ikke betyde, at man skal have svaret på alle spørgsmål, eller at man skal være særligt uddannet til det. I er, i kraft af jeres erfaring med arbejdet på kirkegården, de bedste til at fortælle om netop det, og ellers kan man alliere sig med præsten, læreren eller naturvejlederen. Måske findes der en lokalafdeling for Danmarks Naturfredningsforening i nærheden, som man kan invitere. Det kan være, at I laver træplantning med den lokale spejdergruppe, bygger fuglehuse med den lokale skole eller kreerer insekthoteller med den lokale børnehave. Der er også ofte store, gamle træer på en kirkegård, som kan bruges til undervisning. På Herfølge Kirkegård har man både en lille kilde og en sø på kirkegården, som flittigt bliver brugt af skoleklasser, der kommer med fiskenet og spande og studerer smådyr og insekter.
