FN har netop afholdt det årlige klimatopmøde, hvor stats- og regeringschefer fra hele verden mødes. Her skulle der sættes detaljerede rammer for, hvordan Paris-aftalen fra 2015 konkret føres ud i livet.

Landene blev enige om de fleste svære elementer, som nu er samlet i en såkaldt regelbog med detajlerede aftaler om, hvordan Paris-aftalen implementeres. Dette inkluderer for eksempel hvordan regeringer vil måle, rapportere og verificere deres indsatser for at udlede mindre co2. Det er vigtigt, fordi det sikrer fælles standarder, som alle landes indsats holdes op imod. Regelbogen gør det sværere at vride sig udenom et egentligt engagement i at overholde Paris-aftalen. Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp, der er Grøn Kirkes samarbejdspartner, skriver således på sin blog:
"Regelbogen fra Katowice er langt fra at være perfekt. Der er mange regler, som kunne være blevet skarpere, og som kunne strammes op. Men det er i det mindste en ramme, som gør, at implementeringen af Parisaftalen for alvor kan komme i gang. Nu findes der ikke nogen undskyldning for at ikke handle."

Vores fattige næste

For verdens fattigste, der rammes hårdest af klimaforandringerne, var COP24 både godt og skidt nyt. Der blev opsat regler for de penge, der skal afhjælpe konsekvenserne af klima- og miljøkrisen i udsatte lande. Om dem skriver Mattias Söderberg: ”For eksempel skal man sikre, at pengene reelt bidrager til klimaarbejdet og ikke går til andre typer af projekter. De rige lande skal også forklare, hvordan pengene er nye og additionelle for at sikre, at gamle bevillinger ikke bliver rapporteret med en ny etiket. Men når det handler om, hvilke penge man må tælle med, blev der dog ikke enighed. Resultatet blev fuld fleksibilitet, hvor de rige lande må tælle alle de penge de kan finde frem med, om det så er lån, eksportkreditter eller gavebistand.”

Manglende ambitioner

Et tema som stort set var fraværende under hele klimatopmødet var, hvordan ambitionerne hæves og indsatsen for at nedbringe udledning af CO2 øges. Den seneste rapport fra FNs klimapanel understreger ellers netop, at ambitionerne skal hæves, og at der skal handles nu, hvis vi skal redde kloden. USA, Rusland, Saudi Arabien og Kuwait stod sammen for at forsøge at tale de dystre udsigter, som rapporten indeholdt ned. Først ved klimatopmødet i 2020, hvor landene skal have mødt de nuværende krav, vil nye og mere ambitiøse målsætninger blive forhandlet.

Håb for kloden

COP24 nåede således frem til vigtige aftaler, der skal sikre Parisaftalens gennemførelse. Men vores fattige næste er ikke sikret den nødvendige hjælp, og ambitionerne er ikke tilstrækkelige set i forhold til de udfordringer, kloden står overfor. Der er dog håb for, at de vigtige skridt COP24 tog, bliver fulgt op af ambitiøse mål både nationalt og på verdensplan, og at der tages større ansvar for de udsatte mennesker, der rammes af klimaforandringerne hver dag. Ikke mindst gør det en forskel, at et voksende antal borgere, civilsamfundsorganisationer og kirker gør en kæmpe indsats for at passe på Guds skaberværk.

Læs hele Mattias Söderberg indlæg om COP24 her.