Frans af Assisi: Miljøinspiration fra en anden tid


Religionshistorien er fuld af fantastiske fortællinger, men dem om Frans af Assissis forhold til dyrene har en dyb pointe om, hvem vi er under Guds himmel. Vi er, som Frans er berømt for at sige, brødre og søstre til alle naturens skabninger. Vi er kommet af den samme jord, og det er den samme jord, vi vender tilbage til.

Af: Martin Ishøy, sognepræst og medlem af Grøn Kirke-Gruppen

En miljøhelgen til inspiration i dag

Frans af Assissi er i dag en miljøhelgen, også langt uden for de romersk-katolske kredse, som anerkender helgener. Vi er mange som finder inspiration og glæde i Frans, og det må glæde ham i hans himmel. Glæde og fred var nemlig ofte omdrejningspunktet i hans simple prædikener. Ligesom fattigdomsidealet var.

Frans er en stor inspiration til at opdage den materielle rigdoms forbandelser. Skal vi finde et positivt alternativ til den markedsgørelse og det materielle amokløb, som nedbryder klodens bæredygtighed med stigende hastighed, er Frans af Assisi et af de gode steder at lede.

Frans og fuglene

Og så er der det med ”Frans og fuglene”. Der er flere beretninger om hans nære, empatiske og kommunikative forhold til dyr. Engang siges han at have omvendt en ulv fra dens blodtørstige forehavende ved den umbriske by Gubbio. Der foreligger en længere gengivelse af deres samtale, som sluttede med, at de gav hinanden poten som udtryk for deres enighed. Hans prædiken for fuglene har ligheder med Jesu opfordring i Bjergprædikenen om ikke at bekymre sig, og Frans minder fuglene om, at de skylder at takke Gud. Til sidst velsigner han dem, hvorpå fuglene flyver ud med velsignelsen i alle fire verdenshjørner.

Søskende til alle naturens skabninger

Religionshistorien er fuld af fantastiske fortællinger, men disse om Frans' forhold til dyrene har en dyb pointe om, hvem vi er under Guds himmel. Vi er, som Frans er berømt for at sige, brødre og søstre til alle naturens skabninger. Vi er kommet af den samme jord, og det er den samme jord, vi vender tilbage til (efter eget ønske døde Frans faktisk liggende nøgen på den jord, hvoraf han var kommet). I dag ved vi, at vi deler overordentligt meget dna med de andre dyr.

Fredsstifter

Samtalen mellem Frans og ulven var to dyr, der talte med hinanden. Det ene dyr, det uden pels eller fjer, var så i kraft af sine åndsevner tillige noget andet, nemlig Guds medarbejder. Frans vedstod den opgave, som Gud har givet alle mennesker; at stifte fred. Det kan kræve stort mod. Ingen andre fra Gubbio turde møde ulven.

Vi frelses - sammen med mangfoldigheden af liv

Fred er som frelse, og ingen frelses på andres bekostning, men altid sammen med de andre. Frans minder os om, at frelses vi, er det sammen med den mangfoldighed af liv, som Gud har skabt. Mennesket er ikke verdens centrum eller mål og mening. Det er Gud. Derfor er det ikke mennesket, men Gud, som Frans kalder ”det højeste gode” og (i sin berømte Solsang) takker ved alle skabningerne, hans søstre og brødre.

Arven fra Frans og andre forhandles stadigt

Kirkens historie er spækket med mænd og kvinder, som ville bringe kristendommen tilbage på sporet: Ambrosius, Gregor den Store, Hildegard af Bingen, Frans Af Assisi, Martin Luther, vores egen N.F.S. Grundtvig og rigtig mange flere. De har efterladt en arv, og arven er altid til forhandling.

Frans døde i 1226, og hurtigt brød en lærerig strid ud mellem de, der ville fastholde, og de der ville reformulere. Frans forsøgte indædt at leve som Jesus. Fattigdomsidealet var meget bogstaveligt, og de første franciskanere boede i huler og ruiner. Det var bare nær umuligt, når man stod med en stærkt voksende munkeorden, der krævede organisering. Hvordan fastholde det originale i en verden med udfordringer, som konstant udvikler sig? Hvordan forbliver originalen original og ikke blot et museumsstykke? Hvordan fastholde kernen uden at lukke sig om sig selv – et aktuelt spørgsmål til enhver, som fejrer reformationsjubilæet, eller som vil tage ved lære af Frans af Assisi.

Konfronter dig med hans tanker

Frans taler til os fra lang afstand, herunder historisk. Så meget desto større gevinst kan man opnå af at konfrontere sig med hans tanker. Prøv denne (fra hans ”Lovprisning af dyderne”): ”Den hellige fattigdom gør begærlighed og havesyge og denne verdens bekymringer til skamme”. Hvad ville en kapitalist sige?

Holdninger udtrykt i klummen er ikke nødvendigvis udtryk for Grøn Kirkes holdning på området.












print