Skabelsestid på altanen

Der sidder en lille oliven på mit altantræ. Jeg havde slet ikke forventet dens komme.

Jeg bor midt inde i byens larm og os.

Men min altan har jeg omdannet til en lille oase med krydderurter, potter og planter i mange størrelse. Og en kompostkasse, som jeg hepper på jeg kan bruge af næste år, så nyt liv kan opstå.

Mine urter bruger jeg til at lave salt og sukker. Camilla Plum har ikke levet forgæves, og det lever jeg højt på, nu hvor tiden, hvor solen begrænser sit lys, er ved at indfinde sig. Smagen af basilikumsalt på fisk og grønt eller et glas te lavet på myntesukker. Det fremkalder sommer i mit sind på en vejrbidt efterårsdag.

Men hvad med min ene lille oliven? Den lille grønne gnalling kan jeg vel ikke bruge til noget?

Det var noget andet hvis jeg havde en hel kurv fyldt med oliven. Så kunne jeg måske lave olie til en salat eller til at salve en konge. Jesus, Messias, den salvede – salvet af olie. Salvet af frugten af det liv, der spirer og gror. Ham fejrer vi også i Skabelsestiden.

Han som er den usynlige Guds billede,

al skabnings førstefødte.

I ham blev alting skabt

i himlene og på jorden,

det synlige og det usynlige,

troner og herskere,

magter og myndigheder.

Ved ham og til ham er alting skabt.

Han er forud for alt,

og alt består ved ham.

(Kolossenserbrevet 1:15-18)

Min lille altan oase med min lille oliven på træet er en del af et større hele. Et underfuldt skaberværk skabt til at hylde den konge, vi kalder Jesus Kristus. Grib de guddommelige øjeblikke i skabelsestiden - også selvom du bor midt i byen.

Alice Sprotte

print