Grandækning og dekorationer
Kort om grandækning
De danske kirkegårde køber hvert år tusinde af tons pyntegrønt til dækning af gravene op mod jul. Tidligere var der tale om et ret bredt udvalg af rød-og hvidgran samt bjergfyr kombineret med et mindre forbrug af nordmannsgran. Udviklingen har gjort at hvidgran ikke længere findes som salgsvare. Det samme gør sig gældende for rødgranen. Bjergfyrren findes dog stadig. Som følger af dette, har materialet til kirkegårdenes grandækning/-pyntninger gennem de sidste 10 år ændret i en sådan grad, at vi i dag stort set kun anvender fyr, nordsmanns- og nobilisgran.
Der bliver i gennemsnit lagt mellem 5-14 ton gran på en almindelig kirkegård pr. sæson.
De fleste kirkegårdsansatte starter i uge 43- 44 med at sætte fyr op bag gravminderne. Dette varer ca. 2 uger, hvorefter de begynder at lægge gran på. Ofte er de flere medarbejdere om at lægge gran på alle gravstederne.
Julen varer lige til påske - for det er en tradition, at granet ligger på gravene indtil påske.
Grandækning på kirkegårde - en gammel tradition
Grandækninge af gravsteder blev opfundet på bykirkegårdene i 1930’ernes arbejdsløshedsperiode, hvor man kunne beskæftige kirkegårdsgartnerne/ medhjælperne et par måneder længere – hvis man kunne sælge gravstedsejerne et ekstra produkt, nemlig en smuk gravstedspyntning. Her dækkede de følsomme roser eller andre planter på gravstedet på en dekorativ måde, mod betaling forstås. Siden har skikken bredt sig over det landet, og selv den mindste kirkegård formår at dekorere gravstederne op til jul.
Grandækning
Adventskranse
I Søften og Foldby kirker arbejder kirkegårdsmedarbejderne hårdt op til jul med grandækning, men alligevel er der tid til at være kreativ og tænke bæredygtigt i mange henseender. Der skal skabes mange dekorationer til både indendørs og udendørs, alt fra kranse, til opsatser, buketter og store granudsmykninger. Når de går i gang med at binde kranse, så hiver de gamle, flettede kranse frem, som er blevet gemt fra sidste år. Det er en oplagt måde at genbruge på. Dog er det svært, når halmkranse i dag bliver bundet med plastiksnor, for så kan de ikke komposteres i det grønne affald, når den ikke kan bruges mere. Derfor har de været opfindsomme i forhold til den store adventskrans, som plejer at hænge inde i kirken. Her bruger de et gammelt cykelhjul, som bliver pyntet. Det virker fantastisk godt og kan holde til at blive genbrugt i ufatteligt mange år. Når de så pynter alle deres dekorationer tænker de meget over at reducere indkøb af det grønne, og derfor er alt cypres, thuja og grene noget, som de selv klipper på kirkegården. De laver fx en stor bog i thuja og gran, som ligger på kirkegården. Grankogler kan bruges til skrive bogstaver i bogen, så man forstår, at den hentyder til juleevangeliet.
Juledekorationer
I Haslev Kirke har de et blomsterlaug, som året rundt laver dekorationer og buketter til at udsmykke og pynte i kirken. I sommerhalvåret kan de hente alle deres materialer fra kirkegården, hvor graverne har sået sommerblomster og stauder til formålet. I vinterhalvåret, hvor der ikke er så mange blomster at tage af, skal man være mere kreativ. Og det er blomsterlauget særligt op til jul. I år mødes de 5 stykker og samler grene, kogler, mos, gran og meget andet fra både kirkegården og naturen. En laver også tørrede appelsinskiver, som kan bruges til pynt. Selvom blomsterlauget ikke altid tænker over det, så er det en naturlig og bæredygtig måde at pynte op på. De laver flade dekorationer, som kan hænge på væggen. De består af grene, der er bundet sammen, så de ligner en stjerne og derefter pyntet med grønt, kogler og fx de tørrede appelsiner. Rundt omkring i kirken og de tilstødende lokaler er der glas, som er pyntet med grønt og lyskæder, ligesom der også er krukker med store grene, som er pyntet lyskæder og papirklip. Naturen sniger sig ind mange steder, og det giver god respons fra både kirkens medarbejdere og fra menigheden.
