Plantelister

Blomster er godt for øjnene

Vi elsker blomster. Vi fylder vore haver og krukker med blomster. Vi plukker blomster og sætter dem i vaser, når vi får gæster eller holder fest. Vi pynter med blomster i kirken til gudstjenester og til alle kirkelige handlinger. Blomster gør os glade og muntrer os op. Blomster er farver og former. Og dufte.

- Hvor kan der være flere blomster på kirkegården? 

- Hvordan kan vi 'berige' kirkegården med flere sanseindtryk?

"Sorte" og "grønne" blomster
Blomster er gode for øjnene, men ikke alle blomster er gode for klimaet. Mange af vore dyrkede blomster kræver mange ressourcer, både i form af energi, forbrugsstoffer og emballager mv. Og mange blomster dyrkes andre steder i Europa eller i Afrika, hvorfra de transporteres med fly eller lastvogne – på køl. Dyrkning og transport af blomster kan medføre store CO2-udledninger. Eksempelvis udleder en enkelt rød rose fra det sydlige Afrika cirka 1 kg CO2 – så i virkeligheden er den mere ”sort” end rød, set med klimabrillerne på.

Lokale blomster fra friland, dyrket uden kunstgødning og sprøjtemidler, belaster derimod næsten ikke klimaet.  Og blomster til kirken og sognehuset, plukket fra den lokale kirkegård, er ultimativt den grønne løsning.

Den selvforsynende kirkegård
Kirkegårdens hovedformål er naturligvis at være begravelsesplads og være et ”sjælerum” for de efterladte. Dette står ikke i modsætning til, at kirkegården kan levere blomster og pynt til kirke og sognehus. Ved valg af arter og sorter af stauder og buske er det muligt at tilgodese, at de også er velegnede i buket eller som pynt:

  • Stilke af en vis størrelse, afhængig af om de skal bruges i alterbuket eller som pynt på bænkerækkerne
  • Blomster med en passende holdbarhed efter afskær. Alterbuketten og bordpynten i sognehuset må måske gerne holde i flere dage, mens pynten på bænkerækkerne til et bryllup eller en bisættelse måske blot skal kunne holde sig friske et par dage
  • Blomster og planter, som kan bruges på forskellige årstider, så kirkegården kan være ’selvforsynende’ en stor del af året. Vælg løgplanter og stauder med forskellige blomstringstider. Foruden blomster kan det også være græsser, grene og grønt, samt flotte frøstande fra stauderne.

Blomster er godt for bierne

Vi elsker, når det summer af sol og sommer. Og den summen leveres af bier og andre insekter. Suppleret med sang fra græshopper. Og vi bliver glade, når vi ser en sommerfugl flakse rundt. Eller en guldsmed.

Når vi ser årets første humlebi eller en Citronsommerfugl, så ved vi at foråret er på vej. 

Livet omkring os beriger vores tilværelse og bidrager til vores livskvalitet.

Mange mennesker er parate til at gå et ekstra skridt for at fremme naturens liv omkring os. Der er også brug for nogle ekstra skridt, for insekterne, fuglene og de vilde dyr er trængte. Biodiversitet er blevet et begreb vi alle kender, og som mange tager alvorligt.

Ørken eller oase
Kirkegården kan være en ørken eller en oase. Grus, kortklippet græs og indførte stedsegrønne buske rummer ikke mange insektarter. Omvendt kan stauder, blomstrende plæner, danske buske og træer, kvasbunker og døde træstammer, samt en lille havedam være et eldorado for insekter. Og for de fugle som elsker insekter.

Kirkegården kan være omgivet af intensivt dyrkede marker eller byområder med rigeligt af befæstede arealer. Her kan kirkegården være et kærkomment fristed eller en ’trædesten’ for insekter og fugle mv., hvis den rummer ’de rigtige’ planter og miljøer.

Insektlivet er et spejl af floraen
Bier, sommerfugle, svirrefluer og mange andre insekter behøver nektar som ’brændstof’ i deres voksenliv. Derfor er det vigtigt, at der er blomster med nektar fra tidligt forår og frem til efteråret. Men det har også betydning hvilke blomsterarter, der leverer nektaren. Mange af de voksne sommerfugle og nogle af bierne, eksempelvis honningbien og visse humlebi-arter, er generalister og samler nektar fra mange forskellige blomster. Derimod er mange af de vilde bier meget specialiserede og knyttet til udvalgte plantearter eller familier, eksempelvis korsblomstrede og kurvblomster.

Men bierne og sommerfuglene behøver også andet end nektar. For bierne er pollen en afgørende fødekilde for deres larver. Derfor er eksempelvis pil en af de vigtigste biplanter, selvom blomsterne er uanseelige. Nogle af de vilde bier samler kun pollen i enkelte eller få blomsterarter. Eksempelvis samler blåhatjordbi kun pollen i blåhat som føde for sine larver.

For sommerfuglene er det afgørende, at der findes bestemte plantearter, som deres larver kan finde føde på. Citronsommerfuglens larve lever på småtræerne tørst og vrietorn. Aurora-sommerfuglens larve lever på vandkarse, engkarse og løgkarse. Nældens takvinge, dagpåfugleøje og admiral lever på brændenælder.

Sommerfuglene har hver deres specialitet, og hvis de pågældende plantearter ikke findes, kan de pågældende sommerfuglearter ikke yngle.

Se også bilag 3. Sommerfugle-værtsplanter

Hjemmehørende stauder og enkle blomster
Hjemmehørende arter af stauder, buske og træer er levested for langt flere insektarter end indførte arter. Samme forhold gør sig gældende mellem ’naturlige’ og stærkt forædlede blomster. Nogle fyldte blomster eller helt lukkede blomster giver ikke adgang til, at insekter kan søge nektar eller pollen. Det betyder ikke, at indførte arter eller stærkt forædlede sorter er skadelige, de er i værste fald blot betydningsløse for insekter og andre arter. Og så kan de tjene andre vigtige formål: de kan være smukke at se på og måske meget velegnede i buketter eller som bunddække på tomme gravsteder.


Blomster er godt for gartneren
Gartneren elsker at gå med lugejern, rive og gasbrænder. Og at ligge på knæ og luge ukrudt. Eller?

Der findes ikke arealer på kirkegården, som slet ikke kræver tid til renholdelse (på nær eventuelt arealer med beton eller asfalt), men der er forskel på, hvor meget tid de enkelte områder tager.

Stauder på tomme gravsteder og på andre ’frie’ arealer medfører erfaringsmæssigt en nemmere renholdelse og et mindre tidsforbrug – uden at være en ’mirakelkur’ og uden at det må opfattes som en spareøvelse. Pointen er, at stauder på kirkegården ikke er til besvær, når først de er etableret efter 1 – 2 år. Den tid, som måtte spares på renholdelse, går sandsynligvis til andre ting, eksempelvis snit af blomster til kirke og sognehus, som tager længere tid end levering af buketter fra blomsterhandleren.

Valg af stauder til tomme gravsteder
Stauder til tomme gravsteder skal have en række særlige egenskaber:

  • De skal dække effektivt mod ukrudt
  • De skal etablere sig relativt hurtigt
  • De må ikke selv opføre sig som ukrudt ved at sprede sig til gange og nabogravsteder
  • De må ikke ødelægge hækkene
  • Og så må de gerne være dekorative (enten blade eller blomster) en stor del af året

Det lyder lige så nemt, som at finde den perfekte ægtefælle! Men der er faktisk en lang række stauder, som opfylder ovenstående kriterier. Se listen i bilag 2.


Hjemmehørende træer og buske på kirkegården – og i præstegårdshaven
Hjemmehørende arter af træer og buske er levested for markant flere arter end indførte arter.

Plantearter, som har været i den danske natur gennem flere hundrede eller måske flere tusinde år, er gradvist blevet ’befolket’ af flere og flere insektarter og forskellige arter af dyr, svampe, mosser og lav. Dette gælder i høj grad buske og træer, hvor især stilkeg, vortebirk og femhannet pil er ’topscorer’ som levested for flere hundrede insektarter.

Nogle af de hjemmehørende træer og buske er mere egnede end andre til udplantning på kirkegården. En art som slåen er ganske smuk, men breder sig kraftigt med rodskud og vil hurtigt blive besværligt ’ukrudt’. Nogle træarter som småbladet lind, ask, bøg, vortebirk og spidsløn finder vi på mange kirkegårde, hvorimod mange af de blomstrende småtræer og buske er ’fraværende’.

Mange af de hjemmehørende buske bliver op til 3 – 4 meter høje. Nogle kan også udvikle sig til småtræer på op til ca. 8 meter. Derfor vil mange af de danske hjemmehørende arter ikke være egnede på selve gravstederne, men derimod i buskadser på kirkegården og på mange områder udenfor diget.

I Bilag 1 er listet de træer og de buske/små træer, som kan være relevante at plante på eller omkring kirkegården, samt ved sognegårde og i præstegårdshaver.

Se også publikationen ”40 Danske træer og buske” fra Naturstyrelsen. Findes kun i elektronisk udgave:

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/40-danske-traeer-og-buske/