Et bæredygtigt alterbord

Overvejelser, inspiration og ideer til kirken

Grøn Kirke har udgivet et hæfte til inspiration for kirker, der gerne vil tænke bæredygtighed ind på alterbordet og med i kirkens pynt.

Materialet har fokus på:

- Kirkeårets farver og giver ideer til, hvordan kirkeåret kan afspejle sig i kirkens pynt.
- Alterets elementer og ideer til alterduge, dåbsklude, udendørs alter og mere
- Ideer til, hvordan alterbuketterne kan sammensættes af årstidens blomster
- Konkrete bud på, hvordan en selvforsynende kirkehave kan se ud
- Hvad gør man, hvis man ikke selv kan dyrke sine blomster?

Hvis du er partnerskabskirke, modtager du hæftet gratis. LÆS MERE OM PARTNERSKABSORDNINGEN HER 

Er du ikke partnerskabskirke kan du bestille hæftet ved at betale per hæfte (30 kr.) samt porto (afhænger af forsendelsen) og administrationsgebyr (50 kr.) Kontakt os på gronkirke@gronkirke.dk.

DIY (gør det selv): Blomsterbinding til alterbordet

I vores fokus på bæredygtig blomsterpynt til kirken bringer vi her en guide til at lave en smuk blomsterbuket til alterbordet og andre steder, hvor man pynter op. Det er Tanja Aertebjerg fra "Den bæredygtige blomsterbutik - Grønne hjerter", der viser hvordan.