Julemiddag af Bellahøj Kirke

Vegansk julemad

Bellahøj Kirke har valgt at lave plantebaseret mad. Bellahøj Kirkes kirketjener og tovholder i kirkens grønne udvalg, Steen Leithoff, fortæller om hvorfor og hvordan. 

Historien bag den plantebaserede juleaften i Bellahøj Kirke. 
Den første plantebaserede juleaften i Bellahøj Kirke blev afviklet 24 december 2019. Startskuddet var vel i grunden dannelsen af  ”Det Grønne Udvalg” i 2018. Det samme udvalg blev tovholder for den proces, som førte til at Bellahøj Kirke kunne blive ”Grøn Kirke” i 2019. Tovholderne i kirkens grønne udvalg er blandt andre Hanna Smidt, som tidligere har været klima- og miljømedarbejder i Danske Kirkers Råd. Og undertegnede Steen Leithoff, som har været kirketjener i kirken siden 2017. 

Så hvorfor lave en plantebaseret julemiddag i kirkeregi? 
Ja, der er faktisk ikke noget kort svar på det spørgsmål. Men overordnet kan det forklares ud fra, at der er forskellige veje i retningen mod en plantebaseret livsstil. En kirke er en arbejdsplads. På denne arbejdsplads er der mange forskellige personer tilknyttet. Nogle lønnede og andre frivillige. Der er diverse organisatoriske lag a la et menighedsråd og forskellige udvalg, som tilfører menighedsrådet diverse oplæg og idéer. Et af disse udvalg er det ovenfor nævnte ”Grønne Udvalg”. Dette grønne udvalg består, som alle andre udvalg af individer med hver deres personlige baggrund. Og det er her, at vi kommer til noget af det mest centrale. Sagen er nemlig den, at vi alle går gennem en personlig udviklingsrejse i livet. Det er denne personlige udviklingsrejse, som former os som menneske. Denne rejse kan lede os via forskellige veje, således, at vi finder interesse i forskellige områder af livet fx: Den personlige sundhed, den empatiske evne og udviklingen af vores medfølelsesevne, opmærksomhed på de klimatiske sammenhænge og biodiversitetskrisen. Processerne eller tiltag i kirken kan derfor bedst forklares ud fra de personlige processer, som medarbejderne har gennemgået privat. Disse skal så sættes i forhold til de rammebevillinger, som kirken evner at stille til rådighed. For mit eget vedkommende blev jeg vegetar i 1979, og først i 2018 startede jeg vejen mod et helt plantebaseret liv, og blev således veganer den 19. maj 2019.

Det blev derfor naturligt for mig inspirerer kirken i retningen af en plantebaseret serveringsstil. Tiden var imidlertid ikke moden. Men jeg fik opbakning til at lave den første plantebaserede julemenu, som blev afviklet juleaften 24 december 2019. I første omgang var det meget mit projekt. Så jeg sendte tilbuddet ud i netværket. Og jeg forventede faktisk, at det kun ville være ”min” personlige fanklub, som ville deltage. Det vil sige en 10-15 stykker. Vi blev næsten væltet omkuld. Der kom 42 deltager.

vegan dinner
Julemenuen blev købt hos den daværende veganske restaurant Green Love, som lå på Godthåbsvej. Den er desværre lukket i dag. Så gik der corona i den. Så vi skal frem til 2021 før vi gennemførte den anden plantebaserede juleaften. Det var med en af mine gode venner, Mayanoa Kjærgård, som tovholder på madlavningsprojektet. Nu er vi så nået frem til 2023 og mine personlige resurser er vendt tilbage. Der var nemlig lavvandet på den konto i 2022. I år, 2023, har vi været så heldige at et par personer har sagt ja til at stå for produktionen af julemenuen. Den bliver som følger. Juleaftens plantebaseret menu 2023 er:
Hasselbagt selleristeg med julemarinade og krydderier. Moderne brunede kartofler. 
Ovnbagt med blandt andet timian og rå rørsukker. Lun traditionel rødkål. Rå rødkålssalat med appelsiner, valnødder, granatæble med mere. Brun ”julesovs”. Risalamande med kirsebærsovs. Desuden lidt lækkerier fra Glean. 
Vegan dinner

Kuvertpris er 150 kr. eksklusiv eventuelle ønskede drikkevarer. Der vil være en enhedspris på 10 kr. på disse.

Det kan være øl, sodavand eller et glas vin. I den anledning har vi lavet en Facebook begivenhed, som kan ses via linket her.


Her lidt om Glean. Det er et super koncept, som i grunden er bygget lidt på genbrug. Altså genbrug af kikærtevand. Glean laver de lækreste veganske flødeboller og fudge. De har også en vegansk version af den kendte træstamme.

Se mere her

Her finder yderliger et par af opskrifterne her.  

Opskrift på vegans brun sovs finder du her

print
Tagget , ,