Hasseris Kirke er ny grøn kirke

Hasseris Kirke har gennem de sidste fire måneder arbejdet med Grøn Kirkes tjekliste, og de opfylder i dag 28 ud af 48 punkter på listen.

Det bedste for dem ved processen har været den generelle bevidsthed omkring de forskellige aspekter ved at blive grønne. Det har været en løbende gevinst for kirken og dens medarbejdere i dagligdagen.

Hasseris Kirke har særligt mange krydser i kategorien omkring kirkens energiforbrug. De har fået foretaget et energitjek, aflæser målere jævnligt, har udskiftet pærer til LED, slukker lyset efter sig, prioriterer lavenergi i nye anskaffelser af hårde hvidevarer, og de forsøger at begrænse deres brug af vand.

Med Hasseris kirke er der nu 24 grønne kirker i Aalborg Stift.

Læs mere om kirken her

Marts 2019

print
Tagget , ,