Skrevet af Martin Ishøy

Grøn Kirke har mange facetter. Nogle af dem er spirituelle, og da skoven og stranden faktisk er steder hvor mange af os danskere finder spirituelle eller ”eksistentielle” oplevelser, er det et oplagt sted for kirkerne at gribe til.

Naturandagten i Boserup Skov, nær Roskilde, 16. juni i år var tilrettelagt så den henvendte sig til alle mennesker med hjerte for naturen, både de med en stærk kristen tilværelsesforståelse og de med andre tilværelsesforståelser. Naturandagten kredsede om det ”mere”, det grænseoverskridende livgivende, som mennesker til alle tider i alle kulturer har kendt og fundet fred og opbyggelse i. Filosofisk mindede folk (de findes også) vil måske kalde det det ”transcendent immanente”. Idet det hverken kan måles og vejes eller gøres til middel for et andet formål end det selv, er det dette ”nærværende, guddommelige mere”, som overhovedet skaber naturandagten.

Fordi dette ”mere” på sin vis ligger ”før” nogen bekendelse, indgik der ingen bekendelse i naturandagten. Naturligvis er den troende med den kristne tilværelsestydning sikker på, at det er Gud. Men andre kan meget vel opfatte det anderledes og sætte andre navne på. Åndeligt opbygget bliver vi alle af det.

”Location” er vigtig for en naturandagt. Stedet ligger en kilometer fra nærmeste parkeringsmulighed og godt 2 km inde i skoven, dér hver skoven mødes af Roskilde Fjord, et meget smukt og stemningsfuldt sted. Hvis man vil holde en naturandagt, betaler det sig at finde et godt sted til det.

På aktivitetssiden bestod naturandagten af musik, talte ord (herunder bøn i en åbnende stil), sang og stille meditation. Musikken blev fremført af en fremragende og professionel fløjtenist, Gertie Johnsson, som indgik i planlægningen sammen med undertegnede. Ud over akkompagnement til de to sange fremførte hun tre musikstykker; dels en improvisation på basfløjte over et stykke musik fra 12-tallet, dels en fløjtefantasi af Telemann og endelig en 20-århundredes komposition, som passede perfekt til situationen. Den organiske lyd af de forskellige træfløjter var et vigtigt bidrag til andagten. Ord spiller en afgørende vigtig rolle i andagten, men det gør musik også. Den længste stillemeditation lå netop i forlængelse af et af musikstykkerne på en måde, så musikkens tone forenede sig med naturens lyde og skabte den rigtige atmosfære for meditationen. Musik er en slags skønhed, som er strakt ud i tid, og den skønhed er nært beslægtet med de skønhedsoplevelser, som naturen kan byde på. Vi sang bl.a. Grundtvigs ”Jeg gik mig ud en sommerdag” med dens 11 vers med omkvæd. På deres egen måde udgjorde sangens mange enslydende og smukke omkvæd i sig selv en slags sungen meditation.

En af de to bønner, som indgik, har jeg selv skrevet. Den er her:

Her lægges liv til liv af den ånd, det lys som gennemstrømmer alt, og som er livets kilde:

altid nærværende,

mere nærværende end vi selv,

altid ledsagende, altid et skridt foran,

altid den kraft der satte bevægelsen i gang,

altid alfa og omega,

altid begyndelsen og enden.

Ånden er stor,

lyset er stort, for stort til at begribe som andet end visdom,

som andet end glæde,

som andet end skønhed.

Bønnen ligger i taknemmeligheden.

                  (© Martin Ishøy 2012)

Andagtens liturgi:

• Introduktion/velkomst
• Musik 1
• Tale
• Sang: ”Jeg gik mig ud en sommernat at høre”
• Bøn
• Stille meditation (kortere)
• Musik 2
• Stille meditation (længere)
• Bøn
• Sang: ”Mens jorden drejer roligt rundt”
• Musik 3

Efter andagten drak vi en økologisk sodavand eller en alkoholfri øl i det gode sommervejr. 25 personer var mødt op i skoven for at være med til naturandagten.