KIRKE

Hvad er en kirke?

Størstedelen af de danske kirker er fra middelalderen, hvilket har en betydning når der skal laves ændringer i kirken.

Kirker, der er under 100 år gamle, må ændres uden, at der skal søges om tilladelse. For ældre kirker skal der søges om tilladelse ved stiftet. Dette gælder også, når der skal laves ændringer på varmeanlægget.

Vedvarende og periodevis opvarmede kirker

Når der skal dimensioneres et varmeanlæg til en kirke, så har det betydning for størrelsen af varmeanlægget, om det er en vedvarende opvarmet kirke, det vil sige en kirken som bliver brugt mere eller mindre hver dag, eller om det er en periodevis opvarmet kirke, altså en landsbykirke med 1 - 3 kirkelige handlinger pr uge.

Derudover har det betydning om kirken er med hvælv som er uisoleret, eller om der er flade, isolerede træloftet.Der er behov for større varmeanlæg i periodevis opvarmede kirker med hvælv som er uisolerede, end der er i en kirke af samme størrelse, som er vedvarende opvarmet og hvor der er flade, isolerede trælofter.

  

Energibesparelser i kirken

Energibesparelser kan opnås på forskellige måder, dels gennem optimering af bygningen, dels gennem optimering af varmeanlæg og øvrige tekniske installationer og dels gennem ændret adfærd og drift.

Erfaringer fra gennemgang af næsten 700 kirker i Danmark* viser, at der kan opnås gennemsnitlige besparelser på ca. 40 % af energiomkostningerne. Udskiftning af varmeanlæg bidrager med ca. en tredjedel af disse besparelser. Der er således et stort sparepotentiale ved at se nærmere på de øvrige tekniske installationer (primært belysning) og i særdeleshed adfærd og drift (varmestyring).

Belysning

Mange kirker belyses af udendørs projektører i julemåneden, nogle i flere måneder i vinterperioden. Her kan der ofte opnås fornuftige besparelser ved at udskifte de ”gammeldags” halogen- eller højtyksnatrium-lamper ud med LED-projektører – og evt. samtidig kigge nærmere på urstyring og skumringsrelæ.

Inde i kirkerne er de såkaldte ”kirkekerter” de altdominerende lyskilder. De er mindre energieffektive end almindelige glødepærer, men det har indtil for kort tid siden været vanskeligt at finde LED-pærer, som kunne give det samme flotte udtryk og samme lyskvalitet med det meget varme lys. Mulighederne er der nu. Om udskiftning af pærerne er rentabel afhænger af, hvor mange timer lyset er tændt på årsbasis.

Varmestyring

Kirken benyttes normalt i langt færre timer end beboelse og kontorer mv. Mange kirker, især landsbykirker, benyttes kun en enkelt eller to gange om ugen. Samtidig er kirken ofte mere eller mindre uisoleret. Derfor betyder det rigtigt meget for energiforbruget, hvilke temperaturer, der er i kirken, når den ikke er i brug.

Kirkeministeriets varmecirkulære anviser en temperatur på højst 8 °C i perioderne mellem de kirkelige handlinger. Dette anbefales primært ud fra et bevaringsmæssigt aspekt, men samtidig er det et vigtigt energispareforslag.

Ud over valg af grundtemperatur i kirken, har det stor betydning for energiforbruget, hvornår varmen tændes. Mange varmeanlæg er i stand til at hæve temperaturen i kirken på kort tid – hvis de er korrekt dimensioneret. Det vil ofte være passende at tænde for varmen i løbet af natten inden gudstjenesten. Derfor er det vigtigt, at der er en god og brugervenlig urstyring, således at varmen kan tænde automatisk. Hvis varmeanlægget kun kan tændes manuelt bliver opvarmningstiden ofte 4 – 6 gange længere end nødvendigt, hvilket medfører et stort energispild.

Den optimale varmestyring afhænger meget af den enkelte kirke, af fugtforholdene og den aktuelle brug. Det kan derfor være nødvendigt med en gennemgang og evt. en kortlægning af kirkens rumklima ved hjælp af en datalogger.


Note: *foretaget af EnergiTjenesten