Træ

TRÆ ER ET OPLAGT ELEMENT I HÅBSKUFFERTEN
Træ skal til at spille en meget større rolle, hvis fremtiden skal være bæredygtig. Også på mange måder som ikke er med i denne kuffert. Man har kaldt skovene planetens lunger. Det er en tilsnigelse, da havene også spiller en meget stor rolle. Men verdens skover er centrale og uerstattelige for en bæredygtig planet. Træerne er ældre end menneskene. Vi har altid haft et samliv med træerne, bevidst og ubevidst, og træerne spiller en vigtig rolle i mange religioner, også kristendommen. Her på siden kan du finde materiale omhandlende træ, som kan bruges til gudstjeneste, spiritualitet, undervisning og aktiviteter, enten enkeltvis eller hellere i sammenhæng.
 
Materialet er opdelt i forskellige elementer, som kan kan plukke af. Elementerne hænger i høj grad sammen og kan bruges både til andagt og undervisning –  hvor Guds skaberværk er genstand for både læring og andagt. Derfor kan man med fordel orientere sig i hele materialet.


BØNNEAKTIVITET
Denne aktivitet, at skrive noget på en bladskabelon og efterfølgende montere den på et træ, er kendt af mange og velegnet både i sammenhæng med andagt og undervisning. Bladet (skabelonen) er ikke bare et stykke papir, men noget der i sig selv leder tankerne hen på træer og naturen. Afhængigt af om bladskabelonen anvendes i undervisning eller andagt, kan børn eller voksne skrive forskelligt.

Inspiration til, hvad der kan skrives på bladskabelonen:

En god ide til, hvordan træet eller naturen får det godt (Dette kan oplagt følges op i undervisningen eller lignende)
Et løfte, hvor man lover træet at passe på det, aldrig at skade det. Løftet kan gå på alle mulige former for omsorg for naturen.
En bøn, som både kan være en bøn for træet eller for naturen på en anden måde. Bønnen kan også være en bøn om selv at blive i stand til at gøre no-get omsorgs- og respektfuldt for naturen.

Træet som bladskabelonerne hænges på, kan både være et udendørs træ, i naturen eller på kirkegården, eller det kan være et træ indendørs, som måske er konstrueret af nogle grene, man har taget ind. Det kan også være et træ, som man simpelthen har bygget af nogle materialer.
En bladskabelon kan hentes her.

TRÆVELSIGNELSE
Må solen, jorden, regnen og vinden styrke dig og samle sig i dig.
Må dine rødder gå dybt i jorden og dine grene strække sig mod himlen.
Må du finde rigeligt med vand og plads til at vokse.
Må du rense luften med dine grønne lunger og holde på jorden med dine rødder.
Må mennesker finde glæde i dig.
Må du holde håbet grønt, give troen grene at klatre i og give kærligheden vækst.
Må du være et tegn blandt mange på Guds kærlighed.
Må vi leve med dig under Guds kærligheds magt.
Amen.
(Lone Møller-Hansen plantede træet, Jesper Mølgaard fra Købnerkirken vandede det, og til sidst fik træet og deltagerne denne velsignelse med)

TANKER OM TRÆSKIVEN OG ÅRRINGE
Træskiven er smuk og den kan eventuelt bæres i procession som indledningen til en andagt eller gudstjeneste. Placer den på alteret eller andet fremhævet sted. Træskiven er af et akacietræ, som engang stod ved Måløv hovedgade. Så det er et historisk træ, som måtte lade livet for byudviklingen. Akacietræet er velegnet til formålet, da det er meget let at se årringene i det smukke ved. Årringene kan min-de os om forskellige ting: et barns alder, årringene som historisk perspektiv, årringe som centrum og periferi – Guds ord/rige som centrum og eller barken/vækstperspektivet. En årring består af en lys og en mørk del. Den lysedel kaldes vårved, mens den mørke kaldes høstved. Selvfølgelig med henvisning til den tid på året, hvor den er vokset frem.

Årringene bærer på betydning:
1. Årringene fortæller om alder, om lys og mørke. Årringenes skiftevis lyse og mørke farver kan svare til de henholdsvis lyse og mørke erfaringer, som et menneske gør gennem sit liv. På den måde kan træernes årringe give anledning til mange dybe eftertanker.
2. Det er oplagt at tælle årringene og på den måde finde ud af, hvor gammelt træet er. Den aktivitet kan bruges på flere måder. Ikke kun, men heller ikke mindst for børn. Hvor gammelt er træet? Og hvor gammel er du? Tæl årringe udefra og ind. Er træet også ældre end dine forældre? Hvor gammelt er det hus, du bor i? Hvor gammel er din kirke? Hvordan så Danmark ud, da træet var helt nyt? Der blev plantet mange egetræer i Danmark for 200 år siden (flådeege). Hvordan ser Danmark mon ud om lige så mange år, som træet er gammelt? Nogle af disse spørgsmål kan være udgangspunkt for en stille meditation.
3. En anden meditation kan hæfte sig ved årringenes oplagte afbildning af centrum og periferi. Centrum kan ses som vores skrøbelige liv, vores skrøbelige samfund, vores skrøbelige lykke. De årringe, som omgiver centrum, kan så ses som de beskyttende lag, der omgiver os. ”Lagene” kan stå for familie, det offentlige som beskytter os på mange måder, hvis vi eksempelvis bliver syge. ”Lagene” kan også stå for ozonlaget eller drivhuseffekten, som det er så vigtigt at holde i balance. Personlig sikkerhed, samfundsskabt sikkerhed, klimatisk og miljømæssig sikkerhed. 

SALMER OM TRÆER
Den danske salmebog:

  • 131Blåt vælded lys
  • 368 Vintræ og grene og frugt hører sammen
  • 402 Den signede dag (hvert træ i skov og de grønne linde)
  • 413 Vi kommer, Herre, til dig ind – sidste vers meget fint
  • 537 Lær mig, o skov
  • 720 Som året går
  • 726 Gak ud min sjæl
  • 731 Nu står der skum

Andre salmer (tilgås på Salmedatabasen: Søgning - salmer.dk):

  • At være Guds barn
  • Ahorntræets krone flammer
  • Som planten spirer og vokser  
  • Livets træ
  • Den lange Lyse sommerdag (også i 100 Salmer)
  • Gavmildt berørt (Håb og Handling) af Janne Mark – tilgængelig på Grøn Kirke her

BIBELTEKSTER OM TRÆER
5. Mosebog v. 19-20
Denne tankevækkende tekst findes i en sammenhæng, der handler om love ved krigsførelse.  I en forkyndelsessammenhæng, og i en under-visningssammenhæng, er den et godt udgangspunkt for at spørge ind til naturforståelse.

”Når du gennem længere tid må belejre en by, før du kan angribe og indtage den, må du ikke svinge øksen mod træerne og ødelægge dem, for dem skal du jo leve af; du må ikke fælde dem. Er træerne på marken måske mennesker, så de også skulle omfattes af din belejring? Men træer, som du ved ikke har spiselig frugt, må du gerne ødelægge og fælde. Af dem kan du bygge belejringsværker mod den by, som gør modstand mod dig, indtil den falder”.

Det er en lidt vanskelig men meget interessant tekst, fordi der åbenlyst er to tankegange som søges forenet, selv om de ikke er enige. Der er en antropocentrisk (menneskecentreret) forvalterskabstankegang, der siger, at den der fører krig, skal tænke på fremtiden. Dermed skal man lade være med at fælde frugttræerne, mens de træer, der ikke bærer frugt, bare kan fældes og bruges til fæstningsværker. Men midt i teksten falder der en bemærkning, som udtrykker respekt for træernes ukrænkelighed eller værdighed. ”Er træerne på marken måske mennesker, så de også skulle omfattes af din belejring?” De er ikke mennesker, så hvorfor skulle de blandes ind i menneskers krige? – synes ræsonnementet at være.

1. Mosebog 1,1-31 - Skabelsesberetningen
Spørgsmål til overvejelse:
1.Hvordan ser Gud på det, Gud har skabt – ikke kun på mennesket, men på de enkelte dele?
2.Hvad er menneskets opgave i forhold til den øvrige natur?
3.Er der et formål med naturen, er der noget den eller dele af den skal?

1. Mosebog 9, 1-17 Noas ark
1.Er det Guds mening med denne pagt, at mennesket skal passe på naturen?
2.Har menneskets forhold til naturen på en relevant måde ændret sig siden teksten blev skrevet? Hvis ja, hvordan?
3.Er der ifølge teksten forskel på menneskers forhold til andre mennesker og til den ikke-menneskelige natur? Hvis ja, hvordan?

REFLEKSIONTEKST OM TRÆER SOM GUDS ÅBENBARING
Gud åbenbarer sig. Det betyder: Gud giver mennesker mulighed for at opleve Gud eller det, der hører Gud til. Det kan være alle mulige steder. Træer har mange gange været et sted, hvor Gud åbenbarer sig, og hvor mennesker møder Gud. Nu er der, ifølge Bibelen, intet menneske, som kan overleve at møde Gud ansigt til ansigt. Det er der gode grunde til. Vi bruger ord som overvældende, almægtig og ufattelig om Gud. Vores forstand ville eksplodere over for Gud. Derfor åbenbarer Gud sig kun for mennesker på måder, vi kan rumme, dvs. indirekte måder, hvor vi kan ane, skimte, fornemme Guds henvendelse. Blandt andet i og ved træer. Til alle tider og i hele verden har mennesker haft oplevelser med træer, hvor de syn-tes, at Gud gav sig til kende. De gamle nordboere var ingen undtagelse. De mente, at der var et træ, asketræet Yggdrasil, som forbandt gudernes rige og menneske-nes jord. Længe før Jesus levede i Palæstina, var der mennesker dér, som havde oplevelser af Gud ved træer. Et af de steder hed Mamres Ege og lå noget syd for den store by Jerusalem og den mindre by Betlehem. Der mødte patriarken Abra-ham engang Gud. Det var mange år siden Gud havde sagt til Abraham, at han skulle bryde op fra hjemby Ur i det land, der i dag hedder Irak. Nu boede Abra-ham altså i telt ved Mamres Ege. I form af tre mænd viste Gud sig for Abraham, og sagde vigtige ting til ham under et stort træ. Gud gav Abraham et løfte, som gav den gamle mand nyt liv (1. Mos 18). Store træer kan også være gode steder for os til at lytte til Guds ord. Vi kan kramme træet og mærke Guds fred nå os i træet. Vi kan også lægge os og se op i kronen, som er en slags himmelrødder, som henter Guds grokraft ned til os. Når vi ligger eller sidder dér ved det store træ, forstår vi, at vi er i familie med træet og med hele naturen, og at naturen er Guds store samtalesalon med os. Hold gudstjeneste ved et stort træ og mærk det på egen krop.

REFLEKSIONSTEKST OM TRÆER OG MENNESKER
Værdighed giver grund til respekt. Mennesker har værdighed, alle mennesker. Det samme har naturen, mest synligt måske i store, gamle træer. En gigantisk fritstående blodbøg på en kirkegård. En ældgammel eg med sine knudrede grene. Bøgeskovens høje, slanke stammer som søjler i et tempel. Også åbreddens elletræ og den hemmelighedsfulde hyld, som lader os lugte, hvad vi ikke kan se. Når vi krammer et træ, anerkender vi dets værdighed.

Og vi kan tage ved lære. Træerne underviser os i årets rytme og den ydmyghed at falde ind i rytmen. Om vinteren trækker de sig sammen, gemmer det søde i deres inderste og venter tålmodigt. Når de mærker, at foråret mener det alvorligt, breder smilet sig i dem. De får blødere bevægelser og begynder at folde sig ud. De pranger med deres løv og spiler fandango, men når sæsonen går på held, antager de dybere farver og stiller sig i værdig positur. Så smiler træerne vidende som Mona Lisa. Træerne kan lære os meget om at kende sin besøgelsestid.

På latin og engelsk hedder håndfladen det samme som et palmetræ (latin: palma, engelsk: palm). Håndfladen ligner virkeligt en trækrone for enden af armen, og hvis man ser godt på et levende blad, kan man se, at de har blodårer ligesom os. Det har selvfølgelig ikke blod, men deres årer er lige så vitale som vores. Derfor kan man tage et blad i hånden og i stilhed vende sindet mod de frie løb, som giver sundhed til træer og mennesker. Naturens gang som bare skal respekteres. Nogle gange har blodet brug for at bruse. Andre gange skal det bare løbe stille og uhindret. Det afhænger af, hvor det kommer fra og hvor det skal hen. Det er op til Gud, som skaber væksten i træet, Gud som kalder smilet frem i træet med sin sol, som varmer grene og kviste op til leg. I samme sind vækker Gud virkelysten i mennesker med sin appel om vores forståelse. Det gør Gud, og det gjorde Gud, ved at blive kød på denne jord. Gud blev kød i Jesus, som mærkede menneskers slægtskab med træerne i sit indre, og derfor sagde; ”Jeg er vintræet. I er grenene” (Joh. 15). Vi kan lære meget af træerne. Af Jesus lærer vi slægtskab og den kærlighed, som omfatter alt kød, også træernes kød.   

NYTTIGE LINKS TIL VIDEN OM TRÆER
De følgende links byder på god og lettilgængelig viden om træer, skov og deres sammenhæng mellem klima og miljø.

Der findes en god video om Verdensmål 15/ Livet på land, som fint sammenkæder verdensmålene med træer og skove. Se ”Livet på land” her:
www.verdensmaalene.dk/maal/15

På de tre nedenstående links findes henvisninger til undervisningsmateriale, for den der vil fordybe sig
1. På https://www.verdensskove.org/fakta-om-skovene findes kortfattede forklaringer på skovenes betydning for naturen, mennesket og klimaet. Det forklares hvor hurtigt skovene forsvinder og hvorfor. Endelig redegøres der for de oprindelige folks betydning, samt for hvordan situationen er i Danmark.
2. Linket https://www.dinregnskov.dk/laer-om-regnskoven indeholder en meget instruktiv video målrettet større børn (alle kan se den).  Desuden findes aldersopdelte undervisningsforslag samt en case omkring Honduras.  
3. På https://www.verdensskove.org/biodiversitet orienteres kort og klart om biodiversitet og skovenes betydning.