Træpillefyr

Træpillefyr kan være et udmærket alternativ til oliefyr og gasfyr i kirker, som ligger udenfor områder med fjernvarme.
Der findes modeller, som er så godt som fuldautomatiske, men de fleste træpillefyr kræver en vis arbejdsindsats til håndtering af træpiller, rensning og tilsyn. Det meste af arbejdet vil kunne foregå indenfor normal arbejdstid, men der kan vise sig behov for at kunne tilkalde assistance på andre tidspunkter.

Krav til fyrrum og lager

Ved opstilling af træpillefyr er der visse krav (brandkrav mv.) til fyrrum og lager, som skal overholdes. Hvis der er en eksisterende skorsten, skal det også kontrolleres, at denne er egnet, inden fyret installeres.

Det anbefales at etablere træpillelageret tæt ved fyrrummet, således at det er let at påfylde træpiller. Der findes træpillefyr, som automatisk kan suge pillerne fra en plansilo (som let kan etableres i en eksisterende bygning eller i en container), men normalt vil der skulle påfyldes med snegl (hvilket kræver en lidt højere silo med kegleformet bund med udtag forneden). Det er naturligvis også muligt at påfylde manuelt med træpiller i sække, hvis der er den nødvendige arbejdskraft til rådighed.

Hvis der skal opføres en helt ny bygning til fyrrum og lager, kan det være vanskeligt at finde en placering i nærheden af kirken, som kan godkendes.

Udskiftning af fyr

I forbindelse med udskiftning af fyr er det vigtigt, at det er dimensioneret efter normen i Kirkeministeriets varmecirkulære. Det er samtidig vigtigt at kontrollere, at varmefordelingsanlægget (radiatoranlæg eller kalorifereanlæg) er veldimensioneret og i øvrigt i god stand. Hvis varmefordelingsanlægget ikke lever op til kravene, opnås der ikke en god løsning med et nyt fyr alene. Det vil kræve, at hele varmeinstalla–tionen renoveres eller udskiftes.
Hvis hele varmeanlægget skal udskiftes, kan det overvejes at skifte til elvarme, især hvis det er en periodevis opvarmet kirke, som kun benyttes 1 – 2 gange om ugen.

Fælles varmecentral?

Hvis kirke, præstebolig og evt. graverfaciliteter og sognehus ligger tæt på hinanden, kan det overvejes at etablere en fælles varmecentral for alle bygningerne. Dette kan fungere udmærket, hvis varmeanlægget opbygges rigtigt. Det anbefales at installere to træpillefyr som et kaskadeanlæg (typisk med et større og et mindre fyr). Fordelen ved denne løsning frem for ét stort fyr er, at tomgangstabet minimeres betragteligt.

I vinterhalvåret vil der være et meget stort varmebehov, i de situationer, hvor kirken skal opvarmes. Den samlede effekt på de to træpillefyr skal dimensioneres herefter. I sommerhalvåret vil varmebehovet til gengæld være meget lille (til varmt brugsvand og evt. klinkegulve med gulvvarme). Det lille fyr (som skal dække dette varmebehov) bør dimensioneres sådan, at der er en fornuftig drift i sommerperioden.

Økonomi

Prisen på træpiller varierer en del, det samme gør kvaliteten. Opvarmning med træpiller er generelt billigt. Varmeregningen er typisk 40 – 45 øre pr. kWh varme.
Investeringsomkostningerne varierer meget. Der er store prisforskelle på de enkelte fabrikater, bl.a. forskellige funktioner, hvor nogle er næsten fuldautomatiske, og hvor andre kræver større manuel indsats. Følgeomkostninger til fyrrum, skorsten og træpillelager varierer også utroligt meget. Det anbefales at indhente flere konkrete tilbud. Hvis der kræves større bygningsændringer, vil der normalt skulle inddrages en arkitekt.

Eksempel

Feldballe Kirke i Syddjurs Provsti opvarmes i dag med træpillefyr. Der er etableret en fælles varmecentral for kirke, præstegård og øvrige opvarmede bygninger.
Præstegården er fredet og fyret er installeret i den ene (tidligere uudnyttede) længe, hvor der nu er indrettet fyrrum og træpillelager.

I Saksild ved Odder har man ønsket en lignende løsning, men her var der ikke var en egnet bygning, som kunne bruges som fyrrum. Der blev ikke givet tilladelse til opførelse af ny bygning til fyret, da det ville skæmme udsynet fra kirken.