Fløng Kirke har tradition for at holde høstgudstjeneste, når høsten er i hus, og denne gang stod den i anledning af reformationsåret i æblets tegn.
Efter gudstjenesten var der samling omkring nogle nedlagte gravsteder på kirkegården. Her skulle æbletræerne plantes: tre Paradisæbletræer og et Belle de Boskop.
Når træerne vokser op, kan de ses bag kirkemuren, når man sidder inde i Sognet Hus.
Efter hver træplantning sang børn og voksne et vers af sangen: »Du skal plante et træ« med musikledsagelse på akustisk guitar af Jens Raakjær Vind.
Herefter kunne børnene deltage i æblestafet på »Torvet« foran Sognets Hus, og en dejlig sensommerdag sluttede med æblekage og kaffe.
* Plantningen af de 4 æbletræer er en del af Plant håb i Verden-kampagnen.

