Kirkernes Verdensråd og klimaforandringer

Biskop Peter Fischer-Møller er til Kirkernes Verdensråds Generalforsamling i Busan i disse dage. Han - og den danske delegation - arbejder for at få en erklæring igennem om klimaforandringerne. Et indblik i, hvordan generalforsamlingen arbejder.

Generalforsamlingen i Kirkernes Verdensråd (WCC) er i gang. De koreanske værter har lagt et vældigt arbejde i forberedelserne. Vi bliver modtaget med stor gæstfrihed. Og det er imponerende at se, hvordan man kan få sørget for 3000 mennesker, så vi alle føler os velkomne. Kirkernes Verdensråd har også arbejdet hårdt for at få forberedelsesmateriale ud og alting på plads i det enorme udstillingsområde BEXCO her i Busan. Men det er ikke alt, vi får i god tid.

Ingen klimaudtalelse

For eksempel fik vi først forslaget om hvilke udtalelser, man vil foreslå generalforsamlingen at fremkomme med, lige før vi gik i gang med det første møde. Her gik det op for os, at der ikke var lagt op til en separat udtalelse om klima. Det havde vi ellers talt med WCCs generalsekretær om ved et møde i forbindelse med hans medvirken ved Danske Kirkedage i Ålborg i sommer.

Derfor besluttede de danske delegater, Kirsten Auken, Karen Frendø-Sørensen, Anders Gadegaard, Sofie Petersen og jeg, at arbejde for en udtalelse om den bydende nødvendighed i at gøre noget alvorligt ved klimaproblemet, mens der stadig er mulighed for at bremse den globale opvarmning.

Vi annoncerede med det samme, at vi ville indgive et forslag om en udtalelse. "Skriv bare et par linjer," sagde mere erfarne generalforsamlingsdeltagere. Vi valgte nu at skrive 1/2 side og indgav den inden for tidsfristen aftenen efter med tilslutning fra 40 delegater fra mange lande og alle kontinenter. Vi glædede os over opbakningen. Det var travlt og spændende på den her måde at få et lille indblik i en generalforsamlings "maskinrum".

Vi var overbeviste om, at udvalget vedrørende offentlige udtalelser ville tage vores forslag op, og stor var derfor vores overraskelse, da vi to dage efter kunne konstatere, at det ikke var med på udvalgets liste.

Jeg spurgte til sagen og fik at vide, at man af formelle grunde ikke kunne udsende et statement om klimaforandringer, fordi man ved en tidligere generalforsamling havde udsendt en statement om samme sag. Hvad skulle vi nu gøre? Karen Frendø-Sørensen var ikke i tvivl. Det drejede sig om at holde fast, så selvom det kan være noget udfordrende at insistere på en sag overfor et dirigentbord fuld af kirkelige dignitarer og 2000 folk i salen, blev hun stående med sit blå kort, selvom moderatoren var ved at lukke punktet, og da hun anden gang fik ordet reagerede salen ved at vise deres orange kort som udtryk for, at der var bred opbakning bag.

Klima på generalforsamlingens dagsorden og i verden

Vi blev bedt om at forhandle særligt med moderatoren om mulighederne for en anden form for offentlig udtalelse. Det blev så til en "minute", som bygger videre på tidligere udtalelser, og som primært henvender sig til medlemskirkerne. Og så var der lige den lille ekstrating, at vi selv skulle formulere et papir og indleverede inden næste dag.

Med god hjælp fra erfarne folk lykkedes det at få produceret et papir inden midnat. Og nu er det så med i bunken af udtalelser, som vi lige nu sidder med - og som vi føler os sikre på, vil blive godkendt.

Klimaerklæringen som den ser ud nu:

Vi understreger kirkernes opmærksomhed på de igangværende klimaforandringer og de forskellige problemer, de skaber over hele den Gud-skabte jord og specielt for de mest sårbare samfund på kloden.

Vi opfordrer medlemskirkerne til at støtte Kirkernes Verdensråd i bestræbelserne på at iværksætte en økumenisk pilgrimsrejse for retfærdighed og fred. En pilgrimsrejse som kan styrke samarbejdet mellem kirker og fællesskaber verden over i arbejdet for at værne om skaberværket og for at fremme økologisk retfærdighed.

Vi opfordrer kirker og økumeniske organisationer til at insistere på, at deres regeringer ser ud over nationale interesser for at fremme en bæredygtig udvikling med ansvarlighed overfor skaberværket og vores fælles fremtid. Særligt adresserer vi lige nu dette til COP 19 i Warsawa og vi forventer at det polske præsidium for COP 19 vil øge ambitionerne for - for alvor - at adressere klimaproblemernes akutte alvor ved mødet i Warszawa.

En dråbe i havet? Ja, men havet består af dråber!

Af: Peter Fischer-Møller

print