Nyt borgerforslag om klimalov

Flere end 50.000 har skrevet under på borgerforslaget om en ny klimalov, men du kan stadig nå at være med!

I Danmark belaster vi klimaet med det, der svarer til knap 10 ton CO2 per indbygger om året. I verdens fattige lande er tallet lavere end 1 ton CO2. Og samtidig ved vi, at verdens fattigste og mest sårbare lande rammes hårdest og har sværest ved at tilpasse sig klimaforandringerne. En ny klimalov kan arbejde med på at hjælpe i verdens fattigste og mest sårbare lande, som rammes hårdt af klimaforandringerne.  Det handler om næstekærlighed, og blandt andet derfor vedrører miljø- og klimaproblemerne os som kristne.

Folkekirkens Nødhjælp og 10 andre miljø- og bistands organisationer er gået sammen om at indstille borgerforslager og opfordrer danskerne til at skrive under på det, så Danmark får en ambitiøs og handlekraftig klimalov, der kan sikre, at dansk politik vil lede til grøn omstilling og støtte til ulandenes klimaarbejde. Du kan læse mere om baggrunden og motivationen for borgerforslaget på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside her

Børn og unge kan også støtte forslaget, men man skal være 18 år for at kunne skrive under. Derfor har Folkekirkens Nødhjælps Ungdom, NU, bakket op om Den Grønne Studenterbevægelse og Skolestrejker DK's underskriftsindsamling, så børn og unge også kan give støtte. Det er deres fremtid det gælder – derfor skal deres stemme også høres.

Med de nu 50.000 underskrifter skal borgerforslaget behandles i Folketinget. Men du har stadig mulighed for at skrive under, for jo flere underskrifter, jo større er signalet. Du kan læse mere om forslaget og skrive under her.

print
Tagget , , , ,