Af Marianne Jespersen, Simon Peters Kirkes grønne udvalg

Den 11. november havde vi besøg af Mikael Jarnvig i Simon Peters Kirke. Det blev en inspirerende og tankevækkende aften – leveret med både alvor og humør.

Mikael Jarnvig indledte aftenen med at konstatere, at blandingen af tro og videnskab virker sær på nogle mennesker – så hvordan forsvarer man at blande klima og kristendom sammen?

”Det gør man fordi kristendom ikke bare er teori, men handler om hvordan vi lever med hinanden – det gør man på grund af buddet om næstekærlighed. ”Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem”. Matt.7.12.

Her krydser kristendommen og klimaforandringerne hinanden. Vi er sat til at bestyre jordkloden og give den videre til de kommende generationer i kærlighed. Som hvis vi lever ved bredden af en flod og opdæmmer floden eller forurener vandet, så får det indflydelse på vilkårene, for de mennesker, der lever længere nede ad flodløbet. Hvad vi gør nu, påvirker de kommende generationer.

Diskussionen blandt videnskabsfolk om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte, er heldigvis ovre, ligesom videnskaben i fortiden blev enige om, at jorden er rund og ikke flad.”

Herefter opregnede Mikael Jarnvig en lang række beviser på, hvordan klimaet har forandret sig – og hvor klimaforandringerne er på vej hen.

”Man begyndte at måle klodens temperatur i 1880’erne. Siden 1950’erne er gennemsnitstemperaturen steget ca. 1 grad.

Indlandsisen i Grønland smelter 6 gange hurtigere i dag end i 1990 og gletsjerne smelter 3 gange så hurtigt.

Havisen omkring nordpolen er halveret på 40 år, og det forstærker klimaforandringerne.

Havniveauet er steget 23 cm fra 1880 til i dag – og selvom det ikke lyder af meget, gør det en kæmpestor forskel, når det stormer.

CO2 udledningen stiger. Set over ½ million år, har vi aldrig ligget så højt på indhold af klimagasser i atmosfæren. Det skyldes afbrænding af kul, olie og gas og betyder en forøget drivhuseffekt.”

Men hvad betyder det så for livet på jorden? Mikael Jarnvig opregnede de væsentligste problemer forårsaget af klimaforandringerne:

”Stigende havniveau og oversvømmelser, mere tørke og flere hedebølger og skovbrande, drikkevandsmangel og dårligere høst, flere kraftige orkaner, kaotisk og uforudseeligt vejr.

Alle disse problemer rammer særligt den fattige del af verden. I vores rige land, ringer vi til forsikringsselskabet, når vores kælder bliver oversvømmet – og så får vi betalt udgifterne. Derfor mærker vi ikke klimaforandringerne i samme grad som folk, der ikke har råd til en forsikring.

Tropiske cykloner rammer i fattige lande langs ækvator, fordi orkaner lever af de høje havtemperaturer. 2020 har været orkan-rekordår i Atlanten. Vi venter nu på orkan nr. 30! Indtil i dag har FN ikke anerkendt klimaflygtninge i konventionerne – og det selvom der i 2017 var 18 millioner. Det vurderes at der i 2050 vil være 140 millioner der flygter fordi klimaforandringerne gør livsbetingelserne umulige, der hvor de bor.

Behovet for hjælp til stige i de kommende årtier, og vi bør satse på uddannelse af verdens befolkning. Et klogt barn handler klogt – også i forhold til klimaet.

Men hvad skal vi så gøre ud over at uddanne verdens befolkning? Hvad kan vi gøre nu?

Vi skal stoppe med afbrænding af fossile brændsler og med at afbrænde skov. Det er langt de største problemer i forhold til CO2. Vi skal indføre ren energi fra vand, vind og sol. Det kan klart betale sig på lang sigt – og allerede nu er det langt billigere end det har været.

VI skal holde op med at vente på nye teknologiske løsninger – de løsninger, vi har allerede nu, er gode. Det er bare med at komme i gang.

Vi skal holde op med at spise oksekød produceret på ryddet regnskovsjord – eller opfodret med soja dyrket i ryddet regnskov. Vi skal spise lokalt produceret kyllingekød og kaninkød i stedet for – og langt flere grøntsager. Danmark er faktisk et rigtig godt sted at dyrke grøntsager!”

Til sidst vendte Mikael Jarnvig tilbage til vores særlige ansvar som kristne:

”Hvis man leder efter ordet ”fattige” i bibelen, så er det tydeligt alle steder, at vi skal hjælpe de fattige og svage. Det gælder også ofrene for klimaforandringer. En af måderne at hjælpe de fattige er at fjerne vores eget bidrag til klimaforandringerne. Det er et spørgsmål om næstekærlighed!”