Der findes nu mere end 100 grønne kirkegårde i Danmark! Ordningen er kun omkring tre år gammel, men interessen for arbejdet med den grønne tjekliste for kirkegårde har været stor. Det samme har interessen for de mange kurser for medarbejderen på kirkegårde, som er blevet afholdt rundt om i landet de seneste par år.
Stauder på Næstved Kirkegård
Der er mange tal, man kunne gribe fat i, i forsøget på at beskrive arbejdet med grønne kirkegårde: Siden 2021 har 102 kirkegårde kunnet sætte de nødvendige 26 ud af 50 punkter på Grøn Kirkegård-tjeklisten. Fire ERFA-grupper er opstået rundt om i landet med fokus på bæredygtighed og biodiversitet på kirkegården. Og ca. 800 mennesker været afsted på i alt 13 kirkegårdskurser. Det vidner ifølge Grøn Kirkes projektkoordinationer, Sofie Larsen Kure, om, at man havde fat i den lange ende, da man søgte Folkekirkens Udviklingsfond om penge til projektet: "Det har været ganske overvældende at opleve den interesse og det engagement, som findes blandt kirkegårdspersonalet og på kirkegårdene. Der er i snit kommet tre nye kirkegårde med i netværket hver måned. Det er ganske imponerende og aldrig en statistik vi ellers har set", fortæller Sofie Larsen Kure.
De første inspirationskurser for kirkegårdspersonale blev afholdt på Nordfyn og i Holstebro. Dengang skrev Sofie Larsen Kure bl.a. følgende i en artikel om arbejdet med bæredygtighed på landets kirkegårde: "Grøn Kirke handler fx om at tage vare på Guds skaberværk, om næstekærlighed og om håb, og det er kirkegårdsmedarbejderne også med til at understrege i deres arbejde med at passe og pleje jorden. Derudover kan arbejdet på kirkegården være med til at reducere udledningen af CO2, skabe rum for vilde dyr og planter, beskytte grundvandet og være et sted, som understreger værdien af skaberværket". Dengang som nu viste det grønne arbejde på kirkegårdene, at det ikke er ligegyldigt, når der bliver plantet stauder på de tomme gravsteder, som bliver til føde for insekter, og som ender i buketter til alterbordet i stedet for importerede roser fra Kenya. Det er heller ikke ligegyldigt, når kirkegården begynder at kompostere grønt affald og dermed anvende egen kompost og måske sparer spagnum væk. Selv små tiltag kan gøre en forskel - både for klima og miljø, og for bevidstheden hos de mennesker, der færdes på kirkegårdene. At være Grøn Kirkegård handler både om, hvad der gøres, hvordan der kommunikeres, og hvordan der skabes plads til både dyr og mennesker med forskellige behov og ønsker.
Pluk selv-have på Nysted Kirkegård
Keld Balmer Hansen er provst i Bogense provsti og formand for Grøn Kirkes arbejdsgruppe. Da Grøn Kirkegård tjeklisten stadig var helt ny, fortalte han i en artikel til Fyens Stiftstidende, at den blev modtaget godt, men at der altid kan være nogle, som har sine forbehold, når der sker forandring. Her ca. tre år senere peger erfaringerne fra de godt 100 grønne kirkegårde dog på, at forandringen ude på de enkelte kirkegårde er blevet budt velkomne, når blot kirkegårdens brugere er blevet inddraget. Da Aastrup Kirkegård blev grønne, fortalte graver Ole Toft Sørensen f.eks.: "Vi har fra starten sat skilte op på kirkegården med information om, hvad tanken var bag vores nye tiltag. Og de er kun blevet taget godt imod". Samme erfaring gjorde man sig på Ring og Brædstrup Kirkegårde, som kaldte arbejdet med tjeklisten for et godt og spændende samarbejde. På Ring og Brædstrup Kirkegårde fik de input mange steder fra og mødte kæmpe opbakning - også fra brugerne af kirkegården, fordi deres behov og ønsker også blev sat i højsædet: "Vores oplevelse er, at det har været længe ventet [...] Vi lavede en brugerundersøgelse for tre år siden, som tydeligt viste, at vores brugere ønskede flere træer, stillerum og natur". Og endelig peger Grøn Kirkegård kontaktpersonerne på, at opbakningen blandt medarbejderne har været fantastisk, og at det giver dem en stolthedsfølelse omkring arbejdspladsen.
Grøn Kirkegård kursus i Ry
Grøn Kirkegård kursus i Ry
Og skulle der være en enkelt eller to, som stadig ikke er overbevist om gevinsten ved at blive Grøn Kirkegård, så fortæller Else Stie, graver på Varnæs Kirkegård: "Det har overrasket hvor meget vi i forvejen gjorde rigtig. Men det er nok fordi, vi alle tænker på det bedste for naturen og lidt på pengene. Der er faktisk en del at spare ved at blive grøn kirkegård".