​Memento Mori! Husk, at du skal dø - sådan står der på inskriptioner på mindetavler ophængt i mange gamle kirker. Og sikkert er det, at vi alle skal dø. Danmarks lov om begravelse og ligbrænding anfører i §1 at >>lig skal enten begraves eller brændes>> og placeres på en anerkendt begravelsesplads, som oftest er sognets kirkegård. Der er mere end to tusinde kirkegårde i Danmark, og langt de fleste er knyttet til Folkekirken, selvom begravelsespladser er for alle mennesker -uanset tro.

De dødes haver
​En dygtig havearkitekt undrede sig engang over, at selvom danskerne bor og lever forskelligt, så indretter vi os næsten ens, når vi etablerer en have for vores døde på kirkegårdene rundt om i landet. Det er en ensartethed, der har udviklet sig gennem nogle hundrede år, efter vi begyndte at indhegne kirkegårdene, så der ikke længere kunne gå dyr og afgræsse området. Efterhånden  blev kirkegården ikke bare en have for de døde, men mange små haver for de døde fra hver enkelt familie eller slægt.

Grøn Kirkegård
​Mange kirker over hele Danmark har gennem de seneste år oplevet at få lidt for god plads på kirkegården. Det skyldes blandt andet, at færre benytter store kistegravsteder og familiegravsteder. Gravsteder nedlægges eller konverteres til mindre urnegravsteder eller fællesgrave. Den ekstra plads der opstår på kirkegården kan snildt bruges til stauder, frugttræer, urter og sommerblomster, ligesom en plæne på kirkegården kan omlægges til blomstereng med slåede stier. I det danske klima kan man være selvforsynende med blomster til kirkens udsmykning fra marts til november.

Opstandelsens have
Mangfoldighed, frodighed og diversitet på kirkegårdene vil understøtte håbsfortællingen, der knytter sig til påsken og hver eneste begravelseshandling, så kirkegården vitterligt vil blive til opstandelsens have, som den gamle Grundtvig digtede det i sin påskesalme" tag det sorte kors fra graven! Plant en lilje hvor det stod! Ved hvert skridt i dødningehaven blomster spire for vor fod!".
Lad os få mere liv på kirkegården!

Uddrag af artikel fra Landsforeningen Praktisk Økologis medlemsblad 3/2018 af Lise Palstrøm, sognepræst i Veng-Mesing, Hørning-Blegind-Adslev Sogne, Aarhus Stift, samt medlem af Klima og miljø gruppen under Danske Kirkers Råd.

Læs hele artiklen her

- Artiklen er bragt med tilladelse fra Praktisk Økologis redaktion