Jorden er hellig og vi har ansvar for den. Et ansvar, som vi ikke har forvaltet til skaberværkets opretholdelse. Pilgrimspræst Elisabeth Lidell reflekterer over menneskets rolle i klimaforandringerne og vores ansvar overfor skaberværket.

Af: Elisabeth Lidell, pilgrimspræst

Pilgrimsvandring og klima

Hvad har pilgrimsvandring med klimaet at gøre? Som pilgrimme vandrer vi i naturen og glæder os over skaberværket. Det afføder naturligt en undren og en taknemmelig overfor livets gratis gaver – i sidste instans Gud, ”Himlens og jordens skaber”, som kommer til udtryk i lovprisning undervejs, måske i form af en bøn eller en salme:

Op, al den ting, som Gud har gjort,

Hans herlighed at prise!

Det mindste, han har skabt, er stort

Og kan hans magt bevise.

(Brorson i salmebogen, nr. 15, vers 1)

Det hellige er ikke langt væk

Den fysiske verden er en del af Guds skaberværk. Vi går ”på hellig jord” (jf. 2 Mosebog 3,5) og bliver hele tiden mindet om vores medansvar for miljøet. Det hellige er ikke langt væk, fjernt fra vores egen virkelighed og hverdag. Naturen får os til at tænke på Paradis. Skove, marker, enge, bakker, floder og hav, skyerne på himlen, lys og mørke, sol og stjerner, alt sammen giver det dunkle mindelser om verdens skabelse: Paradiset, som vi kommer fra og som vi efter endt jordisk vandring vender tilbage til. I Trosbekendelsens første led bekender vi os til ”Gud Fader, himlens og Jordens skaber”. Naturen, ”Guds grønne katedral”, prædiker på sin egen måde om Guds storhed, om livets undere, Guds gode gaver. Den nyudsprungne skov er en dejlig oplevelse, men den viser også Guds skabermagt. Vinden i træernes kroner minder os om Guds nærvær, hans åndedræt. Solopgangen glæder ved sin skønhed, men den bringer også lys fra Paradisets Have.

”Live simply so that others may simply live”

Guds første bud til menneskeheden er, at vi har ansvar overfor skaberværket (Gen 1,28 + 2,15). Da vi er skabt i Guds billede (Gen 1,27) har menneskene det privilegium at udføre opgaver på en måde, som modsvarer Gudsriget. Vi, som lever i den rige del af verden (Europa, Nordamerika + Australien) oppebærer vores rigdom ved egoistisk udnyttelse af naturens rigdomme og har derfor et særligt ansvar overfor dem, der er berørt af klimaforandringerne. Som kristne bør vi have omsorg for vore ufødte efterkommere samt den fremmede: ”I må ikke udnytte den fremmede” (Jer 22,3). Jesus i Math 25,35-45: ”Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, har I gjort mod mig.” En praktisk måde at efterleve Jesu næstekærlighedsbud på er at ”elske din næste som dig selv.” Løsningen på den økologiske krise finder vi i en ændring af de menneskelige værdier. Folk må lære at tænke anderledes om sig selv og den verden, hvori de lever. Den nuværende krise bunder i egoisme. Bibelen kalder dette den menneskelige histories syndefald.

”Jorden har nok til alles behov, men ikke til alles begær”(M. Ghandi)

I bogen ”Jordens og sjælens overlevelse” (2009) skriver Stefan Edman & Martin Lönnebo, at ”vi må prøve at finde en mere global, empatisk verdensorden. Åndelighed er langt mere end organiseret religion; det er forundring over Det grænseløse Livsmysterium. Det er den tanke, at universet ikke bare er en død materie, men også levende ånd; det, som kan give mening og mål for eksistensen. Verden har brug for åndeligheden, ligesom blomsten skal have giftfri muld og vand. Gud taler til vort hjerte om at besinde os, mens tid er. Moder Jord skranter, og til sidst kollapser systemet. Vi må frelses til en åndelig-etisk vækkelse for at tøjle arrogancen og grådigheden. En vækkelse til nøjsomhed hos os, som er materielt godt stillet er hovednøglen til en mere bæredygtig og retfærdig verden. Vi er unikke tråde i det urgamle kosmiske væv. Den store længsel efter altings samhørighed og mening er svækket. Vi er sårede, men ikke døde! Håbet er en stærk redningskrans.”

Vi har ikke tre planeter

I antologien: ”Creation in crisis – Christian perspectives on sustainability” – ed. Robert S. White (2009)(min oversættelse) udvikles synspunktet: ”Hvis alle og enhver lever som vi gør i Vesten, måtte vi have hele tre planeter til at opretholde levestandarden. Man behøver ikke være et geni for at finde ud af, at vores livsstil ikke er bæredygtig. En brøkdel af os (1/6 af verdens befolkning, som lever i Europa og Nordamerika) tager mere, end hvad der tilkommer os: så meget, at vi sluger det meste af kagen og faktisk bliver syge af det: i dag er der over 1 mill. overvægtige i verden, samtidig med at der er mere end 850 mill. underernærede mennesker på den samme planet. Vores overflod er derfor et etisk spørgsmål, for når der kun er begrænsede ressourcer til rådighed – og nogle af os i grådighed tager for meget – får andre uundgåeligt mindre. Konsekvenserne er forurening og udryddelse af arter. I virkeligheden snyder vi vore børn og børnebørn, som skal arve en ødelagt verden. Hvad er grunden til miljøkrisen? Hvorfor fortsætter vi med aktiviteter, som vi ved er skadelige for os og andre? En del af svaret er utvivlsomt uvidenhed om, hvad vi er i færd med at gøre. Men en del af det er også, at vi ikke ønsker at konfronteres med det faktum, at vore materielle goder er købt på bekostning af andre menneskers ressourcer. Vi har ikke råd til at vente med at gøre noget. Hvis vi tog det kristne næstekærlighedsbud: ”Elsk din næste som dig selv” alvorligt, ville verden se anderledes ud! Vi kan ikke elske mennesker uden at passe på miljøet, folk lever i og som er påvirket af vore handlinger. Den økologiske krise er opstået pga vore handlinger – nu er det vores pligt at bevæge os hen imod et bæredygtigt samfund. Hvad enten vi gør det ene eller det andet, påvirker det ikke bare vores eget liv, men milliarder af menneskers liv – både nu og i kommende generationer. ”

”Selvom jeg vidste, at verden ville gå under i morgen, ville jeg plante et æbletræ!”(Martin Luther)

Så lad os nyde den dejlige danske sensommer og komme ud i ’Guds grønne katedral’. Her kan vi blive mindet om det hellige og i taknemmelighed overveje, hvad vi hver især kan gøre til gavn for planeten, så klimakrisen ikke rammer så hårdt. Foreløbig vil jeg ud og høste de første æbler fra mine 11 nyplantede træer, jf. Martin Luthers råd!

Holdninger udtrykt i klummen er ikke nødvendigvis udtryk for Grøn Kirkes holdning på området.