Der blev plantet håb i Haslev

Haslev Kirke fejrede den 11. juni den årlige grønne gudstjeneste i Lunden, en park meget nær kirken.

I år brugte vi Holger Lissners spillemandsmesse, og der deltog fire spillemænd og meget mangfoldigt kor.


Spillemandsmessen har med dens ordlyd i liturgi og salmer en iboende lovprisning af skaberværket, men det grønne tema var også tydeligt i prædikenen og i kirkebønnen ( i fire dele hver vendt mod en verdensdel).


Efterfølgende holdt vores borgmester en tale, hvorefter han og to unge plantede et duetræ som en del af "Plant håb"-kampagnen.


Haslev Kirke betalte træet, mens kommunen valgte træsort og placering og nu har ansvaret for vanding og pasning af træet.



Efter træplantningen var der som altid hyggeligt samvær i Lunden med kirkekaffe, mulighed for at købe mad, danseopvisning og børneaktiviteter ved korpsene. Både biblioteket og en af de lokale genbrugsforretninger havde en lille bod med henholdsvis information og mulighed for at købe hjemmestrikkede karklude og strømper og lys.



Det var en dejlig og festlig gudstjeneste, hvor det gode vejr selvfølgelig spillede en stor rolle.

Af: Marie Rørbæk, sognespræst i Haslev og Freerslev kirker​



Grøn Gudstjeneste i Haslev 2017
Grøn Gudstjeneste i Haslev 2017
print
Tagget , , ,