Brædstrup Kirke er Grøn Kirke

Sidste år blev Brædstrup Kirkegård en del af det grønne netværk. Nu er det så Brædstrup Kirke, som har arbejdet med tjeklisten og er klar til at blive tilføjet til listen af grønne kirker. Det grønne arbejde var altså ikke nyt og fremmed i Brædstrup, da man begyndte at se på Grøn Kirke-tjeklisten. Og det mest overraskende i processen var da også, hvor mange punkterne, kirken allerede udfyldte. Brædstrup Kirke er under 100 år, og for fem år siden skiftede man til LED-lys. Kirken har fjernvarme og blev i 2017 isoleret med papirisolering.

Arbejdet med forskellige bæredygtige ideer har en positiv effekt - og ikke kun på natur, klima og miljø udenfor kirken: "Vi oplever en fællesskabsfølelse omkring det at være grønne. Både menighedsråd, personale og brugere er positive og fremmende i forhold til ideer og tiltag", fortæller Brædstrup Kirke. 

I dag kan kirken sætte kryds ud for 32 punker, og der arbejdes fortsat videre på flere og nye grønne tiltag. Læs mere om Brædstrup Kirke her

print
Tagget , , , , ,