Elev Kirke er ny grøn kirke

Elev Kirke er ny grøn kirke

Elev Kirke er en lille landsbykirke i Aarhus Nordre Provsti, men vi er i en rivende udvikling, da vi vores sogn vokser hastigt og vi skal i løbet af de kommende år bygge en ny kirke.

Vi har nedsat et Grønt Udvalg i forbindelse med konstitueringen efter sidste valg til menighedsrådet. Udvalget består lige nu af to medlemmer af MR og en ansat ved kirken, men vores tanke er at udvide efter behov og aktiviteter. Vi har arbejdet med selve tjeklisten i cirka 6 måneder.


Vi opfylder lige nu 28 punkter på tjeklisten, men vi har ambitioner om at nå meget længere. Ikke mindst fordi vi i løbet af nogle år skal bygge ny kirke og det er i et område, hvor der er høje krav til miljømæssigt forsvarligt og bæredygtigt byggeri. Samtidig oplever vi både hos os selv i MR og hos de nye tilflyttere til sognet en stor opmærksomhed på miljø og bæredygtig udvikling. Derfor vil vi gerne sætte yderligere fokus på en grøn indsats, så vores daglige arbejde med at være en grøn kirke matcher vores ambitioner frem til det nye byggeri.

Det sværeste i vores proces indtil nu har været at få styr på affaldsløsninger, der matcher vores ambitioner - vi affaldssorterer lige nu gennem en meget personlig indsats, men arbejder på mere formelle løsninger for kirken og sognehuset.

Det mest positive i processen har været at opleve, at der er så stor imødekommenhed og opbakning fra alle i MR. Det gælder desuden også vores ansatte og vores borgere.

print
Tagget ,