Der er plads til blomsterenge og deres planter alle mulige steder omkring kirkerne eller på kirkens jorder. Det kan være i krukker, kasser og i små bede, men bedst i større arealer i rabatter, langs kirkemure eller på større arealer i plæner og som hele enge.
Blomsterengene er levested for en meget stor del af vores insekter og mange smådyr. Vilde bier og biavlernes bier søger føde fra tidligt forår til efterår. Der er utallige andre insekter bl.a biller græshopper, og der er snegle og firben og mus mmm. I naturen finder vi blomsterenge som strimler og pletter langs veje og jernbaner, vandløb og søer, kyster, diger og skove og i parker, og i større arealer især som tørre og fugtige enge med græsning eller høslet.
Der er flere måder at etablere blomsterenge på:
1. Ændre pleje af eksisterende græsarealer
Slå kun 1 gang pr år, opkrads af jorden i pletter, fjern afklip, når det er tørt og har kastet frø. Blomsterplanter kommer selv langsomt.
2. Som 1, men med indsåning af frø
Du kan bruge lokalt indsamlede frø fra f eks grøftekanter eller købte frø
3. Nyetablering efter jordbehandling
Såning af indsamlede eller købte frø. Derefter som 1 og 2.
Pleje
Afklip ligger til det er tørt eller lægges til tørre på fast underlag, så frøene falder af. Frø samles i september-oktober og udsås. Afklippet ligger til næste forår, fordi det huser mange insektlarver eller æg som klækkes i forårsvarmen. Overvintrende brændenældehjørner er meget gode til overvintrende sommerfugle.
Har man store arealer, kan man kombinere de tre metoder.
Man skal ikke luge, men kun fjerne de arter man ikke vil have. De skal enten brændes eller komposteres, så de ikke kommer igen. Undgå at indså frø fra andre lande, som man f eks har taget med hjem. Undgå at tilføre næring ved gødskning eller kompostjord. På tung leret jord kan indblanding af grus være godt.
Vedr. jordbundstype
Engenes næringstilstand og jordbundstypen er afgørende for hvilke arter, der kan klare sig. Højt næringsindhold giver stort voksende arter dominans med dårlig plads til mange arter. De allerfleste steder påvirkes engene af næring fra naboarealer (veje og marker), og når de slås, bliver høet ikke fjernet, men rådner og tilfører næring. Antallet af plantearter falder, og kun de større og robuste klarer sig, blandt dem effektive invasive arter. Især de små og enårige arter bukker under.
Vedr. frø
Man kan vælge at satse på enårige eller flerårige blomster eller på en blanding. Frøene blandes med lidt tørt sand før udsåning for at frøene kan spredes bedre.
Enårige kommer kun igen næste år, hvis deres frø falder på lidt bar eller opkradset jord.
Indsamling af frø
Frø til blomsterenge kan samles lokalt fra grøftekanter og enge. De kan samles som frø eller som afklip, som man lægger til spreder ud over arealet, så frøene falder direkte på stedet. Man kan også lægge afklippet til tørre og samle frøene til såning. Man kan samle flere gange i løbet af sommer og sensommer for at få mange arters frø med. Man skal ikke samle frø fra store eller invasive arter.
Nyttige links
Landsforeningen Praktisk Økologi udigver Havenyt.dk med god information om bl.a. blomsterenge.
Vedr. køb af frø
Frøene til blomsterenge skal helst være fra arter, der hører naturligt til her i landet på naturlige engebiotoper. De skal stamme fra frø samlet og dyrket i Danmark. De skal også kunne bestøves og bære spiredygtige frø.
Blomsterengsfrø kan købes mange steder, men de kommer fra et lille antal producenter i Danmark, som kan findes på internettet.